Flest læger og sygeplejersker bliver i faget - og 6 andre tal fra Robusthedskommissionen

Formanden for Danske Bioanalytikere, Martina Jürs, kommenterer her syv forskellige tal fra Robusthedskommissionens rapport. Syv tal, der er særligt interessante for bioanalytikere. De syv fakta er:

• Mange flere læger, uændret antal bioanalytikere
• Rekrutteringsudfordringer - også for bioanalytikere
• Sygeplejersker og læger er mere tilbøjelige til at blive i deres fag
• Lægerne bliver til de er 70 år, bioanalytikerne går omkring efterlønsalderen
• Vagtarbejdet er ujævnt fordelt
• Bioanalytikere skal ofte arbejde meget hurtigt
• Der bliver uddannet flere bioanalytikere

Mange flere læger, uændret antal bioanalytikere

Robusthedskommisionen: ”De absolutte stigninger i antallet af sundhedspersonale har været størst for social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, læger og fysio- og ergoterapeuter, jf. figur 20. Det er kun antallet af farmakonomer og tandlæger i arbejdsstyrken, der er blevet mindre siden 2000.”

”På de offentlige sygehuse er der sket den største absolutte stigning i antallet af personale, hvor der er blevet ansat over 20.000 flere personer fra 2000 til 2021, jf. figur 21.a. Stigningen er bl.a. drevet af ca. 10.000 flere læger, således at der er dobbelt så mange læger ansat på offentlige sygehuse i 2021 i forhold til i 2000.”

Bioanalytikere er der hverken blevet flere eller færre af. Antallet er ifølge figur 20 uændret fra år 2000 til 2020.

Hvad er din kommentar?

”Der er ikke kommet flere bioanalytikere siden år 2000, men der er ingen tvivl om, at antallet af diagnostiske ydelser samtidig er steget. En oplagt mulighed for at skabe et mere robust sundhedsvæsen er at undgå overdiagnostik og -behandling, som skaber en masse unødvendige opgaver for bioanalytikere og andre faggrupper i sundhedsvæsnet,” siger Martina Jürs.

Rekrutteringsudfordringer – også for bioanalytikere

Fra rapporten: ”De seneste år har det danske arbejdsmarked generelt været præget af lav ledighed og rekordhøj beskæftigelse. Det har bl.a. medvirket til, at både private og offentlige arbejdspladser har svært ved at rekruttere arbejdskraft. På dele af sundheds- og ældreområdet har udfordringerne været større end på det samlede arbejdsmarked.”

Bioanalytikere indgår ikke i figuren, men kun i fodnoten, da der på grund af utilstrækkeligt datagrundlag i perioden ikke er opgjort forgæves rekrutteringsrate i 2023. Sidst datagrundlaget for bioanalytikere var tilstrækkeligt (september 2022 dækkende december 2021 – maj 2022) var 21 pct. af rekrutteringsforsøgene forgæves, hvoraf 12 pct. blev besat med en anden profil.

Hvad tænker du om det?

Martina Jürs: ”Det er brandærligt, at bioanalytikere ikke er med i figuren. For vi ved fra tidligere, at det er hver femte opslået bioanalytikerstilling, der ikke bliver besat.”

Sygeplejersker og læger er mere tilbøjelige til at blive i deres fag

Kommissionen skriver: ”I 2020 var det knap 47.000 sundhedsuddannede, som arbejdede uden for sundheds- og ældreområdet. Det svarer til 17 pct. Blandt den årgang af sundhedspersonale, som blev uddannet i år 2000, er 57 pct. af social- og sundhedshjælpere og 52 pct. af social- og sundhedsassistenter efter 20 år stadig i arbejde inden for sundheds- og ældreområdet eller har taget en ny sundhedsfaglig uddannelse. Sygeplejersker og læger er mere tilbøjelige til at blive i deres fag.”

Ca. 65 pct. af bioanalytikerne er efter 20 år stadig i arbejde inden for sundheds- og ældreområdet eller har taget en ny sundhedsfaglig uddannelse. Flere sygeplejersker og læger bliver i deres fag jf. figur 37.

Hvad er din kommentar til tallene?

”Det er et udtryk for, at der er flere og flere bioanalytikere, der søger til det private på grund af løn og arbejdsvilkår. Derfor skal de offentlige arbejdsgiver give os mere i løn og bedre arbejdsvilkår og arbejdsmiljø,” siger Martina Jürs.

