dbio mener: Mangel på bioanalytikere truer visionen om et stærkt, nært sundhedsvæsen

Hver femte gang en bioanalytikerstilling bliver slået op i sundhedsvæsenet, bliver den ikke besat med en bioanalytiker. Det fremgår af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings rekrutteringssurvey fra september 2022.

Der er altså mangel på bioanalytikere, selvom der i dag bliver gennemsnitligt uddannet 100 flere bioanalytikere om året end for 20 år siden. Det har ikke ført til en tilvækst i antallet af bioanalytikere i det offentlige sundhedsvæsen, i stedet ser vi en markant stigning i antallet af bioanalytikere, som rykker til den private sektor.

Det kommer nok ikke som den store overraskelse, at jeg som formand for Danske Bioanalytikere har et behov for at understrege, at mangel på sundhedspersonale ikke kun gælder inden for behandling og pleje, men også helt ind i sundhedsvæsenets diagnostiske afdelinger.

Der er en grænse for, hvor mange bioanalytikere vi kan mangle, hvis vi som patienter skal være trygge ved, at de prøver og undersøgelser, som vi får taget, giver et korrekt grundlag for vores diagnose og behandling. Det er selvsagt et fundamentalt problem, hvis vi ikke har de rette kompetencer på de diagnostiske afdelinger til at sørge for, at vi kan regne med at svaret på vores vævsprøve, blodprøve eller scanning er korrekt.

Diagnostikken skal også rykke med ud

Men det vil nok overraske mange, at mangel på bioanalytikere også truer mulighederne for at flytte mere behandling ud i kommuner og egne hjem. Mere behandling tæt på kræver nemlig, at diagnostikken også rykker med ud, sådan at patienter kan blive udredt og fulgt i deres behandling. For at det kan lykkes, så skal der være samarbejde med bioanalytikere fra hospitalerne.

Jeg kan fremhæve et konkret eksempel med eHospitalet i Region Sjælland. Her modtager patienter behandling i hjemmet via digitale løsninger, hvilket både forebygger hospitalsindlæggelser og giver mulighed for at blive færdigbehandlet i eget hjem.

Men for at patienter kan modtage behandling i hjemmet, skal de også kunne få taget målinger og prøver i hjemmet. Det er typisk sygeplejersker, som tager prøverne, men det er bioanalytikere, som har ansvaret for alt fra at oplære plejepersonale i at tage prøver, at sikre logistikken i håndtering af prøverne til at kvalitetssikre apparatur, sådan at patienten modtager et brugbart svar på sin prøve.

Der er meget som kan gå galt i processen lige fra at en prøve bliver taget til, at du står med et prøvesvar. Sker der fejl kan du få et falsk-positivt svar, og tror noget er galt, selvom det ikke er tilfældet, eller der kan omvendt være tilstande, som prøven ikke fanger, og så bliver rette behandling ikke sat i gang.

Og hvis ikke logistikken til at håndtere prøvetagning i hjemmet er på plads, så kan der gå så lang tid fra, at prøven er taget til, at der er et svar, så det er ligegyldigt i en akut situation, hvor man skal handle hurtigt.

Vi skal derfor passe på, at diagnostiske afdelinger ikke får så stor mangel på kompetente medarbejdere, at de ikke har ressourcerne til at understøtte den udvikling, som der er i gang i forhold til at flytte mere og mere avanceret diagnostik ud i kommunerne og i vores egne hjem.

Det er vigtigt for at kunne sikre ordentlig behandling af de mest sårbare patienter i fremtiden.

Der er brug for at politikere prioriterer, at sundhedsvæsenet er en attraktiv arbejdsplads for bioanalytikere, hvis diagnostikken skal være til at stole på og patienter og pårørende i fremtiden kan modtage behandling, vi kan være trygge ved, i vores eget hjem.