Sådan afslører blodprøver og svælgpodninger coronavirus - forklaringen til dig, der ikke er bioanalytiker
Bioanalytikere over hele landet får travlt med at opfylde Sundhedsministeriets mål om at udføre op mod 42.000 daglige coronatests. Der skal testes på to forskellige måder, der stiller hver sine krav til sundhedspersonalet og giver hver sine oplysninger.
Adskillige hvide telte er i den seneste tid skudt op i Danmarks fem største byer, og de markerer begyndelsen på sundhedsmyndighedernes nye strategi i kampen mod covid-19.
Under navnet TestCenter Danmark arbejder bioanalytikere og andet sundhedspersonale her på højtryk for at spore smittens vej gennem samfundet, så man målrettet kan forebygge smittespredning.
Den såkaldte inddæmningsstrategi udruster bioanalytikerne med to testværktøjer, som de tager i brug, når en borger henvender sig i teltet.
Det ene slår ned på aktive coronavirus, som opformerer sig i en akut syg person, mens det andet afslører, om virus tidligere har været til stede, men nu er blevet slået ned af kroppens immunforsvar.
To forskellige test
Udover at give hver sin type information, så er de to test også rent teknisk vidt forskellige og har hver især deres unikke styrker og svagheder.
Groft sagt stiller den ene test store krav til sundhedspersonalet i forreste linje, når de tager prøven og bagefter udfører selve analysen, men når det er i orden, vil testen til gengæld næsten altid give et meget pålideligt resultat.
Med den anden test forholder det sig lige omvendt. Den er nemmere at gå til, både når prøven skal tages og analyseres, men her er det imidlertid afgørende, at producenten af testen har gjort sit hjemmearbejde godt - og det er desværre langt fra altid tilfældet.
Metode 1: Svælgpodning og virusanalyse
Når en person møder op i de hvide telte for at få afklaret, om hun er akut syg af covid-19, bliver der taget en såkaldt svælgpodning for at opfange eventuelle virus, der har inficeret luftvejens slimhinder.
Podningen foretages med en podepind, som føres ind i svælget uden af berøre tungen eller mundkinderne, og den gnides mod patientens ene mandel, hvor coronavirus typisk opholder sig.
Proceduren kræver håndelag og en smule held, for det er afgørende, at podepinden kommer i kontakt med de inficerede områder af slimhinderne og ikke rammer ved siden af og får fat på væv, som endnu er raskt.
Derudover skal prøven tages på et tidspunkt i sygdomsforløbet, hvor virus er aktivt i de øvre luftveje, og det vil typisk sige indenfor de første 5-7 dage. Hvis prøven er taget forkert og ikke har fået fat i viruspartiklerne, risikerer man en falsk negativ analyse, der frikender personen for covid-19, selvom hun i virkeligheden er syg.
Under selve prøvetagningen, og når prøven efterfølgende håndteres, gælder det om at være meget omhyggelig og sikre, at prøven ikke forurenes.
Den skal nemlig testes ved hjælp af analysemetoden RT-PCR, som kan afsløre forekomsten af genetisk materiale fra coronavirus.
Metoden er ekstremt følsom, og i teorien er en enkelt vildfaren viruspartikel, som svæver gennem luften fra en anden inficeret patient i bagenden af testteltet og sætter sig på podepinden, nok til, at man risikerer en falsk positiv analyse, der fejlagtigt stempler en rask person som værende syg af covid-19.
Selve RT-PCR analysen er i høj grad automatiseret og benytter robotter, der ikke alene ekstraherer genetisk materiale fra eventuelle coronavirus i prøven, opformerer virusgener og påviser deres forekomst, men også pipetterer væskerne mellem de fleste af prøvehåndteringens forskellige trin.
Det automatiske workflow minimerer risikoen for forurening af prøven og andre fejl, og hvis den indledende prøvetagning er foretaget korrekt, er RT-PCR analysen både sensitiv og specifik med en minimal risiko for falske positive eller negative testresultater.
Metode 2: Blodprøve og antistoftest
Den anden test, som bioanalytikere er med til at udføre i de hvide telte, afslører eventuelle antistoffer i blodet, som immunforsvaret har dannet i kampen mod coronavirus.
I dette tilfælde er prøvematerialet en almindelig blodprøve, og også her er det i vid udstrækning robotter, som står for det automatiserede workflow, når prøven skal analyseres.
Analysen foregår ved hjælp af proceduren ELISA, som fra producentens side er skruet sammen, så den leder efter forskellige typer af antistoffer i personens blod og gør det med større eller mindre effektivitet og pålidelighed.
Allerede en uge inde i sygdomsforløbet danner patienten en slags antistoffer kaldet IgM, og de er typisk væk igen efter tre uger. En anden type antistoffer kaldet IgG fremkommer derimod først efter to uger, men kan til gengæld blive i blodet i lang tid - hvor længe det er tilfældet for coronavirus, ved man dog ikke endnu.
De forskellige ELISA test, der findes på markedet, kan altså enten lede efter IgM eller IgG antistoffer, men de adskiller sig også fra hinanden på et andet punkt. Hvert menneske laver nemlig grundlæggende sine egne unikke antistoffer, der kan genkende bestemte dele - såkaldte antigener - af coronavirus.
En ELISA test skal således i realiteten lede efter en mangfoldighed af antistoffer mod alle mulige bestemte dele af virusset.
Producenten af en test vælger derfor at skræddersy sin test til at påvise de antistoffer, der går målrettet efter en håndfuld udvalgte antigener.
Men det er et subjektivt valg, hvilke antigener der er mest relevante at bruge. Hvis producenten så at sige vælger forkert, vil testen ikke opdage, at en patients blod faktisk indeholder antistoffer mod coronavirus, og det giver en relativt høj risiko for falske negative testresultater.
Pålideligheden af en ELISA test afhænger derfor af de valg, producenten har truffet, og i praksis har mange af de eksisterende, kommercielle test vist sig at være ubrugelige.
Ruster myndighederne til at genåbne Danmark
De analyser, som bioanalytikere, laboranter og andet sundhedspersonale foretager i TestCenter Danmarks hvide telte, giver altså svar på, om en testperson er akut syg af covid-19, eller om vedkommende tidligere har været inficeret med coronavirus.
Prøvesvaret ligger klar på sundhed.dk efter et par dage, og udover at give den enkelte klarhed over sin egen situation er oplysningerne meget vigtige for sundhedsmyndighederne.
Testresultaterne kaster nemlig lys over, hvor udbredt coronasmitte er i Danmark, og hvordan smitten spreder sig i samfundet. Og så giver de mulighed for at opspore folk, som har været i kontakt med smittede, og derved selv kan blive testet og eventuelt komme i karantæne.
På den måde skal de mange test både kaste lys over corona-mørketallet og give myndighederne et bedre beslutningsgrundlag for, hvordan Danmark kan åbnes op igen.
