Bioanalytikere i Kolding uddannes i at gøre børn trygge

Inden projektet startede, udtrykte bioanalytikerne i Biokemi og Immunologi et ønske om, at de fik nogle bedre pædagogiske kompetencer til at kommunikere med børn og deres forældre.

Der blev derfor udviklet et særligt kursus til bioanalytikerne, hvor de lærte, hvordan de kan opnå barnets tillid og skabe tryghed ved at kommunikere i børnehøjde.

To sygeplejersker fra Børne- og Ungeambulatoriet på Kolding Sygehus har uddannet bioanalytikerne. Den ene er Hanne Lei Hansen. Forberedelse af forældrene spiller en afgørende rolle, fortæller hun.

Børn spejler forældres angst

”Mange voksne har selv nåleskræk, og angsten sidder i dem. Barnet vil spejle forældrene. ’Kan de ikke lide det, så kan jeg heller ikke lide det.’ Hvis forældrene er forberedte på, hvad der skal ske, bliver barnet mere trygt. Vi kan fx tale med dem om, hvem af forældrene der vil være den bedste til at tage med barnet,” siger Hanne Lei Hansen.

Er begge forældre med, skal det aftales på forhånd, hvem af forældrene der fører ordet, og i det hele taget skal antallet af personer, der kommunikerer med barnet, minimeres.

”Vi bruger princippet One Voice, der bl.a. betyder, at kun én behandler fører ordet. Når ting bliver svære, har vi en tendens til, at vi alle byder ind, og det øger barnets utryghed,” forklarer Hanne Lei Hansen.

Barnet må aldrig miste kontrollen

Børnene skal vide, hvad der skal ske, og et andet ufravigeligt princip er, at man aldrig lyver for barnet.

”Vi siger fx aldrig, at det ikke gør ondt,” siger hun.

Ligesom barnet aldrig må opleve at miste kontrollen.

”Hvis et barn er oppe i det røde felt af angst, kan man ikke tage prøven. Der kan vi fx sige, at vi stopper nu, og så går I en tur, og så finder vi ud af, hvordan vi gør det næste gang. Børn vil gerne samarbejde, hvis de oplever, at de selv kan være med til at bestemme og har handlemuligheder,” siger Hanne Lei Hansen.