Sygeplejersker får mere blodprøve-ansvar: ”Husk en prøve er ikke bare en prøve”
Folketinget har tirsdag besluttet at give sygeplejersker forbeholdt virksomhedsområde for blodprøvetagning. Det betyder, at sygeplejersker fremover får mulighed for selvstændigt at beslutte og udføre både vene- og kapillærblodprøver. Dog er det op til sygehusledelsen og den kommunale ledelse at beslutte, om sygeplejerskerne må gøre brug af deres forbeholdte virksomhedsområde.
Der er allerede erfaringer med at sygeplejersker selvstændigt kan tage blodprøver f.eks. i Middelfart Kommune. Arkivfoto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix
”Det her lovforslag er naturligvis ikke groet i vores baghave, og vi har fra start af argumenteret imod og arbejdet på at få blodprøvetagning ud af forslaget. Men det er et enigt Folketing, som har vedtaget lovforslaget, og vi arbejder nu for at få påvirke implementeringen af lovforslaget. For det er vigtigt at huske en prøve ikke bare er en prøve,” siger Martina Jürs, der er formand for Danske Bioanalytikere.
Kort om lovforslaget
Med de nye regler, som kommer til at gælde fra den. 1. januar 2024, vil sygeplejersker få et såkaldt forbeholdt virksomhedsområde, der betyder, at en sygeplejerske selvstændigt må beslutte og udføre en række behandlingstiltag, som har været forbeholdt læger.
Sygeplejersker skal selv tage ansvar for de blodprøver, som de beslutter og tager med omhu og samvittighedsfuldhed, som beskrevet i autorisationsloven.
Det er driftsherre, dvs. sygehusledelse eller den kommunale ledelse, som beslutter om, sygeplejersker skal have mulighed for at benytte deres forbeholdte virksomhedsområde.
Danske Bioanalytikere samarbejder med Kommunernes Landsforening (KL), som ønsker at gøre kommunerne opmærksomme på behovet for et samarbejde om kvalitetssikring af blodprøvetagning i kommunerne.
I oktober holdt Trine Larsen, POCT-specialist og Lene Thorbjørnsen, bioanalytiker, oplæg på KL’s Ældre- og Sundhedskonference. Budskabet til kommunerne var, at sygeplejerskerne skal være klædt ordentligt på af bioanalytikere for at kunne tage ansvar for blodprøverne.
Læs mere:
Målet er kommunerne
Samarbejdet med KL om at oplyse kommuner om den kvalitetssikring, som de skal have på plads, før sygeplejersker selvstændigt kan tage blodprøver, fortsætter i det nye år og det bliver det vigtigste område at kæmpe for at bioanalytikeres kompetencer kommer i spil.
"Vi er blevet oplyst om, at hensigten med lovforslaget ikke er at ændre praksis på sygehuse, men at sygeplejersker skal kunne handle mere selvstændigt i kommunerne. Det kan give mening, så længe der bare er en ordentlig samarbejdsaftale om kvalitetssikring af blodprøvetagningen," siger Martina Jürs.
I Middelfart har de diagnostikken med
Der er allerede erfaringer med at sygeplejersker selvstændigt kan tage blodprøver. I et fælles projekt mellem akutsygeplejen i Middelfart Kommune, almen praksis og Sygehus Lillebælt kan akutsygeplejersker selv anvende diagnostik hos borgerne. Projektet har ført til en reduktion af unødvendige indlæggelser i kommunen på 30 procent ifølge projektets første evaluering. Samtidig er der 61 procent færre genindlæggelser.
Bag disse resultater og sygeplejerskernes mulighed for selv at udføre diagnostik hjemme hos borgere - og træffe beslutninger på den baggrund - er et fast samarbejde om kvalitetssikring af diagnostikken med klinisk biokemisk afdeling på Sygehus Lillebælt. Projektdeltagere fra kommune og sygehus oplyser, at der er etableret et samarbejde, som matcher den ordning, der gælder i almen praksis – også kendt om laboratoriekonsulentordningen.
Bioanalytikere fra sygehuset oplærer akutsygeplejersker og står løbende for alt omkring logistik og kvalitetssikring af diagnostikken, som foregår i borgernes hjem. Derudover sikrer de, at der bliver indkøbt udstyr af en ordentlig kvalitet. På den måde er der kvalitetssikret diagnostik til at træffe beslutninger om behov for indlæggelse eller ej.
Lang vej endnu
Men det er langt fra sådan det fungerer alle steder i landet. Ifølge en rapport fra MedCom var det i 2021 30 ud af de 79 kommuner, som havde besvaret undersøgelsen, der havde en indgået en såkaldt kvalitetssikringsordning.
Blandt de 30 kommuner der havde kvalitetssikringsordninger, var der forskel på indholdet af ordningen. Der er altså ikke en ensartet samarbejdsmodel på tværs af kommuner, som sikrer kvaliteten af blodprøvetagningen i kommunerne.
”Med så stor variation i kvalitetssikringen af blodprøvetagning på tværs af landet, står vi med en stor opgave for at få sikret en høj, ensartet kvalitet til alle borgere og patienter, uanset hvor de bor. Jeg kan også kun opfordre til, at man henvender sig til os Danske Bioanalytikere, hvis man oplever, at der bliver problemer med kvaliteten eller omvendt, at der bliver truffet fornuftige beslutninger. På den måde kan vi hjælpe med at få delt erfaringerne med, hvordan lovforslaget fungerer i praksis.” siger Martina Jürs.
