Bioanalytiker er spydspidsen på øjenafdelingen
Underligt nok er Marianne Kirk-Thomsen den eneste bioanalytiker, som udelukkende fotograferer, scanner og undersøger hornhinde, nethinde og andre dele af synet. Fagets kompetencer er afgørende i jobbet. Marianne Kirk-Thomsen er eneste bioanalytiker blandt 35 ansatte i Holstebro, hvor den ene af Region Midtjyllands to øjenafdelinger ligger.
Den ledende overlæges tvillingesøster var bioanalytiker. Derfor kendte øjenlægen faget og dets kvaliteter. Han vidste, at kompetencerne passede til kravene i arbejdet. Måske derfor fik bioanalytiker Marianne Kirk-Thomsen jobbet på Øjenafdelingen på Regionshospitalet Holstebro.
Her har hun i snart ti år kigget patienterne i øjnene. Efter hvad hun ved, er hun den eneste bioanalytiker, der arbejder fast på en øjenafdeling. Det ærgrer hende. Jobbet passer nemlig perfekt til en bioanalytikers baggrund.
”Desuden er det bare så spændende. Det er det eneste sted i organismen, hvor du kan kigge ind og se blodet løbe rundt. Øjnene afslører alt. Der er mange sygdomme, hvor de første symptomer er nedsat syn, også selv om årsagen sidder et helt andet sted i kroppen,” fortæller Marianne Kirk-Thomsen.
Bioanalytiker som vikar
Øjenafdelingen søgte i sin tid en ”sygeplejerske/radiograf/klinisk fotograf/bioanalytiker”. Marianne Kirk-Thomsen var da ansat på Klinisk-Biokemisk Afdeling i Skive, men der gik rygter om en flytning eller nedlæggelse af afdelingen. Hun syntes, det ville være rart selv at bestemme, hvor hun skulle hen. Derfor søgte hun jobbet.
Under en barselsorlov blev Marianne Kirk Thomsen afløst af en anden bioanalytiker. Den pågældende fik efterfølgende et fast job, så der i et par år var to bioanalytikere på afdelingen. Efter at kollegaen rejste videre, har Marianne Kirk-Thomsen oplært et par sygeplejersker til at hjælpe sig. Der er så mange opgaver, at hun ikke selv kan overkomme dem.
På sigt håber hun, at der kommer en bioanalytiker mere.
Fotograf
Jobbet består navnlig i med en række forskellige apparater at tage billeder, foretage kontrastundersøgelser eller scanne øjets indre. Marianne Kirk Thomsen siger, at det kan mange sundhedspersoner lære.
Det kigger bioanalytikeren i øjnene
- Marianne Kirk-Thomsen har lige haft besøg af en ældre patient. Hans syn på det ene øje forsvandt pludselig i går, da han stod og barberede sig.
- Bioanalytikeren finder hurtigt årsagen: En blodprop på nethinden. Det afsløres på et såkaldt fundusfoto.
- Marianne Kirk-Thomsen finder miseren ved at indsprøjte kontrastvæske. En metode lignende hvad der foregår ved nogle undersøgelser på nuklearmedicinske afdelinger.
- Desværre sidder blodproppen så centralt, at der ikke er noget at gøre. Heldigvis har manden et godt syn på det andet øje.
- Marianne Kirk Thomsen sender billederne elektronisk til den læge, der skal give beskeden til manden. Mange patienter får svar med det samme
”Men bioanalytikere har en naturlig tilgang til apparater. Vi bliver ikke forskrækkede over dem. Nogle sygeplejersker er ikke så glade for at skulle omgås apparater,” oplever Marianne Kirk-Thomsen.
”Arbejdet kræver præcision og omhyggelighed. Ved undersøgelserne skal lys ramme helt præcist. Akkuratesse er også naturligt for bioanalytikere. Det tager et halvt til et helt år at blive lært op. Der går et par år, før du er rigtig god.”
Dyr medicin
Behovet for fotos af øjnene er vokset. Blandt andet efter at der er kommet ny medicin, så det nu er muligt at behandle forkalkninger på nethinden (sygdommen AMD) og andre lidelser. Men det er meget dyr medicin. 10.000 kr. pr. gang, og patienterne skal have medicin hver sjette uge.
”Derfor er det vigtigt, at medicinen kun gives til de patienter, der virkelig kan få gavn af den. Det kræver ekstra undersøgelser.”
Hun underviser
Marianne Kirk-Thomsen lærte under sin uddannelse intet om øjnene. Men i dag underviser hun selv i de undersøgelser, hun udfører. Blandt hendes elever er introlægerne på afdelingen.
Øjenafdelingen i Holstebro gennemfører en særlig såkaldt ICG-kontrastundersøgelse af årehinden under nethinden. Med et særligt apparat kan Marianne Kirk-Thomsen afsløre sygdomme i årehinden. Det har hun været på den store øjenafdeling i Aarhus for at undervise sygeplejersker i at udføre.
Ved at gå ind i snævre og specielle arbejdsopgaver har hun fået særlige kompetencer. Det er også personligt tilfredsstillende.
Megen patientkontakt
Marianne Kirk-Thomsen er i kontakt med patienter hele tiden. Det sætter hun pris på. Nu ser hun menneskene bag analyserne. Det savnede hun nogle gange på laboratoriet. Hendes naturlige tilgang til udstyret gør, at hun i dag er apparaturansvarlig på afdelingen. Det er hende, som kollegerne kommer til, når noget driller.
”Så prøver jeg først, om jeg selv kan finde fejlen. Det lykkes jævnligt, og det er også tilfredsstillende.”
