'Et højteknologisk vidunder' i Bornholms Blodbank
Plasmaferesemaskinen er genial, mener bioanalytiker Erik Høst. Fra donorerne kan den udtage, hvad der er brug for, i blodet og sende resten tilbage med det samme. Det medfører mindre træthed hos bloddonorerne.
Erik Høst er her i gang med at foretage plasmaferese på en bornholmsk bloddonor. Foto: Privat
Blodbanken på Bornholms Hospital har eksisteret i mere end 40 år. Med mere end 2.000 frivillige bloddonorer på øen har den stort set været selvforsynende med blodprodukter: SAG-M og plasma.
På grund af et dalende blodforbrug i Danmark blev det i efteråret 2014 besluttet af Region Hovedstaden, at Bornholms Hospital skulle gå fra traditionel blodbank til kun at tappe donorerne med henblik på plasmaproduktion til brug for medicinfremstilling. Derfor fik man tre plasmaferesemaskiner, som blev taget i brug i november 2014.
Hvad kan maskinen?
”Aferese er en speciel form for blodtapning. Blodet tappes som normalt, men centrifugeres straks. De delelementer, som blodbanken har brug for, fx blodplader eller plasma, tages ud, og resten af blodet sendes tilbage i kroppen med det samme. Ved at returnere de røde blodlegemer undgås den træthed, som mange donorer oplever ved konventionel blodtapning.”
”Desuden kan de tappes med 30 dages interval mod tre måneders interval ved en almindelig blodtapning. Aferesen foregår ved hjælp af en blodcelleseparator, som donoren forbindes til via sterile plastikslanger. For at forhindre, at blodet størkner, tilsættes det tappede blod citronsyre; et biologisk stof, der forekommer naturligt i vores krop, og som derfor nedbrydes hurtigt.”
Hvordan er maskinen at arbejde med?
”Vi har tre maskiner til tre lejer. Plasmaferesemaskinen er mobil, så den kan flyttes, afhængigt af hvilken arm donor skal tappes i. Hver maskine er tilknyttet en bærbar pc, en barkodescanner og en fingeraftryksscanner.”
”Når aferesen er i gang, handler det mest om at overvåge tappehastigheden, og at donor har det godt, de ca. 35 min. processen normalt varer.”
Hvorfor er du glad for den?
”Efter min mening er denne lille maskine et højteknologisk vidunder, intet mindre.”
Hvordan letter den din arbejdsdag?
”Ved en normal blodtapning kræves det efterfølgende, at fuldblodet fraktioneres til et blodprodukt (SAG-M), plasma og evt. thrombocyt pool. En tidskrævende proces med en del registrering. Efter plasmaferese har du et færdigt produkt klar til indfrysning, opbevaring og senere salg.”
Hvilken maskine er din næste på ønskelisten?
”Endnu en plasmaferesemaskine – af praktiske årsager. Desuden ville det være godt for de bornholmske patienter, at vi fik en Thrombelastografi (TEG®)-maskine og multiplate. Den kan ud fra en fuldblodsanalyse identificere de forskellige dele af den hæmostatiske proces og derved klarlægge årsager til ubalancen i koagulationsmekanismen hos patienten.”
Erik Høst, bioanalytiker, MSc, dr.med., arbejder i Bornholms Blodbank/Typelaboratoriet på Kl. Biokemisk Afdeling, som Kl. Immunologisk Afd. hører under, på Bornholms Hospital.
Fagbladets serie handler om noget af det allervigtigste i en bioanalytikers hverdag – nemlig udstyr.
Har du også en yndlingsmaskine, som du er særligt glad for, eller er nyskabende for din måde at arbejde på, så vil vi meget gerne høre om den.
Skriv til redaktør Jytte Kristensen jkr@dbio.dk
