Jobområder

De eksisterende jobmuligheder inden for de forskellige specialer i bioanalytikerfaget er beskrevet i følgende kategorier.

Klinisk biokemi

På klinisk biokemiske afdelinger tager bioanalytikere blandt andet blodprøver og laver elektrokardiografi på patienter. De analyserer patientmateriale på edb-styret analyseudstyr eller ved manuelle metoder.
 
På klinisk biokemiske afdelinger tager bioanalytikere blandt andet blodprøver og laver elektrokardiografi på patienter. De analyserer patientmateriale på edb-styret analyseudstyr eller ved manuelle metoder.
 
Analyserne kan f.eks. være at bestemme indhold af enzymer, hormoner, fedtstoffer, salte og proteiner i biologisk materiale.
 
Analysesvarene anvendes af de kliniske afdelinger i samarbejde med laboratorierne til at diagnosticere og monitorere f. eks. kræft eller stofskiftesygdomme.
 

Klinisk mikrobiologi

Klinisk mikrobiologi er et tværgående laboratoriespeciale, der både betjener sygehusafdelinger og den primære sundhedssektor med undersøgelser af prøver fra patienter og deres omgivelser for bakterier, virus, svampe og parasitter.
 
Bioanalytikere der arbejder indenfor klinisk mikrobiologi udfører blandt andet analyser, som kan afgøre, om en patient har eller har haft en infektion eller prøver, der kan  afdække smitteveje i forbindelse med udbrud.
 
Til analyserne anvendes en række forskellige metoder herunder mikroskopi, dyrkning, resistensundersøgelse og PCR. 
 

Klinisk immunologi

På afdelinger for klinisk immunologi udfører man blandt andet analyser, der skal sikre, at blodtransfusioner og transplantationer sker uden risiko for patienterne.
 
Bioanalytikeren bestemmer blodtype og –undertyper og udfører andre analyser relateret til blodtransfusion. Desuden bliver donorblod undersøgt for at sikre, at smitsomme sygdomme som f.eks. leverbetændelse og AIDS ikke bliver givet videre. 
 

Klinisk fysiologi

På afdelinger for klinisk fysiologi foretager bioanalytikeren bl.a. undersøgelser direkte på patienten.
 
Det kan være funktionel MR-scanning, lungefunktionsdiagnostik, hjerte/kredsløbsundersøgelser med anvendelse af invasiv og non-invasiv trykudstyr og ultralyd-doppler-udstyr, knoglemineralmåling og måling af legemssammensætning med DEXA-scanning. 
 

Nuklearmedicin

De nuklearmedicinske undersøgelser sker ved, at der sprøjtes et radioaktivt sporstof ind i en blodåre.
 
Sporstofferne bliver fulgt af et gammakamera, der tager billeder af f.eks. knogler, nyrer eller hjerte for at diagnosticere/monitorere organ funktion eller stille diagnose om kræft.
 
Herunder laboratorieanalyser med radioaktive lægemidler, molekylær billeddiagnostik med gammakamera, SPECT og PET-scanning med eller uden tilkoblet CT-scanning.
 

Klinisk cytologi

Klinisk cytologi omfatter diagnostik af sygdomme på basis af undersøgelser af celler i forbindelse med screening og udredning. Dette sker blandt andet på baggrund af mikroskopisk og molekylærbiologiske undersøgelser.
 
En stor opgave for specialet er screening for livmoderhalskræft. Screeningen udføres af specialuddannede bioanalytikere. 
 

Histologi

Inden for histologien undersøger man blandt andet væv fjernet ved operation med henblik på at stille en diagnose – f.eks. kræft.
 
Bioanalytikeren sørger for at vævet bliver skåret meget tyndt og farvet så eventuelle forandringer eller sygdom kan ses i et mikroskop. Arbejdet med at udelukke kræft i vævsmateriale udgør en meget stor del af det diagnostiske arbejde.
 

Klinisk neurofysiologi

På klinisk neurofysiologiske afdelinger udfører bioanalytikere blandt andet undersøgelser af patienter med sygdomme i hjerne, nerver og muskler som omfatter epilepsi, dissemineret sklerose, nervebetændelse, nerveskader og muskelsvind.
 
Disse undersøgelser foretages ved måling af de elektriske signaler som dannes fra nervesystemet og muskulaturen. De neurofysiologiske undersøgelser omfatter målinger af den elektriske aktivitet i hjerne, rygmarv, perifere nerver og muskler.
 
Undersøgelserne er typisk EEG (elektroencephalografi). Endelig har flere afdelinger undersøgelse af søvn og søvnsygdomme.
 

Osteoporose

På en osteoporose klinik undersøger man og følger patienter, der lider af knogleskørhed (osteoporose). Det gøres blandt andet ved hjælp af røntgen i form af DEXA-skannere og X-tremeCT-skannere.
 
Bioanalytikerens arbejde består i at hjælpe patienten på lejet, udføre skanningerne og kvalitetssikre at billedkvaliteten er brugbar.
 
I samarbejde med lægerne deltager de også i tolkning af billeder, der tages til diagnosticering og monitorering af patienten.
 

Molekylærbiologi

På molekylærbiologiske afdelinger udføres blandt andet molekylærbiologiske rutineanalyser på DNA og RNA.
 
Dette understøtter diagnosticering af forskellige sygdomme som colon cancer, multipel endokrin neoplasi, hyperhomocysteinemia, laktose intolerans, trombose og pludselig uventet hjertedød.
 
