De sidste OK24 aftaler på statens område på plads

De sidste forhandlinger mellem CO10 og Medarbejder- og Kompetencestyrelsen er nu også afsluttet. Resultatet er, at flere løntrin stiger og pensionsprocenten hæves til 18,4 procent.

Nyhed
Skrevet af
Niels C. Jensen, digital redaktør og Toke Hørsted Jensen, konsulent
OK-24 for ledere

Den nye aftale for statsansatte bioanalytikere og laboranter betyder, at pensionen stiger til 18,4 procent, og samtidig får man frit valg mellem løn og pension for pension over 15 procent.

”Jeg er glad for, at statsansatte bioanalytikeres lønninger nu i højere grad kommer til at afspejle, hvordan andre grupper er aflønnet. Lønnen stiger for alle, men særligt specialisttrin for dem på universiteterne og SSI stiger væsentligt. Det er noget, vi har kæmpet for længe,” siger Martina Jürs, der er formand for Danske Bioanalytikere.

Formanden peger også på, at pensionen for alle statsansatte bioanalytikere og laboranter stiger til 18,4 procent, og samtidig får man frit valg mellem løn og pension for pension over 15 procent.

”Jeg er glad for, at staten har taget hul på fritvalgsordning. Det er et af de første, men vigtige skridt, som jeg håber, at vi kan bygge videre på ved de kommende overenskomstforhandlinger,” siger Martina Jürs.

Udover resultatet af organisationsforhandlinger, som udgør 0,6 procent af den samlede ramme på 8,8 procent er der som en del af det generelle forlig på statens område lønstigninger på 7,4 procent over to år til alle og blandt flere elementer mere lønnet barsel til fædre og medmødre.

Universiteter, Statens Serum Institut m.fl.

  • Pensionsprocenten stiger til 18,4 procent. Over 15 procent er der frit valg mellem løn og pension.
  • Specialisttrin hæves med 2.146 kr./måned. Modregnes i eventuelt kvalifikationstillæg.
  • Trin 1 afskaffes. Trin 2 gøres toårigt.
  • Trin 3 hæves med 2.535 kr./år.
  • Nederste ledertrin afskaffes og ændres til højeste ledertrin.
Kilde: CO10, Medarbejder- og Kompetencestryrelsen og dbio

Professionshøjskolerne

  • Trin 7 hæves med 3.394 kr./år.
  • Trin 8 hæves med 3.501 kr./år
  • Pensionsprocenten stiger til 18,4 procent.  For pension over 15 procent er der frit valg mellem løn og pension.
  • Bedre vilkår for forskerstuderende.
  • Underviseres tidsforbrug skal godkendes af leder hvert kvartal.
Kilde: CO10, Medarbejder- og Kompetencestryrelsen og dbio

Statens forlig skal nu til urafstemning blandt alle dbio’s statsansatte medlemmer, derefter sender dbio resultatet til CO10, hvor bestyrelsen tager samlet stilling.

Overenskomsten vil gælde fra 1. april 2024 til 31. marts 2026, hvis den bliver godkendt af fagforeningerne.

Læs også:

Martina portræt OK24
Nyhed

Særligt benyttede sider på dbio.dk