Nuklearmedicin i børnehøjde på Aarhus Universitetshospital

Nuklearmedicinsk Afdeling og PET-Centers patientinformation har ikke tidligere været målrettet mindre børn. Det har en arbejdsgruppe nu lavet om på. Arbejdsgruppen har udarbejdet tre billedplancher med en kort tekst målrettet mindre børn.

Nyhed
Skrevet af
Helle Søgaard, bioanalytiker, Nuklearmedicinsk Afdeling og PET-Center, Aarhus Universitetshospital Skejby
nuklear_bamse

Billedplancherne med bamsen til undersøgelse på Nuklearmedicinsk Afdeling er lavet som et arbejdsredskab for sygeplejerskerne, der modtager børnene.

”Hvornår skal jeg stikkes?”, ”Hvordan ser scanneren ud?”, ”Hvor lang tid tager det?” og ”Må jeg have min bamse med?” Der er mange spørgsmål, som kan fare igennem hovedet på mindre børn, når de skal til undersøgelse på Nuklearmedicinsk Afdeling.

Hidtil har vores patientinformation til patienter og pårørende på Nuklearmedicinsk Afdeling og PET-Center, Aarhus Universitetshospital (NUK-PET), udelukkende været udarbejdet til voksne. Det kan imidlertid være svært som forældre eller pårørende at forklare et mindre barn, hvad undersøgelsen går ud på og svare på de spørgsmål, som barnet måtte have, ud fra den nuværende skriftlige information.

Som hospitalspersonale har vi sammen med forældrene et fælles ansvar for at gøre hospitalsophold og undersøgelser til så god en oplevelse som muligt for både børn og forældre. Vi valgte derfor på NUK-PET
at arbejde med at gøre informationen til børn lettere og mere forståelig.

Hent de tre plancher

Arbejdsgruppens arbejde

Vi nedsatte en arbejdsgruppe bestående af fire bioanalytikere, som alle udfører børneundersøgelser. Gruppens opgave blev at udforme noget informationsmateriale målrettet de mindre børn.

Udgangspunktet var at tænke kreativt omkring formidling og forsøge at afmystificere vores undersøgelser. Vi startede med at afgrænse informationsmaterialet til udelukkende at omfatte nyreundersøgelser, idet det er den primære undersøgelsesgruppe for mindre børn på vores afdeling. Vores overvejelser gik bl.a. på, hvilken alder vores målgruppe har.

Hvilke ord er gode at bruge? Hvilket format ville vi arbejde i? En brainstorm gav mange ideer lige fra apps til mobiltelefonen til stumfilm, hospitalsklovne og meget mere. Hurtigt blev vi dog klar over, at da dette var vores første projekt, og vi derfor ikke havde den store erfaring at trække på, måtte vi forsøge at holde det overskueligt.

Vi måtte også have fokus på, hvilken økonomi afdelingen havde til at føre vores ideer ud i livet, og sørge for, at vores færdige produkt var let og tilgængeligt til brug i dagligdagen på en travl børneafdeling.

Det færdige resultat

Det endte med at tage næsten et år at få vores endelige materiale på gaden. Materialet blev tre billedplancher i A4-str., én for hver af vores nyreundersøgelser for børn. Plancherne viser en bamse, der i små billeder kronologisk viser, hvad undersøgelsen går ud på. Hvert enkelt billede understøttes af en kort tekst, som forældre eller pårørende kan læse op for barnet.

Udgangspunktet var som sagt at udarbejde informationsmateriale målrettet de mindre børn. Billedplancherne er derfor i første omgang blevet lamineret til brug som arbejdsredskab for  sygeplejerskerne, som modtager børnene på undersøgelsesdagen.

Det giver børn, forældre og sygeplejersker en let og direkte adgang til de centrale informationer om undersøgelsen, der skal videregives. Modtagelsen af materialet på såvel børneafdelingen som
hos forældre har udelukkende været positiv.

Sygeplejerskerne bruger plancherne aktivt, og vi ser dem ofte ligge på stuerne hos børnene, når vi ved enkelte undersøgelser injicerer det radioaktive sporstof på børneafdelingen. Vi oplever ligeledes, at plejepersonalet er mindre i tvivl, fx vedrørende vandbelastning af børnene. Og ikke mindst oplever vi, at børnene er mere trygge, når de kommer ind til scanneren, idet de allerede har ”set” den før.

På længere sigt regner vi med, at billedplancherne kan skabe en mere ensartet information om børneundersøgelserne.

Ligeledes er det vores håb, at de vil give nyansatte børnesygeplejersker et hurtigt overblik over, hvad de nuklearmedicinske nyreundersøgelser går ud på, så de får lettere ved at informere børn og forældre. Vi håber også, at informationen vil føre til færre fejl i forbindelse med forberedelsen til undersøgelserne. Billedplancherne kan måske også virke mere overskuelige end en standardtekst for forældre med anden etnisk herkomst end dansk, som måske endnu ikke behersker det danske sprog til fulde.

Fremtidig brug af materialet

Arbejdsgruppens opgave fremadrettet bliver at sørge for, at billedplancherne er opdaterede. Således står vi i afdelingen i øjeblikket foran en udskiftning af et af de gammakameraer, som bruges til nyreundersøgelser af børn. Vi skal i den forbindelse have ændret fotoet af scanneren på billederne.

Idet tilbagemeldingerne på billedplancherne har været positive, er målet, at de fremover bliver indsat som link i forbindelse med NUK-PET’s egne indkaldelser af børnepatienter. Et yderligere mål vil være, at børneafdelingen også vedhæfter plancherne i sine indkaldelser.

Om børneundersøgelser på Nuklearmedicinsk Afdeling og PET-Center

På Aarhus Universitetshospital er de nuklearmedicinske børneundersøgelser organiseret således, at børn og forældre møder ind på børneafdelingen. Her får de information om undersøgelsen af børneafdelingens  sygeplejersker, og der anlægges venflon/perifert venekateter.Herefter transporteres barn og  forældre/pårørende til Nuklearmedicinsk Afdeling, hvor selve undersøgelsen foregår.

​Nuklearmedicinsk Afdeling og PET-Center udførte i 2015:

  • 167 Crom-EDTA-undersøgelser
  • 107 MAG-3-undersøgelser
  • 47 MAG-3- inkl. indirekte cystografiundersøgelser
  • 90 DMSA-undersøgelser på børn.

 

Særligt benyttede sider på dbio.dk