Indlæggelserne er styrtdykket i Middelfart - med hjælp fra bioanalytikere

En indlæggelse på sygehuset kan som bekendt være belastende for patienter. Og i nogle tilfælde kunne de måske helt undgås. Det er der i hvert fald en del, der tyder på, hvis man ser på resultaterne af et projekt i Middelfart. De foreløbige konklusioner viser bl.a. en reduktion i indlæggelser og genindlæggelser.

Konkret er antallet af indlæggelser faldet med 30 procent, mens antallet af genindlæggelser er faldet med næsten 61 procent. Med projektet har akutsygeplejerskerne fået lov til at træffe beslutninger selv fx ved at foretage blodprøver på eget initiativ. Og det var netop i den forbindelse, at bioanalytikere pludselig fik en vigtig funktion i samarbejdet, fortæller Bylgja Brynjarsdóttir, der er den ene af to bioanalytikere, der er knyttet til projektet.

“Det var faktisk sygeplejerskerne, der først tog kontakten til os. De havde alle sammen oplevet at indlægge en patient med lav hæmoglobin, som ikke havde lav hæmoglobin. Dét syntes de selvfølgelig heller ikke var fedt, og det bekymrede dem, når de havde fået det store ansvar,” fortæller Bylgja Brynjarsdóttir, der til daglig er bioanalytikerunderviser og laboratoriekonsulent ved Biokemi og Immunologi på Vejle Sygehus, som hører under Sygehus Lillebælt.

En kold finger

Derfor indgik Middelfart Kommune en aftale med Sygehus Lillebælts klinisk biokemiske afdelinger i Vejle og Kolding om oplæring i korrekt brug af og kvalitetssikring af udstyret. En opgave, der endte hos Bylgja Brynjarsdóttir og hendes kollega.

“I begyndelsen tænkte vi lidt: ‘Hvad kan vi dog lære dem?’, men de tog rigtig godt imod os,” siger Bylgja Brynjarsdóttir og forklarer, at oplæringen i høj grad kom til at handle om at sikre de bedste betingelser, når man fx skal tage blodprøver fra syge patienter, som har ligget i sengen i dagevis.

“Det kan jo være rigtig svært at få blodet ud af fingrene, fordi de jo måske er kridhvide og ikke har blodomløb i kroppen. Der kunne vi jo forklare, hvor meget det betyder, at man bevæger og varmer fingrene op. Og det havde de sådan set ikke tænkt så meget over. Så det blev til en rigtig fin dialog,” siger hun.

Gummiarm under armen

Samarbejdet med bioanalytikerne er blevet en fast del af rammeaftalen for projektet, og derfor har bioanalytikerne hjulpet til ad flere omgange. Til at begynde med var det i oplæringen af kapillærprøver. Siden hen venøse prøver.

“Så vi tog af sted med tre gummiarme og fik sygeplejerskerne sat ind i teknikken, fordi man jo holder kanylen anderledes, end når man placerer en venflon. Og senere kom de og besøgte os på ambulatoriet, så de også kunne prøve at tage prøverne på rigtige patienter,” forklarer Bylgja Brynjarsdóttir.

Hun tilføjer, at de fortsat bliver tilkaldt, hvis der for eksempel bliver ansat nye sygeplejersker, der skal oplæres, ligesom bioanalytikerne løbende fører tilsyn med POCT- og bedsideudstyr.

Kommuner mangler aftaler

Det er dog langtfra alle kommuner, der har indgået aftaler om kvalitetssikring af diagnostikken i deres akutteam ligesom i Middelfart. Det viser en optælling, Danske Bioanalytikere har gennemført i januar i år. Ud af de 98 kommuner har 63 kommuner ikke en samarbejdsaftale om kvalitetssikring med en klinisk biokemisk afdeling.

Det svarer til 64 procent. Kontorchef i Center for Sundhed og Ældre i KL Hanne Agerbak er enig i, at kvalitetssikring af blodprøver er et vigtigt parameter, så prøverne kan bruges til at sikre den rette behandling til borgerne. Men hun pointerer samtidig, at der skal følge penge med.

“Som det er i dag, ligger ansvaret for blodprøvetagning primært hos regionerne, fordi det er diagnostik. Hvis kommunerne skal varetage blodprøvetagning fremover, er det vigtigt, at der følger økonomi med. Og ikke mindst skal det sikres, at sundhedspersonalet har de nødvendige kompetencer til at udføre opgaven, herunder adgang til den nødvendige regionale understøttelse,” lyder det fra Hanne Agerbak.

Middelfart-projekt skal bredes ud

Ved Sygehus Lillebælt arbejder man dog på at udbrede forsøget i Middelfart, der hidtil primært har været finansieret af sundhedsklyngen Lillebælt, til at komme i regulær drift i Vejle, Kolding og Fredericia og en del af Vejen Kommune, som alle er tilknyttet Sygehus Lillebælt, skriver Dagens Medicin.

Men ifølge afdelingschef for tværsektorielt samarbejde i Region Syddanmark Kurt Æbelø spænder lovgivningen lige nu ben for de planer. For mens forsøget i Middelfart er blevet finansieret med klyngemidler, der er øremærket til udvikling, så må midlerne ikke bruges til drift. Og som loven er i dag, må regionerne ikke støtte eller betale for kommunale driftsopgaver.

“Det bremser jo planerne, for i det her tilfælde er det kommunen, der står med den største del af driften. Og selvom færre indlæggelser også sparer kommunerne for penge, så opstår der altså tvivl om, hvordan udgifterne skal fordeles,” siger han. Derfor håber han, at man blandt andet i forbindelse med Sundhedsstrukturkommissionen, der fremlægger sine konklusioner i løbet af foråret, vil tænke i en løsning, der understøtter initiativer, der er til gavn for patienterne.

“De fleste kan se, at der er store gevinster ved projektet – ikke mindst for patienterne. Og så er det jo ærgerligt, at lovgivningen bremser den positive udvikling. Derfor håber jeg, at der kommer en løsning, så vi kan få bredt projektet ud,” siger Kurt Æbelø.