Spørgsmål og svar til trepartsaftalen om lønløft
Hvem får tillæg og hvem gør ikke? Er der penge til vagttillæg for arbejde på skæve tidspunkter? Hvad mener dbio om trepartsaftalen? Hvad med lønefterslæbet fra Lønstrukturkomiteen? Kan bioanalytikerne strejke ved OK24? Få svarene her
Spørgsmål: Hvad er resultatet af trepartsforhandlingerne?
Svar: Trepartsforhandlingerne har resulteret i løntillæg og modydelser for sygeplejersker, pædagoger, jordemødre, sosu’er og ansatte i Kriminalforsorgen. Derudover er der et vagttillæg, som gives til flere faggrupper heriblandt bioanalytikere, men kun for medarbejdere, der går meget i vagt. Forhandlingerne om ekstra vagttillæg fortsætter ved OK24.
Spørgsmål: Hvad er det for nogle modydelser?
Det er modydelser, som blandt andet betyder, at nogle faggrupper, som får løntillæg, fremover skal arbejde på tværs indenfor hospitalerne. Andre grupper får forringet deres seniorordninger. Og derudover skal sygeplejerskestuderende i sidste lange praktikperiode fremover indgå i normeringen på linje med færdiguddannede.
Spørgsmål: Hvad er dbio’s reaktion på resultaterne af trepartsforhandlingerne?
Svar: Formanden for dbio, Martina Jürs, er både sur og skuffet over resultaterne, da bioanalytikerne ikke er inkluderet i løntillægget, på trods af dokumenteret lønefterslæb og mangel på kolleger.
Spørgsmål: Hvorfor er bioanalytikerne ikke med på listen over faggrupper med løntillæg?
Svar: Regeringen har fastholdt de fem faggrupper, som de spillede ud med fra starten af forhandlingerne, hvilket har begrænset muligheden for at ændre på resultatet.
Spørgsmål: Får de faggrupper, der ikke får penge ved trepartsforhandlingerne, så penge ved OK24?
Svar: I trepartsaftalen fremgår det, at arbejdsgiver ikke må stille yderligere krav om skævdeling ved OK24. Mere konkret vides ikke endnu. Martina Jürs håber, at OK24 sikrer reallønnen og måske imødekommer nogle af medlemmernes krav.
Spørgsmål: Hvorfor er dbio utilfreds med trepartsforhandlingernes resultat?
Svar: Martina Jürs mener, at det virker som om, at det var bestemt på forhånd, hvilke faggrupper, der skulle have del i løntillægget. Hun er skuffet over, at parterne ikke har forholdt sig mere nøgternt til udfordringerne, herunder rekrutteringsproblemer og lønefterslæb for bioanalytikerne. Men hun pointerer også, at det nu er tid til at se frem mod OK24.
Spørgsmål: Lønstrukturkomiteen kom frem til, at bioanalytikerne fik 3000 kr. for lidt i løn hver måned, hvorfor der ikke blevet rettet op på det?
Svar: dbio havde forventning om, at trepartsforhandlingerne skulle handle om lønefterslæb og ligeløn. Men det skete bare ikke, regeringen og arbejdsgiverne har ikke forholdt sig til og handlet på, at bioanalytikerne har et lønefterslæb. Hvilket er helt urimeligt, mener Martina Jürs. Hun forklarer videre, at selvom den modelberegnet LEU-løn ikke tog højde for, at andre faggrupper har mere vagtarbejde, mere videreuddannelse mv. så var Lønstrukturkomiteens tal en klar indikation af, at bioanalytikere har et lønefterslæb.
Spørgsmål: Er der noget godt i aftalen for bioanalytikerne?
Svar: Der kommer et nyt vagttillæg, som skal tilskynde blandt andet faggrupperne i Sundhedskartellet herunder bioanalytikere til at tage flere vagter. Den konkrete model skal dog forhandles videre ved OK24. Det er vigtig en anerkendelse af nogle af dem, der arbejder på skæve tidspunkter, mener formand Martina Jürs.
Spørgsmål: Er der andet i aftalen, der er værd at fremhæve?
Svar: Der er i aftalen afsat nogle puljemidler til yderområder, akut-, medicinske afdelinger og psykiatrien, hvor der måske kan komme nogle bioanalytikere i betragtning. Hvordan det konkret strikkes sammen vides endnu ikke.
Spørgsmål: Kan vi strejke over resultatet af trepartshandlingerne ved OK24?
Svar: Regeringen ønsker ro om resultatet af trepartsforhandlingerne, og havde dermed et krav om såkaldt sammenkædning for FH-fagbevægelsen, så alle stemmer sammen om OK24. Det er er ikke ønskværdigt for dbio, men et krav for at der kunne blive en aftale. Det betyder, at alle der forhandler sammen også stemmer sammen. Derfor kan en fagforening ikke alene strejke, der skal være samlet flertal for enten ja eller nej til OK24 i hele Forhandlingsfællesskabet.
Derudover har Forligsmanden en rolle, som den der til sidst samler alle organisationer i en fælles aftale.
Spørgsmål: Hvad betyder aftalen for fremtidige overenskomstforhandlinger?
Svar: Af trepartsaftalen fremgår det, at man øger andel af lokalmidler fra OK26 og frem ud fra nogle principper, som blandt andet handler om fokus på markedsforhold, opgaver og kompetencer og rekrutteringsudfordringer. Hvad det konkret betyder vides endnu ikke, det forhandles inden OK26.
Spørgsmål: Hvorfor er der overhovedet trepartsforhandlinger?
Svar: Trepartsforhandlingerne om lønløft er en udløber af OK21, hvor det blev aftalt at bede Folketinget om at forholde sig til uligeløn. I regeringsgrundlaget besluttede man at afsætte 3 mia. kr. til et lønløft af offentligt ansatte udenfor overenskomstforhandlingerne – og udenfor reguleringsordningen. I trepartsaftalen har det blandt andet fået den betydning, at arbejdsgiver ikke må stille krav om skævdeling af overenskomstmidler ved OK24.
Spørgsmål: Hvad med bioanalytikere i staten?
Svar: Trepartsforhandlingerne på statens område har fra starten kun handlet om ansatte i Kriminalforsorgen. dbio har ikke været en del af forhandlingerne.
Spørgsmål: Hvem har forhandlet lønløftet til offentligt ansatte?
Svar: Lønløftet er blevet forhandlet mellem regeringen, regioner/kommuner/staten, Fagbevægelsens Hovedorganisation og Akademikerne.
