”Helt skævt” at give sygeplejersker blodprøverne - og fire andre punkter fra sundhedsreformen
Regeringens længe ventede udspil om det nære sundhedsvæsen lover ”klare kvalitetskrav og anbefalinger” i behandlingen af især kronikere i kommunerne. Men heller ikke i denne version, er der fokus på kvalitetssikring af den diagnostik, der er forudsætningen for, at missionen kan lykkes. Blodprøver nævnes udelukkende som en sygeplejefaglig opgave.
Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) på pressemøde om lancering af regeringens sundhedsreform, på Rigshospitalet i København tirsdag den 15. marts 2022. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
”Ønsker regeringen højere og mere ensartet kvalitet af patientbehandlingen ude i kommunerne, skal de stille krav om, at det er de relevante faggrupper, der løser opgaverne. Eller i alt fald har ansvaret for dem," siger Martina Jürs, der er formand for Danske Bioanalytikere, som kommentar til det sundhedsudspil, regeringen fremlagde tirsdag.
"Fleksibilitet er godt, men der er grænser. Det er f.eks. helt skævt at give sygeplejersker ’selvstændigt virksomhedsområde’ på blodprøvetagning,” siger bioanalytikernes formand videre.
Martina Jürs mener i øvrigt, at blodprøver både nu og i fremtiden også vil blive taget af andre faggrupper end bioanalytikere.
”Men det bør udelukkende være bioanalytikere, der er garant for kvalitetssikringen, og det burde fremgå som et centralt krav i udspillet,” understreger formanden for Danske Bioanalytikere.
Herunder gennemgår vi fire emner i regeringens sundhedsudspil, som er særligt interessante for bioanalytikere og det diagnostiske område i sundhedsvæsnet.
Styrket kvalitet i det nære sundhedsvæsen
Sundhedsminister Magnus Heunicke mente ellers, at udspillet repræsenterede et regulært nybrud i forhold til at opstille betingelser for karakteren og kvaliteten af ydelserne i det nære sundhedsvæsen. Nu kommer der nemlig ”lokale kvalitetsstandarder i kommunerne”, som han fik det formuleret på tirsdagens præsentation af det længe ventede og flergangs udskudte sundhedsudspil, som har fået titlen ”Gør Danmark sundere”.
”Ja, det er ikke noget, der giver de store overskrifter, men standarder har de altså skreget på længe derude,” tilføjede han – som en sidebemærkning til pressemødets langt mere sprængfarlige emner: Røgfri årgang 2010 og nul salg af sprut til unge under 18. De to forebyggelsespolitiske forslag fik da også visionerne for det nære sundhedsvæsen til at fremstå noget mindre markante.
Læser man selve udspillet, fremgår det dog, at det med ”krav” stadig er til fremtidig forhandling. På side 24 hedder det, at ”Sundhedsstyrelsen angiver rammer for indsatsen til f.eks. kommunerne inden for et afgrænset område. (…) Enten ved anbefalinger eller bindende krav.”
Genindlæggelser skal nedbringes
Der er heller ikke i regeringens udspil fokus på kvaliteten af den diagnostik, der er forudsætningen for, at det danske sundhedsvæsen ikke forsat er et postnummer-lotteri, hvor svingdørspatienter ryger ind og ud af sygehusene fra de kommuner, der har ikke har så godt styr på den borgernære pleje som nabokommunerne.
De to malende begreber blev anvendt flere gange på pressemødet.
”Det nære sundhedsvæsen skal jo ikke være et dårligere sundhedsvæsen,” som ministeren havde indledt med at pointere, her havde netop henvist til det store antal unødvendige hospitalsindlæggelser af medicinske patienter; 10 procent af dem genindlægges indenfor 30 dage.
Udvikling af sundhedspersonalets kompetencer
Ifølge Sundhedsministeren er der på mange stræk brug for et mere fleksibelt og robust sundhedsvæsen, hvor bureaukrati og tunge procedurer mindskes.
Udspillets konkrete forslag om at gøre ”bedre brug af sygeplejerskernes kompetencer” ved at give dem såkaldt selvstændigt virksomhedsområde på nogle specifikke opgaver, som f.eks. blodprøvetagning, spiller dog også ind i udspillets tredje tema, ”Tid til den enkelte patient”.
Og især i bestræbelserne på, at gøre sundhedsvæsnet til en mere attraktiv arbejdsplads, som medarbejderne ikke flygter fra; det anerkendte ministeren blankt, er tilfældet i dag. Det kan blandt andet ske ved at tilbyde faglig udvikling og mere selvstændighed i arbejdet, er udspillets logik.
Kommission for robusthed i sundhedsvæsenet
Der var ikke andre konkrete løsningsforslag til den grundlæggende kamp, det danske sundhedsvæsen dagligt kæmper – med arbejdspres, vakante stillinger og demotiverende medarbejderflugt. Derfor skal der nu nedsættes en Kommission for robusthed i sundhedsvæsnet. Den skal være med til at præsentere ”nytænkning af løsninger” på sundhedsvæsnets problemer med rekruttering og fastholdelse.
”En syltekrukke?” spurgte en journalist.
Nej, forsikrede Magnus Heunicke; det er idéen, at kommissionen – som han foreslår, at Søren Brostrøm sættes i spidsen for – løbende kommer med deres anbefalinger.
Sundhedsministen understregede, at regeringen går efter en bred politisk aftale, og første møde med Folketingets partier er sat til mandag. Her skal retningen og tidsplanen for forhandlingerne om sundhedsudspillet fastlægges.
