Bachelorpris februar 2022

Syv vidt forskellige projekter blev indstillet i februar 2022, og de to vinderprojekter viser spændvidden. Lige fra fraktionsmåling af DNA til patienternes oplevelse af musik under scanning. 

1. prisen

Kristine Lund Jørgensen og Lasse Witt Carlsen

1. bachelorpris februar 2022
Fra venstre: Leif Kofoed, Frederik Banch Clausen, Lasse Witt Carlsen, Kristine Lund Jørgensen, Bettina Bundgaard og Grethe Risum Krog.

Klinik Immunologisk Afdeling, Rigshospitalet, og Københavns Professionshøjskole

Titel: Fraktionsmåling af cellefrit DNA til monitorering af transplanterede organer

Vejledere: Bioanalytikerunderviser Grethe Risum Krog, og lektor Leif Kofoed, Københavns Professionshøjskole. 

DBIO'S BEGRUNDELSE (UDDRAG):

I fik mulighed for at medvirke i et forskningsprojekt over to semestre, hvor I kunne gennemføre en dybdegående undersøgelse af detektionsgrænserne for ddPCR ved hjælp af spikeforsøg. I har valideret og deltaget i udviklingen af en helt ny analyse, og det er et imponerende arbejde, I har udført. Resultaterne kan i sidste ende føre til, at patienter, som har fået et nyt organ, vil kunne undgå smertefulde biopsier med de risici, det kan indebære. Dét er et vigtigt mål at holde sig for øje og stræbe efter. 

I demonstrerer alle de klassiske bioanalytikerdyder i jeres metodearbejde, både praktisk, teknisk og teoretisk med inddragelse af relevant litteratur. Det er grundigt og struktureret, og det fremgår af hele rapporten - lige fra artiklen til jeres refleksioner over projektets design og den detaljerede instruks, I har udarbejdet, så andre kan gentage jeres forsøg.

I har fået mange roser med i indstillingen til bachelorprisen - I har bl.a. ”øvet jer til perfektion og været gode til at fejlfinde og løse problemer”. Men I er også meget vellidte i afdelingen, og det er dejligt at høre. Den måde, vi omgås hinanden på, har en kæmpe betydning for arbejdsmiljøet og de mennesker, vi skal hjælpe.

Projektrapporten afventer artikel.


2. prisen

Emma Fuglsang Nielsen og Ilirjana Morina

Emma Fuglsang Nielsen, Ilirjana Morina og Helle Qvist Toft

Nuklearmedicinsk Afdeling på Aalborg Universitetshospital og VIA University College

Titel: Patienters oplevelse med musik - En undersøgelse af patientoplevet kvalitet i behandling ifm. brug af musik under knogleskintigrafi

Vejledere: Bioanalytikerunderviser Helle Qvist Toft og lektor Birte Bunch Larsen

DBIO'S BEGRUNDELSE (UDDRAG):

Bedømmelsesudvalget blev berørt og meget optaget af jeres fokus på, hvordan patienterne bliver påvirket fysisk og psykisk af at møde sundhedsvæsenet i dag. Vores sygehuse er meget effektive, og de bliver nemt nogle kasser, som vi skal passe ind i. Både som patienter og pårørende og som ansatte. Vi skal huske, at vi er mennesker, og vi reagerer hele tiden på vores omverden.

I har sat patienten i centrum i jeres projekt og arbejdet med ”helende arkitektur”. Sporstoffer, store maskiner og høje, sære lyde er hverdag for bioanalytikere i en nuklearmedicinsk afdeling. Men mange patienter vil opleve det som fremmedgørende og angstprovokerende.

Som I skriver i rapporten, så kan den gængse måde at tænke kvalitet i vores profession udvides til også at omfatte patientoplevelser. I giver et konkret bud på, hvordan bioanalytikere kan møde den enkelte patient med individuelle hensyn. Man kan med få, simple midler gøre det meget rarere for patienterne at blive scannet, og det vil bioanalytikerne gerne hjælpe med, viser I.

Jeres vejledere roser jer for at have udvist ”grundighed, kvalitetsbevidsthed og omsorg overfor de medvirkende patienter og bioanalytikere”. Det håber vi, at I tager med jer i jeres nye arbejdsliv.


INDSTILLEDE TIL BACHELORPRISEN

Leyla Celik, Simone Hygum Søgaard Valsted og Cæcilia Christensen Lunding
Klinisk Diagnostisk Afdeling, Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg og UC Syddanmark

Projekt: En intervention i anvendelsen af Cetrea - effekten på spild i Fælles Akutmodtagelsen

Michelle Selbach og Heidi Camilla Larsen
Roskilde Neurofysiologisk Center, Sjællands Universitetshospital, og UC Absalon, Kalundborg 

Projekt: Undskyldningen for at bruge mere tid under dynen

Johanne Zimmer Schultz, Sofie Kreiberg Pedersen, Maja Heegaard Rasmussen og Gitte Hagen Sørensen
Klinisk Genetisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, og UC VIA

Projekt: Inverse Shifting-PCR til detektion af inversioner i intron 22 af koagulationsfaktor-VIII genet

Lisa Fredberg Heritage og Patrick Bendorff Schwebel
Nuklearmedicinsk afdeling, Sydvestjysk Sygehus Esbjerg, og UC Syddanmark

Projekt: Eksplorativ kvalitetsudviklingsprojekt ved dosisnedsættelse af 99mTc-DTPA ved GFR-undersøgelser på Sydvestjysk Sygehus

Cecilie Kongsdal Kuzon, Sally Pabst Sørensen og Herborg Zachariassen
Afdeling for Genomisk Medicin, Rigshospitalet, og Københavns Professionshøjskole

Projekt: Metodesammenligning af tre ctDNA-oprensningsmetoder (QIAsymphony SP, Maxwell RSC og Manuel) ved genfinding af et non-humant spike-in DNA-fragment (CPP1) ved denatureret og ikke-denatureret prøvemateriale

Særligt benyttede sider på dbio.dk