Øvelser

De tre første øvelser - etisk balancevægt, det etiske landskab og det etiske navigationshjul - er udviklet af Norges ingeniør- og teknologorganisasjon (Nito) i samarbejde med Bioingeniørfaglig Institutt (også Nito) m.fl. Øvelserne indgår i et større etikspil, og Nito har givet tilladelse til, at dbio må dele øvelserne her. 

Etisk balancevægt

Den første øvelse er udviklet af Nito i samarbejde med Einar Aadland. Øvelsen hedder etisk balancevægt, og den er velegnet til at diskutere et dilemma, hvor der er to handlemuligheder.  

• Man arbejder sammen i par eller mindre grupper. Enten får man tildelt et spørgsmål, eller også starter man med at finde på et. 
• Dernæst diskuterer man, hvad dilemmaet består i, og hvad de to handlemuligheder er. De skrives ind i felterne for handlingsvalg A og B. Spørgsmålet kunne f.eks. være, om man skal give hånd til patienter, der kommer til undersøgelse eller blodprøvetagning? De to handlemuligheder kunne være "give hånd til patienten" og "ikke give hånd til patienten".
• Derefter diskuterer man spørgsmålene til handlingsvalg A og udfylder felterne:
  • Hvem bliver berørt?
  • Hvilke værdier, principper og regler bliver tilgodeset?
  • Hvilke konsekvenser kan valget få? 
• Det samme gør man med handlingsvalg B. Til sidst sammenholder man de to vægtskåle og diskuterer, hvilken skål der vejer tungest, og som derfor afgør valget. 

Øvelsen kan printes i både A4 og A3.

Det etiske landskab

Den anden øvelse, som Nito har udviklet til deres etikspil, hedder det etiske landskab. Formålet med øvelsen er at diskutere forholdet mellem lov og etik. Øvelsen består af en "spilleplade" med fire felter:

• Lovligt, men etisk kritisabelt
• Lovligt og etisk forsvarligt
• Etisk forsvarligt, men ulovligt
• Ulovligt og etisk kritisabelt

Der følger små cases med, og øvelsen går ud på, at man i mindre grupper drøfter de forskellige situationer og placerer dem i det etiske landskab. Deltagerne må også gerne bruge egne eksempler.

Spillepladen kan printes i A4 og A3.

Det etiske navigationshjul

Den tredje øvelse har Nito udviklet i samarbejde med Einar Øverenget og Øyvind Kvalnes. Øvelsen hedder det etiske navigationshjul, og man kan bruge hjulet til at få belyst en situation fra flere vinkler. Hjulet indeholder seks felter med forskellige perspektiver og spørgsmål.

• Man arbejder sammen i en mindre gruppe, og hvis der er flere grupper, er det godt at stille den samme opgave. Det kan f.eks. være: "Du er aktiv i en superbrugergruppe for et produkt, som I bruger i jeres afdeling. Leverandøren inviterer gruppen til et fysisk møde i Frankrig og vil dække omkostningerne. Hvad gør du?" Eller: "En afdeling har igen bestilt prøver, som din leder og specialister i dit laboratorium synes er fagligt unødvendige. Hvad gør du?"
• Man starter i feltet "jura" og diskuterer, hvad man må og ikke må i situationen. Derefter fortsætter man til næste felt i hjulet, indtil man har været igennem alle felter. 
• I den fælles opsamling kan man høre, hvordan andre vil handle i situationen, og der er mulighed for uddybning og flere perspektiver.  

Navigationshjulet kan printes i A4 og A3. dbio har lavet en mindre tilretning ift. Nito's original.

Holdningsbarometer

Holdningsbarometret er en nem og hurtig måde at udforske forskellige holdninger og tanker om et emne eller spørgsmål i en gruppe. 

