Velkommen i stillekupeen - den rigtige pause for nogle

Normalt er hospitaler kendetegnet ved hvide vægge, lange gange og kliniske ståloverflader. Men på Patologisk Institut på Regionshospital Nordjylland skiller ét lokale sig ud. På anden sal finder man nemlig afdelingens nyindrettede rum “Stillekupeen”.

Som navnet indikerer, er rummet et sted, man kan gå hen, hvis man har brug for at hvile ørerne eller hovedet. Her er væggene beklædt med grønne træpaneler, store stueplanter pryder i hjørnerne, og på en lille reol finder man blandt andet fleecetæpper og foldekasser med fidget toys og vejledninger til vejrtrækningsøvelser.

For enden står en højrygget lænestol, der med let vuggende bevægelser virker beroligende og angstdæmpende. Ideen til rummet opstod, da Charlotte Lund, der er underviser og arbejdsmiljørepræsentant på afsnittet, i forbindelse med sin masteruddannelse dykkede ned i, hvordan man bedst sikrer inklusionen på en neurotypisk afdeling.

“I stedet for at se de begrænsninger, bioanalytikerstuderende med særlige behov har, blev jeg klar over, at vi må tænke i, hvordan vi rummer dem i afdelingen. For vi har virkelig brug for dem,” siger hun. Og projektet var lidt af en øjenåbner for ledelsen.

“Da jeg læste projektet, gik det op for mig, at vi kunne gøre langt mere for at favne de studerende med forskellige funktionsnedsættelser som fx ADHD, autisme og angst, som vi oplever at få flere og flere af,” fortæller ledende overbioanalytiker Tina Therkildsen Koch.

Kaffepause eller bare pause?

Tidligere har ledelsen ellers troet, at fælles kaffemøder og andre sociale aktiviteter var vejen frem for at skabe en god og rummelig arbejdsplads. Og det virker også for nogle, men ikke for alle, siger Tina Therkildsen Koch.

“Studerende med funktionsnedsættelser kan ofte have det svært i det sociale sammenspil. Hvor andre henter energi i en fælles kaffepause, så tappes de. Og så ender det måske med, at de ikke har energi til det fagfaglige fællesskab, som jo er en del af uddannelsens mål,” siger hun.

Ifølge Charlotte Lund har de fleste kollegaer taget positivt imod ideen, mens andre har været mere skeptiske. Hun erkender, at det lige nu er en lille del af personalegruppen, der har funktionsnedsættelser. Men statistikkerne tyder på, at det vil ændre sig de kommende år, siger hun.

“I en tid, hvor vi mangler bioanalytikere, synes jeg, vi er nødt til at tænke over, at personalet – også fremover – kan have forskellige behov. Vi har brug for alle,” siger Charlotte Lund.

Rum til forskellighed

Netop nu arbejder ledelsen på at lave nogle rammer, så også det faste personale får glæde af rummet. “Det er primært tiltænkt de studerende, men for eksempel også medarbejdere, der føler sig stressede. Det øvrige personale må også meget gerne benytte rummet, men det bliver formentlig uden for arbejdstid, så vi sikrer, at rummet bliver brugt af dem, der har mest brug for det,” siger Tina Therkildsen Koch.

Selvom Danmarks mindste patologiske institut nu kan bryste sig af at have et sansedæmpende rum, så gør “Stillekupeen” ikke alene forskellen, understreger Charlotte Lund.

“Vi håber jo, at ‘Stillekupeen’ kan være første skridt mod en mental omstilling på afdelingen. Sådan at vi får startet en snak, så vi med tiden får aftabuiseret dét at have et usynligt handicap, og man kan føle sig tryg ved at bede om den hjælp, vi nu kan tilbyde,” siger hun.