Nyt fagblad ligger nu klar online

I årets sidste nummer af fagbladet kan du blandt andet møde en bioanalytiker, der matcher afdøde donorer med nyresyge patienter. Du kan også komme på besøg på den afdeling, der løb med årets arbejdsmiljøpris, og du kan teste dine logiske evner i den traditionsrige julekonkurrence.

Nyhed
Skrevet af
Anne Sophie Flach, fagbladsredaktør
Anita Morell studerer de rene immunceller

”Det er super tilfredsstillende efter sådan en nats arbejde at skrive resultaterne i en konvolut, lægge den på en kasse med en nyre i, som kan blive til gavn for en syg patient," lyder det fra bioanalytiker Anita Morell, der i 17 år har arbejdet med prøver fra donorer og recipienter. Foto: Tor Birk Trads

Fagbladet denne gang zoomer sammen med bioanalytiker Anita Morell ind på kroppens mindste bestanddele og er med, når hun analyserer potentielle donorers vævstyper for at finde det bedste match på ventelisten af nyresyge patienter på vævstypelaboratoriet på Aarhus Universitetshospital.

Redaktionen har også set nærmere på privatansatte bioanalytikere. En voksende gruppe. Faktisk arbejder hver fjerde bioanalytiker nu i en privat virksomhed. En tendens, der kan mærkes på flere sygehuslaboratorier.

Du kan også komme med på besøg hos Klinisk Biokemisk Afdeling på Nykøbing Falster Sygehus, der vandt årets arbejdsmiljøpris for at sætte fokus på hverdagstrivsel med små indslag henover hele året.

Og så kan du blive klogere på, hvad et udpluk af hvad repræsentanterne håber, forventer og frygter ved OK24 - og deltage i dette års julekonkurrence. 

God jul og god læselyst!

Fagblad 8-23 forside
Fagblad

Ta’ snakken om fællesskabet ved frokostbordet

Emne

Særligt benyttede sider på dbio.dk