Der er tilknyttet forskning til specialet, der bl.a. har medvirket til udviklingen af nye metoder til behandling af kræft. 
 

Retsmedicin

Retsmedicin inkluderer retspatologi, klinisk retsmedicin og retskemi. Bioanalytikernes arbejdsområder er blandt andet: Præparering af væv og fremstilling af snit til farvning og mikroskopi.
 
Derudover udfører de arkivering og registrering af væv og snit, præparering og fremstilling af plastindstøbt knoglevæv, prøvehåndtering af prøver fra personundersøgelse til retskemisk afdeling.
 
Som bioanalytiker deltager man ligeledes i forskningsprojekter og fremstilling af undervisningsmateriale. Bioanalytikere foretager også diverse scanninger af lig.
 

Klinisk genetik

Klinisk genetik er et tværgående speciale, der omfatter diagnostik og rådgivning af patienter og deres familier vedrørende genetisk betingede sygdomme og misdannelser. Specialet omfatter en rådgivningsdel og en laboratoriediagnostisk del.
 
Laboratoriedelen omfatter blandt andet specielle genetiske analyser, herunder præ- og postnatal cytogenetik, molekylærgenetik og metaboliske/biokemiske undersøgelser.
 
Den genetiske rådgivning er baseret på den kliniske udredning og diagnostik, tolkning af analyseresultater, risikovurdering samt vejledning og rådgivning af patienter og familier med arvelige sygdomme.
 

Hæmatologi

Hæmatologi er læren om blodets sygdomme. Det hæmatologiske speciale, er ofte knyttet til en klinisk biokemisk afdeling.
 
Bioanalytikerens arbejde består blandt andet i at analysere prøver og have et stort indblik i blodets mangeartede bestandele.
 
Analyserne anvendes til diagnosticering og monitorering af f.eks. leukæmipatienter og behandling af patienter der skal have blod, opereres eller bliver behandlet med kemoterapi.
 

Hæmostase

Hæmostase omfatter blandt andet en specialiceret laboratorieudredning af patienter med symptomer på blødersygdomme og udredning for blodpropper.
 
Bioanalytikerens opgave er blodprøvetagning og analysering af blodprøver. Der anvendes en række teknologier som klot-måling, chromogen-måling, immunologisk måling og genteknologi.
 
Diagnosen stilles både med udgangspunkt i bioanalytikerens analyser i laboratoriet og ved hjælp af patientens sygehistorie.
 

Fertilitet

Fertilitet er et speciale, der hovedsageligt knytter sig til arbejdet på fertilitetsklinikker hvor man hjælper infertile heteroseksuelle par, lesbiske og enlige kvinder med at få børn.
 
Bioanalytikerne er ansvarlige for, at kvalitetssikre fertiliteslaboratoriet. De behandler sæd og æg, så de har de optimale betingelser for, at en befrugtning opstår ved hjælp af forskellige nye forplantningsteknologier.
 
På de fleste klinikker anvendes: Insemination med mandens sæd eller sæd fra en donor, in vitro fertilisation (IVF) både med kvindens egne æg eller donoræg, intra cytoplasmatisk sperm injektion (ICSI) og assisted hatching (AHA).
 
På specialiserede klinikker udfører man derudover præ implantations genetisk diagnostik (PGD), der sikrer par med højrisiko for arvelige sygdomme muligheden for at få et raskt barn.
 

Almen praksis og sundhedscentre

En bioanalytiker, der arbejder i almen praksis og på sundhedscentre, indgår i et tæt fagligt fællesskab med læger og sygeplejersker, og har megen patientkontakt.
 
Det er bioanalytikere, der er ansvarlige for laboratorievirksomheden og står for blodprøvetagning og analyse, såvel som at udføre EKG.
 
Nogle steder fjerner bioanalytikeren sting og vorter. Typisk vil der er også være administrative opgaver knyttet til stillingen. Se mere på
Brug os i almen praksis.
 

Medicinal- og biotekindustrien

Bioanalytikere kan være ansat som f.eks. sælger og produktspecialister i medicinalvirksomheder og virksomheder, der producerer laboratorieudstyr og laboratorieapparater.
 
Derudover kan bioanalytikere arbejde med kvalitetssikring af laboratorievirksomhed og analyser i den farmaceutiske industri.
 

Human ernæring

Bioanalytikere der arbejder på Institut for Human ernæring, indsamler og analyserer prøvemateriale fra forsøgsdeltagere (både mennesker og dyr) i forbindelse med forskning i human ernæring.
 
Bioanalytikerne er bl.a. ansvarlige for laboratoriets drift og logistik ifht. indkøb, planlægning og udførsel af analyser, der skal anvendes i de forskellige forskningsprojekter.
 
Bioanalytikere indsamler og analyserer bl.a. kropsvæsker, udfører EKG, betjener DEXA-skannere og tager blodtryk. Bioanalytikeren bidrager også med faglig sparring når forskerne planlægger hvilke analyser og metoder, der skal anvendes i forskningsprojekterne. 
 

Veterinærområdet

Bioanalytikere, der arbejder indenfor veterinærområdet, kan udover at have ansvar for kvalitetssikring af laboratoriet, stå for funktioner indenfor samtlige ovennævnte specialer, der alle er relevante i behandlingen af dyr.
 
I f.eks. zoologiske haver og på laboratorier knyttet til dyrehospitaler kan en vigtig funktion for bioanalytikeren også være at have ansvar for en biobank.  

 

LinkedIn Email Twitter