• Lav en hestesko med en snor, malertape eller kridt, hvis I er udendørs. 
• Det ene yderpunkt på aksen betyder, at man er helt enig, mens det andet yderpunkt betyder, at man er helt uenig i et givent udsagn. Snoren symboliserer alle holdninger mellem de to yderpunkter. Udsagnet kan f.eks. være: "Patienten er en kunde", eller "Skal det være obligatorisk at dele sine patientdata med et offentligt DNA-register?"
• Yderpunkterne kan også være to udsagn som f.eks.: "Jeg kan arbejde med forsøgsdyr” versus ”Jeg kan ikke arbejde med forsøgsdyr”.
• Deltagerne skal stille sig det sted på aksen, som giver mening for dem hver især. De skal ikke snakke sammen, inden de stiller sig.
• Spørg deltagerne, hvorfor de har placeret sig, som de har. Og fortæl, at alle gerne må bevæge sig rundt på aksen, hvis noget af det, de andre deltagere siger, påvirker deres holdning.
• Start med en deltager fra hvert yderpunkt for at kridte banen op. Spørg derefter nogle af dem, der står mere på midten, hvorfor de har placeret sig der, og hvad deres overvejelser går på. Deltagerne må også gerne stille spørgsmål til hinanden.
• Som alternativ kan man bede deltagerne om at tale med naboen om sit valg, inden man starter på den fælles dialog.
• Spørg evt. nogle deltagere, hvad der skal til for, at de vil flytte længere til højre eller venstre. 

Du kan downloade øvelsen og eksempler på udsagn her:

Flipflap med etikspørgsmål

Flipflappen er en god samtalestarter og kan bruges hvor som helst når som helst. Her er et eksempel med etikspørgsmål, og der kan laves mange andre udgaver. Hvis du har forslag til andre spørgsmål, så skriv endelig til dbio.

 

Foldevejledning:

1. Læg flip-flappen med bagsiden op.
2. Fold de fire hjørner ind mod midten, så de mødes.
3. Vend flip-flappen om, så de otte svar er synlige.
4. Fold igen de fire hjørner ind til midten.
5. Fold nu flip-flappen på midten med dbio logoerne opad, så den bliver til et lille rektangel. Fold den også på den anden led.
6. Stik fingrene ind i de fire ”lommer” på flip-flappen.
7. Du er nu klar til at bruge flip-flappen.

Mødet på midten

"Mødet på midten" er en øvelse, hvor grupper á 3-4 personer diskuterer et spørgsmål, et dilemma eller et problem. Den kan også bruges til at udvikle ideer og forslag. Alle er aktive, og den starter med en individuel refleksion. 

• Hver gruppe får et A3-ark midt på bordet og tegner felter, så der er et felt til hver og et fælles felt i midten ligesom figuren.
• Opgaven stilles. Den kan handle om en helt konkret praksis i afdelingen, eller det kan være et generelt spørgsmål som: "Hvad er god etisk dømmekraft i jeres hverdag? Giv gerne eksempler".
  Et andet spørgsmål kunne være: "Hvilke udfordringer oplever du i den korte kontakt med patienter og pårørende i hverdagen?" Det kan følges op af en ny runde med spørgsmålet: "Hvad ønsker I, at patienten skal sige til andre om mødet med jer/afdelingen?"
  Man kan også bruge et udsagn eller et spørgsmål fra holdningsbarometeret.
• Der sættes tid af til individuel refleksion i tavshed. Hver deltager skriver svar, overvejelser, spørgsmål m.v. i sit eget felt.
• Deltagerne skiftes til at fortælle gruppen, hvad de har skrevet. De kan fortælle det hele eller de tre vigtigste pointer.
• Gruppen diskuterer de forskellige input og undersøger, om de kan nå frem til en fælles konklusion eller vigtige pointer, som de er enige om. Konklusion eller pointer skrives i det midterste felt på papiret.
• I opsamlingen deler grupperne deres konklusion eller de tre vigtigste pointer med hinanden. 

Ordsprog og citater

Som opvarmning til at tale om etik kan man bruge ordsprog og citater. Samtalen kan organiseres på forskellige måder:

• Mingle Deltagerne stiller sig på gulvet og får udleveret et ordsprog eller citat. De finder sammen i par og taler på skift om det ordsprog/citat, de har fået - hvad kommer de til at tænke på? Kan der siges noget om etik ud fra ordsproget/citatet? Efter 2-3 minutter skal man finde en ny makker og gentage opgaven. Afsæt gerne tid til tre runder. 
• Vælg selv Deltagerne sidder ved borde og vælger hver et ordsprog eller citat, som får dem til at tænke på en vigtig værdi, et etisk spørgsmål eller et svært dilemma. Deltagerne kan få en side med ordsprog/citater, eller der kan klippes ordsprog/citater ud og lægges på bordet. Måske har de selv et godt ordsprog, som de gerne vil bruge. Derefter taler deltagerne sammen i par eller i grupper, hvor de skiftes til at fortælle om de ordsprog, de har valgt. 

