Nu skal alle nyfødte screenes for muskelsvind: Vi er klar, siger Statens Serum Institut

I Aalborg kommer et lille barn til verden. Senest 48-72 timer efter fødslen tager en jordemoder eller måske en bioanalytiker en blodprøve fra hælen på den nyfødte. Hun drypper blodet op i fem cirkler på et stykke filterpapir og udfylder PKU-kortet.

Prøven er PKU-prøven, som 99 procent af alle nybagte forældre takker ja til. Prøven analyseres for 18 medfødte sygdomme, og med den nye analyse for muskelsvind, SMA bliver det i alt 19 sygdomme.

Prøven fra barnet i Aalborg hentes af en bil fra Statens Serum Institut. Chaufføren samler dagligt prøver sammen fra alle regionshospitaler på sin vej gennem landet til Serum Instituttet i København. Fagbladet har fået lov at komme på besøg på Instituttet og se, hvordan den nye analyse for muskelsvind, skal køres.

“Det er meget vigtigt, at vi modtager prøverne så hurtigt som muligt, hvis vi skal nå at fange sygdommen, før neuronerne tager skade. For de kan ikke genoprettes. Mange sygdomme kan debutere meget kort tid efter fødslen”, forklarer Marie Bækvad-Hansen, biokemiker og afsnitsleder i Medfødte Sygdomme / Genetisk screening.

I laboratoriet køres prøven samme dag, som den ankommer, og svaret foreligger dagen efter.

Udstanser seks punch fra hver prøve

I laboratoriet, hvor PKU-prøverne udstanses til videre brug i en avanceret hullemaskine, viser afsnitsleder i Medfødte Sygdomme / Neonatal Screening, Pia Kiilerich, et PKU-kort frem.

“Det er supervigtigt, at prøven tages ordentligt. Der skal være blod nok på filterpapiret, så den bliver gennemvædet i alle cirkler”, siger Pia Kiilerich Hun viser et andet kort frem, hvor gennemvædningen er ufuldstændig.

“Men selvom der ikke er nok blod, kører vi prøven alligevel, mens vi venter på at få en ny prøve. Vi bruger det vi kan, selvom svaret måske ikke er retvisende, da tid er en utrolig vigtig faktor, og svaret muligvis ellers kommer for sent. Vi vil hellere have en ufuldstændig prøve end at vente, så de, der tager prøven, skal altid sende den afsted uanset hvad”, forklarer Pia Kiilerich.

Laborant Jakob Pedersen sætter et filterpapir med blod ind i hullemaskinen. Èn prøve ad gangen føres ind under puncherhovedet, og der udtages det antal punch, der skal til for at dække alle analyser. Neden under prøven findes en plade for hver af de analyser, der skal køres.

Der tages 6 punch i alt. 1 til massepektrometri, 4 til immunoassay og 1 til SCID. Den nye analyse for SMA vil blive kørt sammen med SCID, som multiplex assay. SCID er en sjælden og arvelig kombineret immundefekt.

Prøven oprenses, og dna´et ekstraheres

Selve analysen for SCID og snart også SMA foregår i et andet laboratorium på Statens Serum Instituts store område.

Her bliver prøven oprenset og dnaét ekstraheret i en Janus G3 robot fra Perkins Elmer. Udstyret kan tage fire plader med hver 96 prøver ad gangen. Pladen sættes over tidligt om morgenen. Først vaskes de udstansede spots med en vaskebuffer. I maskinen rystes pladerne i syv minutter, og vaskebufferen suges fra igen.

Herefter tilsættes elueringsbuffer ad to omgange. Første gang inkuberes i otte minutter, mens der rystes. Væsken suges fra, og der varmes op til 70 grader. Herefter tilsættes ny elueringsbuffer, og der inkuberes i 30 min. Som afslutning på DNA oprensningen køles pladerne til mindst 35 grader.

“Ekstraheringen tager 1,5 timer, hvis man kører med fuld plade”, fortæller laborant Jakob Pedersen.

IT-program behandler svaret

Det oprensede dna blandes nu med et PCR miks og sættes på realtime pcr udstyret Qant Studio DX fra Thermo Fischer.

“Analysen for SMA er relativt simpel. Hvis der er fravær af exon 7, er prøven positiv. Så der er ikke så meget at være i tvivl om”, forklarer afsnitsleder Marie Bækvad-Hansen. SCID, den anden genetiske analyse i screeningsprogrammet måler niveauet af bestemte biomarkører.

På en skærm i laboratoriet kan man følge analyserne og kontrollere, at der sker den forventede PCR amplifikation. Et it program behandler rådata og laver rapporter, hvor positive prøver fremhæves. Samtidig udarbejdes data, som kan føres ind i neonatal screeningens generelle it system, hvor alle prøver og kørsler gennemgås og godkendes. Efter to timer er svaret på PCR-analyserne klar til godkendelse.

“Der er altid to forskellige personer, der godkender resultatet, og vi gentager alle positive prøver, inden svaret gives ud”, siger Marie Bækvad-Hansen.

Specialister kontaktes ved positive svar

Prøvesvarene overføres digitalt til børnenes journaler, men hvis der er positive prøver, kontakter de, der svarer ud, direkte de relevante specialister.

“Hvem vi kontakter, afhænger af, hvilken sygdom, der er fundet, men vi kontakter altid den behandlende læge eller afdelingen først. På den måde bliver forældrene med det samme mødt af eksperter, og skal ikke stå alene med en viden om, at deres barn har en alvorlig sygdom”, forklarer Marie Bækvad-Hansen.

Hun og laborant Jakob Pedersen er glade for, at testen for SMA nu også bliver en del af screeningsprogrammet for nyfødte.

“I det her tilfælde ligger der en god diagnostisk test, så vi kan fange børnene på det tidspunkt, hvor de kan få allermest ud af behandlingen”, siger Marie Bækvad-Hansen. Jakob Pedersen nikker: “

Ja, det er godt, at der bliver taget hånd om det. Det giver rigtig meget mening at sætte behandling i gang, før sygdommen udvikler sig”.