En ud af fire bioanalytikere arbejder nu i det private

Andelen af bioanalytikere, der arbejder i det private eller søger væk fra de offentlige hospitaler, stiger. I 2005 var 994 bioanalytikere privatansat. I 2021 var tallet steget til 1.596, viser de nyeste tal fra Danmarks Statistik. Dermed er andelen af privatansatte bioanalytikere steget fra 16 procent til 23 procent.

Det er en tendens, der blandt andet kan mærkes på Klinisk Mikrobiologisk Afdeling på Slagelse Sygehus, hvor Pia Krohn Hansen er chefbioanalytiker. På to år har omkring 10 af 80 bioanalytikere her forladt deres job til fordel for en stilling i det private.

“Vi mister ikke bare medarbejdere. Vi har også meget svært ved at få genbesat de stillinger med uddannede bioanalytikere. Det problem havde vi ikke for fem år siden,” siger Pia Krohn Hansen og forklarer, at det har store konsekvenser for afdelingen.

“Mikrobiologien kræver lang oplæring, før man kan sidde med de meget svære prøver. Man skal kunne spotte den ene bakterie, der giver en infektion. Men vi mangler folk i laboratorierne, og det kan fx i nogle tilfælde forsinke diagnostikken,” siger hun.

58.475 kr. om måneden

Ifølge chefbioanalytikeren er det især bedre løn og ingen vagtforpligtelse i det private, der har tiltrukket hendes nu tidligere medarbejdere.

Tallene fra Danmarks Statistik viser, at en bioanalytiker i det private i gennemsnit tjener 58.475
kr. inklusive pension. Til sammenligning tjener en bioanalytiker ansat i regionerne i gennemsnit 39.310 kr. inklusive pension. Ser man smalt på bioanalytikere ansat i lægehuse, på fertilitetsklinikker og privathospitaler, er gennemsnitslønnen alt inklusive 47.582 kr. Det skal dog bemærkes, at der i tallene fra Danmarks Statistik ikke er taget højde for øvrige ansættelsesvilkår som fx antal ferieuger, ret til fri ved børns sygdom, o omsorgsdage, betalt frokostordning m.m.

Men selvom det er svært at matche lønnen i det private, gør sygehuset, hvad det kan for at fastholde bioanalytikerne, understreger Pia Krohn Hansen.

“Vi giver bl.a. kompetencetillæg til folk, der kan gå i weekendvagt, og som kan håndtere svære prøver. Vi giver medarbejderne mulighed for frit at bytte vagter internt. Og så sørger vi for, at personalet roterer i forskellige funktioner, så arbejdet bliver spændende og afvekslende, og så vi undgår, at nogle medarbejdere altid arbejder med høj belastning,” siger hun og tilføjer, at der også tages hensyn til ønsker om mødetidspunkter, så det passer mest muligt ind i folks hverdag.

Nogle vender tilbage

Kan du forstå, at nogle medarbejdere bliver draget af et job i det private?

“Jeg kan godt forstå, at det kan virke tillokkende – især når man har små børn. Men jeg vil sige, at vi faktisk har en, der er kommet tilbage til os efter at have været ude i det private, fordi det var for kedeligt.”

Er det ikke et meget stort ansvar at pålægge den enkelte bioanalytiker, når man siger, at det offentlige har brug for en, hvis man kunne få et job i det private, der kunne få ens privatliv til at hænge bedre sammen?

“Jo, det er det selvfølgelig. Men jeg tænker også, at man måske skulle have tænkt over det, inden man tog uddannelsen. Og så ville jeg nogle gange ønske, at man kunne vende det til noget positivt. Weekendvagter betyder jo i manges tilfælde, at man kan holde tre dage fri i løbet af ugen. Så det handler måske også om at tale det op, så fordelene også belyses.”

Hvad tror du, der skal til, hvis man skal kunne bremse udviklingen og fastholde de dygtige bioanalytikere, der måske ellers ville søge mod det private?

“Det nemmeste er jo at matche lønnen fra regionernes side. Folk skal simpelthen have mere i løn. Og så prøver vi at tænke over, hvad vi kan gøre på arbejdsmiljøsiden. Fx har vi ansat en del studiemedhjælpere
og laboratorieassistenter, der kan hjælpe med simple, men tidskrævende opgaver som fx at fylde utensilier op og smide gamle prøver ud.”