De ordsprog og citater, der vises Word-dokumentet, kan selvfølgelig justeres til og flyttes rundt.

Bør og Gør

I øvelsen "Bør og Gør" deler man erfaringer, holdninger og forslag om faglighed, arbejdsgange, vaner og rutiner. Meningen er at få skabt en dialog om den fælles praksis - ikke at træffe beslutninger. Man kan give den en etisk vinkel med den opgave, man stiller.

• Hver deltager får et ark med fire spørgsmål.

• Opgaven kan f.eks. tage afsæt i en af professionens fem værdier "Det bedste for patienten" eller "Parate til tværfagligt samarbejde". 

• Hver enkelt deltager får individuel tid til at besvare de 4 spørgsmål:

1. Hvad gør vi i dag, som vi bør blive ved med at gøre?
2. Hvad gør vi i dag, som vi ikke bør gøre?
3. Hvad bør vi gøre, som vi ikke gør i dag?
4. Hvad gør vi ikke i dag, og som vi heller ikke bør gøre?

• Deltagerne går sammen parvis og fortæller, hvad man har skrevet. Parrene skriver deres vigtigste pointer på post-its, som til sidst sættes op på en tavle eller væg, der er inddelt i de fire spørgsmål. Pointerne skal skrives meget konkret, så andre kan forstå, hvad det handler om.
• Hvis der er tid, kan deltagerne selv gå rundt og kigge på forslagene. Ellers kan facilitator af øvelsen læse nogle post-its op og spørge, hvad hele gruppen mener. 

Personlige værdier - med billeder

Billeder er et godt værktøj til at få energi, inspiration og nye input i samtaler. Denne øvelse er en god opvarmning til at tale om etik.

Formålet er at synliggøre og tale om de personlige værdier, som hjælper os med at navigere i livet, vurdere dilemmaer, træffe beslutninger osv. Vores værdier fortæller, hvad vi synes er værdifuldt og ønskværdigt. Det kan f.eks. være værdier som at være til gavn, højt til loftet, retfærdighed, generøsitet eller humor.

• Hos Dialoogle kan man købe billedkort i forskellige størrelser og udgaver. Find dem her. Man kan også finde forskellige billeder på nettet og printe dem ud. 
• Billederne spredes ud på bordet eller på gulvet.
• Alle vælger et billede, som viser noget om en vigtig personlig værdi. Valgene skal give mening for den enkelte – ikke nødvendigvis for andre. 
• Deltagerne går sammen i par eller trioer. Hvis man er en mindre gruppe, kan dialogen også være fælles. Deltagerne skiftes til at fortælle om et billede, og hvorfor man har valgt netop dette billede.
• Når alle har fortalt, kan deltagerne udforske den enkeltes værdier ved at spørge ind til dem, f.eks. gennem de valgte motiver. De kan også udforske forskelligheder og ligheder.

Moral Machine

Hvordan skal kunstig intelligens programmeres til at træffe etiske beslutninger? Det kan man teste på denne hjemmeside fra MIT (Massachusetts Institute of Technology), hvor man skal tage stilling til, hvordan selvkørende biler skal agere i forskellige situationer, hvor mennesker og dyr kan komme til skade. 

Bioanalytikere kan også stå i situationer, hvor man skal prioritere, hvem man hjælper først. Man kan f.eks. være alene i nattevagt på en Kl. Immunologisk Afdeling og modtage to akutte rekvisitioner på samme tid. Hvem vil du først give blodkomponenter til: En nybagt mor, der ligger på fødegangen med voldsom blødning, eller en stærkt tilskadekommen yngre mand i traumecentret? Eller man kan udsættes for pres i Kl. Mikrobiologi om at give et hurtigt analysesvar på pcr-test for Covid-19. Hvilken test skal analyseres først: Lægen, der går stuegang på Lungemedicinsk Afdeling, eller patienten, der skal opereres for en lungetumor? Hvem og hvilke grunde afgør, hvordan der bliver prioriteret?

Moral machine

Kilder

• Norges ingeniør- og teknologorganisasjon (Nito) i samarbejde med Bioingeniørfaglig Institutt (Nito), Einar Aadland, Einar Øverenget og Øyvind Kvalnes.
• Pia Halkier Bjerring og Annika Lindén, "Anderkendende Procesøvelser", Dansk Psykologisk Forlag (2015)
• www.borgerlyst.dk og www.samtalesaloner.dk