Bioanalytiker til kommunerne: ”En prøve er ikke bare en prøve!”

”En prøve er ikke bare en prøve, og når sygeplejersker skal have større ansvar for blodprøverne, er det vigtigt, at de bliver klædt på til opgaven. Og det vil vi bioanalytikerne rigtig gerne bidrage til, for vi ved, at hvis der bliver hældt skidt ind i analyseudstyret, så kommer der også skidt ud,” siger Trine Larsen, der er POCT-specialist på Blodprøver og Biokemi på Hospitalsenheden Midt.

Trine Larsen var sammen med Lene Thorbjørnsen, der også er

bioanalytiker på Blodprøver og Biokemi på Hospitalsenheden Midt, på scenen med netop dette budskab på KL’s Ældre- og Sundhedskonference 2023.

Trine Larsen og Lene Thorbjørnsen talte ad flere omgange for flere end hundrede sundhedschefer og medarbejdere i kommunerne. De fortalte om deres erfaring med blodprøvetagning i kommunerne, da det forventes, at den nye lovgivning om såkaldt forbeholdt virksomhedsområde til sygeplejersker for blodprøver, træder i kraft ved årsskiftet.

Regionerne - og bioanalytikerne - kan hjælpe kommunerne

Blandt andet Lægeforeningen og Danske Bioanalytikere har været kritiske over lovforslaget, fordi det ikke er præcist, hvilke blodprøver sygeplejersker selvstændigt må tage. Derudover har dbio arbejdet for at der skulle stilles konkrete krav til de kommunale kvalitetssikringsordninger.

Bioanalytikere er i dag ikke en faggruppe, der ansat i kommunerne, men regionerne kan indgå aftaler med kommunerne om såkaldte kvalitetssikringsordninger, hvor bioanalytikere klæder sygeplejersker og andre sundhedsfaglige grupper i kommunerne på til at kunne håndtere blodprøvetagning.

Derfor er Danske Bioanalytikere i tæt dialog med Kommunernes Landsforening - KL for at udbrede viden om blandt anden kvalitetssikring, uddannelse og logistik i forhold til blodprøvetagning. Det er nemlig den kommunale ledelse, som skal beslutte, om de vil gøre brug af sygeplejerskernes forbeholdte virksomhedsområde.  

Risiko for det vilde vesten

”Vi er her i dag for at fortælle om at kvalitetssikring af blodprøver er patientsikkerhed. Og at kommunerne risikerer, at det bliver det vilde vesten, hvis de ikke har kendskab til hvilken logistik og struktur, de skal investere i for at få blodprøvetagningen til at fungere. Så vi håber, at det vil give de kommunale ledelser og medarbejdere et oplyst grundlag til at træffe beslutning om hvilke blodprøver, de selvstændigt vil stå for i kommunen,” siger Lene Thorbjørnsen.

Trine Larsen og Lene Thorbjørnsen er samtidig opmærksomme på at fortælle om de gode oplevelser, de har med at samarbejde med de kommunalt ansatte sygeplejersker. Det er også noget Martina Jürs, formanden i Danske Bioanalytikere, er optaget af, da bioanalytikere ikke kan stå for alle blodprøver i kommunerne. Men borgere skal være trygge ved at kvaliteten er i orden, og det nødvendiggør samarbejde med bioanalytikere ifølge bioanalytikerformanden.

”Kommunerne får hele tiden nye opgaver, og i samarbejde med bioanalytikere på sygehusene kan det blive rigtig godt, i Danske Bioanalytikere mener vi, at et fast samarbejde mellem de klinisk biokemiske afdelinger og kommunerne er vejen frem,” siger Martina Jürs.

I 2021 var 30 ud af 79 kommuner i gang

Ifølge en rapport fra Medcom var det i 2021 30 ud 79 kommuner, der havde en indgået en såkaldt kvalitetssikringsordning, og blandt de 30 kommuner der havde kvalitetssikringsordninger, var der forskel på indholdet af ordningen. Der er derfor i dag ikke en ensartet samarbejdsmodel på tværs af kommuner, som sikrer kvaliteten af blodprøvetagningen i kommunerne.                                                           

”Det er vigtigt, at bioanalytikere er med til sikre kvaliteten af blodprøvetagningen over hele landet. Så der er styr på oplæring af personalet, der står for prøvetagning, og løbende tilsyn med udstyret. Det er afgørende for korrekte prøvesvar og dermed patientsikkerheden og derfor at Danske Bioanalytikere længe har arbejdet for at kvalitetssikringsordninger skal gælde nationalt,” siger Martina Jürs.