Lægerne bliver til de er 70 år, bioanalytikerne går omkring efterlønsalderen

Af rapporten fremgår: ”På tværs af de sundhedsfaglige faggrupper er der stor forskel på, hvornår den enkelte vælger at trække sig tilbage. Mens jordemødre, sygeplejersker og social-og sundhedshjælpere og -assistenter i høj grad trækker sig tilbage omkring efterlønsalderen, bliver læger på arbejdsmarkedet i længere tid. Næsten halvdelen af de 70-årige læger er i beskæftigelse, mens det kun gælder 8-12 pct. af sygeplejerskerne og social- og sundhedshjælpere og -assistenter på 70 år, jf. figur 41.”

Hvad betyder det for bioanalytikerne?

Martina Jürs: ”Det tror jeg er et udtryk for arbejdspresset, man stopper, når man kan – og så skal man have økonomien til at hænge sammen. Hvis arbejdsgiverne vil have bioanalytikerne til at blive længere, skal man prioritere og fjerne det unødvendige arbejde, så der bliver mere ro på.”

Vagtarbejdet er ujævnt fordelt 

Robusthedskommissionen: ”Social- og sundhedsassistenter er den personalegruppe på sundheds- og ældreområdet, der bruger den største andel af deres arbejdstid på vagtarbejde, idet mere end en tredjedel af arbejdstiden er vagtarbejde, jf. figur 43. Sygeplejersker og jordemødre i regioner har også en relativ høj vagtbelastning på mere end 20 pct. af arbejdstiden. Sygeplejersker i kommuner og læger har en vagtbelastning på omkring 10 pct., mens bioanalytikere, lægesekretærer, ergoterapeuter og fysioterapeuter har en mindre vagtbelastning.”

Vagtbelastningen for bioanalytikere er omkring 7,5 pct. if. Robusthedskommissionen. 

”Ergo- og fysioterapeuter, lægesekretærer og bioanalytikere deltager også i vagtarbejdet, og relativt få tager mange vagter. Det indikerer, at der kan være potentiale for at inddrage flere faggrupper i vagtarbejdet og udjævne vagtarbejdet inden for de faggrupper, der i forvejen varetager en stor del af opgaverne i vagttid.”

Hvad er din kommentar til det, skal bioanalytikernes vagtarbejde fordeles ud til flere?

”Nej, det skal det nok ikke. Men vi skal arbejde for, at flere får adgang til merit på bioanalytikeruddannelsen, så der på den måde bliver flere at fordele vagtarbejdet imellem,” siger Martina Jürs.

Bioanalytikere skal ofte arbejde meget hurtigt

Fra rapporten: ”Medarbejdere på sundheds- og ældreområdet svarer oftere end gennemsnittet af alle lønmodtagere, at de altid eller ofte har et højt arbejdstempo eller får uventede opgaver, som sætter dem under tidspres, jf. figur 48. Det er fx 63 pct. af alle læger og 57 pct. af sygeplejersker mfl., farmakonomer, farmaceuter og bioanalytikere på sygehuse, som altid eller ofte finder det nødvendigt at arbejde meget hurtigt, mens det samme gælder for 40 pct. af alle lønmodtagere.”

Hvad betyder det med dine øjne?

Martina Jürs: ”Tallene viser, at vi er ekstremt pressede, og der kommer flere bemærkninger påbud fra Arbejdstilsynet. Vi er ikke flere medarbejdere, men løfter en langt større opgave.”

Der bliver uddannet flere bioanalytikere

Robusthedskommissionens rapport: ”Det fremtidige rekrutteringsgrundlag til sundheds- og ældreområdet kan blive truet af, at der ses et fald i antallet af ansøgere til bl.a. professionsbacheloruddannelserne inden for sundhed. Fra 2019 til 2023 har der således været et fald i førsteprioritetssøgningen til mange af professionsbacheloruddannelserne, jf. figur 50.a-i. Søgningen har i en årrække været højere end tilgangen.”

Hvad tænker du om, at der bliver uddannet flere, men samtidig bliver færre 1. prioritetsansøgere på bioanalytikeruddannelsen?

”Udviklingen kan medføre, at det bliver en større opgave at uddanne bioanalytikerne, og derfor kan der blive brug for mere støtte og hjælp til de studerende undervejs i uddannelsen. Men vi er ikke dem, der er hårdest ramt, for der er stadig mange unge mennesker, der gerne vil være bioanalytiker.”

Læs også: