dbio's anbefalinger til uddannelsen

Sundhedsvæsenet er under forandring. Knap økonomi og øget opgavepres gør, at der skal tænkes nyt overalt. Det gælder også på bioanalytikernes område, det laboratoriefaglige felt. For eksempel vil flere ældre medborgere betyde flere patienter.

Den demografiske udfordring har slået følge med en rivende teknologisk udvikling og ført til en fordobling i antallet af analyser på bare 10 år. Dertil kommer en markant stigning i POCT-analyser i det borgernære sundhedsvæsen.

Bioanalytikere medvirker ved 70-80% af alle diagnoser i dag. Diagnostik, der før lå alene hos lægerne glider nu i højere grad til bioanalytikere, så tæt dialog med andre sundhedsfaglige omkring patienterne i det nye borgernære sundhedsvæsen står helt centralt i bioanalytikernes virke fx som diagnostisk samarbejdspartner.

Nye faglige udfordringer

Udviklingen fører spændende faglige udfordringer med sig for bioanalytikere. Der bliver brug for øget fokus på formidling af faget. Stadig flere nye metoder skal udvikles, valideres og indføres. Stadig mere automatisering og mere effektive arbejdsgange må tænkes ind overalt.

Samtidig rykker analyser i disse år også ud af laboratorierne og tæt på patienterne så organisering, registrering, kvalitetssikring og samarbejde på tværs i sundhedsvæsnet må følge med.

Vision

Midt i forandringerne er det afgørende, at der er tid og ressourcer i et sammen-hængende uddannelsessystem til at bioanalytikere løbende bliver klædt på til at møde morgendagens mange nye opgaver. Bioanalysens nøgleposition i sundhedsvæsenet for prognose og diagnose må styrkes og løftes gennem fortsat udvikling af evidensbaseret praksis. Og flere bioanalytikere end i dag må rustes til at agere som strategiske medspillere i uddannelsespolitikken i alle sektorer af sundhedsvæsenet.

Uddannelsesløft

Alt dette kræver at uddannelse af bioanalytikere løftes på alle niveauer, tænkes sammen og understøttes af fokuseret forskning i bioanalyse og i bioanalysens rammer, altid i tæt samarbejde mellem uddannelse og erhvervsliv, så der sikres et godt match for aftagerne.

Danske Bioanalytikere vil arbejde for at fremtidssikre fagligheden gennem fokuseret og helstøbt satsning på uddannelse og forskning til gavn for patienter, borgere, profession og samfund.

Mål for grunduddannelsen

• En uddannelse der matcher aftagernes behov nu og i fremtiden
• Fastholde bioanalytikerfagligheden herunder metodeudvikling, kvalitetsudvikling, samt udvikling af sundhedsteknologi og automatisering
• Fokus på patienterne/borgerne på tværs af sektorer og professioner
• Mere formidling og kommunikation i uddannelsen
• Tæt samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner, universiteter, klinik og erhvervsliv
• Direkte adgang til sundhedsfaglige kandidatuddannelser for bioanalytikere
• Anerkendelse og opbakning til uddannelsen
• Styrke undervisere og uddannelseskoordinatorer som brobyggere mellem kliniske uddannelsessteder og uddannelsesinstitutioner

Mål for efter- og videreuddannelsen

• At sikre den enkelte bioanalytikers værdi på arbejdsmarkedet
• At sikre relevans og kvalitet af udbuddet i kompetencegivende efteruddannelse
• At styrke professionsudviklingen via efter- og videreuddannelsen
• Sikre at bioanalytikere med videreuddannelse forbliver i faget
• At etablere kandidatuddannelse i eget fag
• At støtte og motivere bioanalytikere, der vil videreuddanne sig – eller forske
• At fremme faglige netværk
• At styrke samarbejdet mellem udbydere af efter- og videreuddannelse

Mål for forskning

• Flere bioanalytikere, der forsker i eget fag
• At synliggøre akademiske rollemodeller for bioanalytikere
• At synliggøre karriereveje for akademiske bioanalytikere
• Flere bioanalytikere med en ph.d.
• At beskrive genstandsfeltet for forskning i bioanalyse (idekatalog)
• At arbejde for et stærkt samlet forskningsmiljø i bioanalyse
• At lette vejen til finansiering af bioanalytikeres forskning