Vagtarbejde til flere - og 5 andre anbefalinger fra Robusthedskommissionen

Robusthedskommissionen er kommet med 20 anbefalinger til, hvordan vi skaber et mere robust sundhedsvæsen i Danmark. Kommissionen har set bredt på emner som uddannelse, arbejdsvilkår, prioritering og smartere opgaveløsning. dbio.dk har valgt at dykke ned i fem anbefalinger, som er særligt relevante for bioanalytikere, som formand Martina Jürs har fået til opgave at kommentere.

• Anbefaling 2: Uhensigtsmæssig behandling skal nedbringes gennem stærkere faglig prioritering
• Anbefaling 5: Kompetencer skal bruges på tværs af geografi og sektorer
• Anbefaling 11: Vagtarbejdet skal udtyndes og deles mellem flere
• Anbefaling 15: Flere og bedre introforløb til nyuddannede
• Anbefaling 16: Der skal være mere sammenhæng og større fleksibilitet på tværs af sundhedsuddannelserne
• Anbefaling 18: Faglige siloer skal nedbrydes, og flere skal bidrage

Mere og bedre faglig prioritering

Fra rapporten: ”Det skønnes, at op mod en femtedel af sundhedsudgifter kunne bruges bedre på grund af fx overdiagnostik, behandling med lav effekt eller på for højt specialiseringsniveau..."

Kommissionen anbefaler derfor:

Anbefaling 2: Uhensigtsmæssig behandling skal nedbringes gennem stærkere faglig prioritering

Hvad betyder det for bioanalytikerne?

”Der er ikke kommet flere bioanalytikere siden år 2000, men der er ingen tvivl om, at antallet af diagnostiske ydelser samtidig er steget. Så det kunne skabe et mere robust arbejdsliv og bedre arbejdsmiljø, hvis man fik skåret det unødvendige væk. På den måde ville der måske være nok bioanalytikere til at løse opgaverne.

Det ville være en gave til det danske sundhedsvæsen, hvis vi kunne gøre det rigtigt første gang og fik sorteret det unødvendige væk. Så kunne der komme en anden dagsorden, som ikke handlede om mangel medarbejdere og penge til sundhedsvæsnet,” siger Martina Jürs, formand for Danske Bioanalytikere.

Brug medarbejderne på tværs

Robusthedskommissionen: ”Udfordringer med at rekruttere tilstrækkeligt med medarbejdere på sundheds- og ældreområdet varierer på tværs af faggrupper og geografi… Kommissionen vurderer, at tiltag, som spreder og fordeler kompetencerne i sundhedsvæsenet både geografisk og på tværs af sektorer, skal udbredes for at sikre, at de knappe kompetencer og personaleressourcer ikke i uhensigtsmæssigt omfang samler sig om de større byer.”

Kommissionen anbefaler derfor:

Anbefaling 5: Kompetencer skal bruges på tværs af geografi og sektorer

Hvad betyder det for bioanalytikerne?

Martina Jürs: ”Vi er godt på vej, fordi der nu er bioanalytikeruddannelser i alle regioner. Men det er en stor mundfuld som kræver, at man laver nogle forsøg for at se, hvordan det kan fungere. Og det vil kræve, at der bliver uddannet nogle flere bioanalytikere før vi kan arbejde mere på tværs af geografi og sektorer.”

Flere skal have vagter

Fra rapporten: "En stor del af vagtarbejdet i sundhedsvæsenet er koncentreret på en relativt lille gruppe medarbejdere og få faggrupper. Der er derfor stor forskel på den enkeltes vagtbelastning, og ofte rammer vagtbelastningen skævt, så fx nyuddannede, unge børneforældre, bestemte afdelinger og faggrupper bærer en uforholdsmæssig stor vagtbyrde."

Kommissionen anbefaler derfor:

Anbefaling 11: Vagtarbejdet skal udtyndes og deles mellem flere

Hvad betyder det for bioanalytikerne?

”Der er forskellige tilgange. F.eks. kunne man arbejde for, at de kolleger som i dag arbejder på bioanalytikerarbejdspladser, men ikke er uddannet bioanalytikere, over tid skal uddannes til bioanalytikere ved at gøre det nemmere at få adgang til merit på bioanalytikeruddannelsen, og dermed øge antallet af medarbejdere, der kan tage del i alt vagtarbejdet.

Samtidig er der nogle bioanalytikere i nogle specialer, der netop har valgt jobbet, fordi de netop ikke ønsker at have vagter, og dem risikere man at presse ud af sundhedsvæsnet, hvis man pålægger dem at have vagter. Så derfor kan man se på at gøre det mere attraktivt at have vagter f.eks. højere vagttillæg og mere faste rammer for vagtarbejdet,” siger Martina Jürs.

Bedre start for ”ny i job”

Kommissionen: "En relativt høj andel af nyuddannede i sundhedsvæsenet og på ældreområdet skifter job inden for de første år af deres arbejdsliv, og mange nyuddannede inden for sundhedsvæsenet har oplevet, at overgangen fra uddannelse til arbejde kan være svær.."

Kommissionen anbefaler derfor:

Anbefaling 15: Flere og bedre introforløb til nyuddannede

Hvad tænker du om det?

Martina Jürs: ”Det er vigtigt, at der bliver taget hånd om de nyuddannede, fordi de skal føle, at de er en del af arbejdspladsen og være trygge, der hvor man er. Man skal sørge for, at man får de rigtige kompetencer til opgaverne, og det kan med fordel sættes mere i system, end det er tilfældet i dag. Derudover skal forsøge at indrette et system, som gør det nemmere at rykke rundt mellem forskellige arbejdspladser og -opgaver.”

Fleksible sundhedsuddannelser

Rapporten: ”Der er bred erfaring med, at tydelige og fleksible karriereveje har betydning, når unge vælger uddannelse. Der kan derfor være et potentiale forbundet med større fleksibilitet og flere muligheder inden for de sundhedsfaglige uddannelser.”

Kommissionen anbefaler derfor:

Anbefaling 16: Der skal være mere sammenhæng og større fleksibilitet på tværs af sundhedsuddannelserne

Hvad betyder det for bioanalytikerne og uddannelsen?

”I sidste revision af sundhedsuddannelserne var der snak om et fælles introforløb, og det tænker jeg ikke er vejen frem. Men derimod at man undervejs i uddannelsen for mere tværfaglig undervisning og mere forståelse for hinanden faggrupperne imellem.

Derudover tænker, at noget af det vigtigste er, at der bliver en tydelig sammenhæng med grunduddannelsen og løbende efter- og videreuddannelse, som viser noget om karrieremulighederne senere hen. Det er fleksibelt for mig,” siger formand Martina Jürs.

Siloer skal nedbrydes

Robusthedskommissionen: "Der er behov for at kunne anvende kompetencerne i sundhedsvæsenet mere fleksibelt. Sundhedsvæsenet er kendetegnet ved høj specialisering, hvor bestemte personalegrupper varetager specifikke opgaver. Det er med til at sikre høj kvalitet i opgaveløsningen, men det betyder samtidig, at arbejdsstyrken har vanskeligt ved at træde i hinandens sted, når der opstår mangel på bestemte faggrupper, eller når opgaverne ændrer sig."

Kommissionen anbefaler derfor:

Anbefaling 18: Faglige siloer skal nedbrydes, og flere skal bidrage

Hvad betyder det for bioanalytikerne?

Martina Jürs: ”Det er vigtigt, at så stor en andel som muligt af medarbejdere i de bioanalytiske specialer i sundhedsvæsnet, har en sundhedsfaglig uddannelse. Forudsætningen for et robust sundhedsvæsen med høj kvalitet og patientsikkerhed er, at medarbejderne i sundhedsvæsnet har kompetencerne til at levere diagnostiske ydelser hele døgnet.

Det i dag er op mod hver femte, der har en anden faglig baggrund end bioanalytiker. Vi ved derfor noget om, hvad det kræver af en afdeling at have ufaglærte og andre faggrupper, hvis ikke det skal gå ud over patientsikkerheden og arbejdsmiljøet, og der er en grænse for, hvor mange man kan rumme.”

Læs også: