Vælg Klogt: Der bliver taget for mange blodprøver, men ikke nogen nem løsning
Patienter lægger arm til rigtig mange unødvendige blodprøver, mener organisationen Vælg Klogt. Organisationen har netop udgivet en anbefaling, der skal reducere antallet, så patienten kun bliver stukket, når det er nødvendigt. To bioanalytikere fra Bornholms Hospital har været med i arbejdet
Patienter lægger arm til rigtig mange unødvendige blodprøver, mener organisationen Vælg Klogt. Arkivfoto fra KBA, Slagelse: Büro Jantzen
Helle Irene Pedersen og Heidi Dannerfjord kender udmærket problemet med, at der tages for mange blodprøver på patienter.
“Vi havde fx en patient, der skulle have taget blodsukker. Lægen havde klikket af torsdag, fredag, lørdag og søndag, men havde ikke været opmærksom på, at der også lå en blodtypebestemmelse i blodprøvepakken. Bioanalytikeren gik jo troligt op og tog de rekvirerede prøver. Det var samme bioanalytiker, der gik runderne, og derfor blev hun opmærksom på det. Vi annullerede naturligvis blodtypebestemmelsen, men på et stort hospital med mange forskellige prøvetagere er det ikke sikkert, at det var blevet opdaget,” fortæller Heidi Dannerfjord.
Hun og Helle Irene Pedersen er overbioanalytikere i Afdeling for Klinisk Immunologi/Blodbank og BioKemi/Hæmatologi/Koagulation på Bornholms Hospital. De deltog i november i en workshop arrangeret af Vælg Klogt, som danner baggrund for en ny anbefaling, der skal få lægerne til kun at rekvirere de relevante blodprøver.
Workshop gav øget forståelse
Deltagerne i workshoppen “Stik når det er nødvendigt” var repræsentanter fra patientforeninger, praktiserende læger, sygehuslæger og personale fra sygehuslaboratorierne. De 50-60 deltagere fra hele landet blev inddelt i grupper, som hver især diskuterede sig frem til et bud på en anbefaling.
“Måske har man nogle gange nogle tanker om, hvorfor andre gør, som de gør. Det var så rart at få talt sammen og hørt de forskellige indfaldsvinkler til prøvetagning. Alle vil jo gøre det bedste for patienten,” siger Heidi Dannerfjord. Især en praktiserende læge gjorde indtryk.
“Den praktiserende læge er jo den, som patienten møder først. Mange er multisyge, og lægen skal måske pejle sig ind på, hvad patienten fejler. Jeg kan nu bedre forstå, hvorfor de praktiserende læger nogle gange må skyde med spredehagl og bestiller mange forskellige analyser,” forklarer Helle Irene Pedersen.
Heidi Dannerfjord tilføjer:
“Ja, når patienten bliver indlagt på en specialafdeling, har lægerne jo en bedre ide om, hvad patienten fejler, og dermed hvilke prøver der skal tages.”
Blodprøvepakker trænger til oprydning
I workshoppen talte deltagerne en del om tekniske løsninger. Sundhedsplatformen er den digitale patientjournal i Region Hovedstaden og Region Sjælland, og da den blev indført, eksploderede antallet af standardblodprøvepakker. Det vil sige blodprøver, der bliver bestilt uden specifik klinisk indikation og formål, men per automatik.
“I bund og grund er der måske behov for at bestille en hæmoglobin, men det er jo så nemt for lægerne blot at vinge af ved en pakke. Så får de hele paletten i stedet for at skulle overveje, hvad de skal bestille,” siger Helle Irene Pedersen. Deltagerne i workshoppen foreslog derfor, at der ryddes op i prøvepakkerne.
“Der er jo flere tusinde prøvepakker at vælge imellem, måske skulle man nedlægge dem alle og starte forfra,” siger Heidi Dannerfjord.
“Ja, og også løbende evaluere pakkerne. Der er jo en del økonomi i det også,” konstaterer hendes kollega.
Anbefaling for laboratorieundersøgelser
Undgå at tage blodprøver, hvis et relevant prøvesvar allerede findes, eller hvis svaret ikke vil have betydning for patientens forløb.
RATIONALET BAG:
- I det danske sundhedsvæsen tager vi blodprøver, som ikke er nødvendige. Enten fordi prøverne bliver gentaget, selvom et relevant svar allerede findes, eller fordi svaret på blodprøven ikke vil få betydning for patientens udredning, behandling eller kontrol.
- Nogle blodprøver er unødvendige, fordi der er en ekstremt lille sandsynlighed for, at resultatet vil være positivt. Selvom et stik er hurtigt overstået, kan der være flere ulemper forbundet med det både for patienten og for sundhedsvæsenet.
- En unødvendig blodprøve øger risikoen for falsk positive testresultater, unødvendig opfølgning og flere undersøgelser samt bivirkninger og konsekvenser for patienten som fx blodmangel og derudover mindre kapacitet til det, der er nødvendigt.
- En blodprøve skal i udgangspunktet kun bestilles, hvis et prøvesvar vil have en konsekvens. Der vil dog være situationer, hvor det ikke er muligt af hensyn til patienten at efterleve anbefalingen.
- For eksempel kan man i akutte situationer være nødsaget til at tage en bredere vifte af blodprøver for at kunne igangsætte den rette behandling hurtigst muligt, ligesom der kan være organisatoriske benspænd såsom it-begrænsninger.
Pop op-beskeder kan spare prøver
I workshoppen diskuterede de også en slags pop op-løsning, så it-systemet automatisk gør opmærksom på det, hvis fx en prøve allerede er taget.
“Nogle prøveværdier kan jo ændre sig fra time til time. For andre sker det først efter lang tid, måske uger. Hvis der fx kom en pop op, der spørger: ‘Har du tjekket, om prøven allerede er taget?’ – så skal du jo overveje og gøre noget aktivt for at få lov til at bestille,” foreslår Heidi Dannerfjord.
Måske kunne der også sættes en grænse i systemet, så lægen fx kun kan bestille blodprøver tre dage i træk. Rekvirenten skal dermed genoverveje, om de samme prøver stadig er nødvendige,” siger Helle Irene Pedersen.
Behov for at tale mere sammen
Mere lavpraktisk er behovet for, at faggrupper og sektorer taler mere sammen. Laboratorierne burde inddrages mere i sammensætningen af blodprøvepakkerne, mens lægerne kan forklare om, hvilke prøver der har relevans for patienten, mener de to overbioanalytikere.
Et andet problem er dobbeltprøver. På sygehuset får patienten nogle gange taget samme prøver, som den praktiserende læge allerede har taget. Her er det en barriere, at sygehuspersonalet ikke har adgang til de praktiserende lægers it-system Webreq, mens de praktiserende læger ikke har adgang til Sundhedsplatformen. En teknisk løsning ligger imidlertid ikke ligefor her.
“De praktiserende læger er jo et privat erhverv,” bemærker Helle Irene Pedersen.
Ingen lette løsninger
Workshoppen har tydeliggjort for de to bornholmske bioanalytikere, hvor komplekst problemet er.
“I en travl hverdag kan jeg snildt sætte mig ind i, at en læge kan tænke: ‘Hellere en prøve for meget end en for lidt. Jeg klikker på en pakke.’ De gør det jo i en god mening,” siger Heidi Dannerfjord. Ligesom lægen kan blive presset af patienterne til at få taget bestemte analyser som fx D-vitamin, der ofte omtales i pressen.
“Især hvis det er en meget dyr analyse, der er bestilt, ringer vi af og til op til afdelingen for at høre, om den er nødvendig. Men det kan vi jo kun gøre, fordi vi er et lille hospital, hvor det er de samme personer, der tager prøverne og sørger for, at de bliver sendt videre,” siger Helle Irene Pedersen.
Tager altid ekstra i akutmodtagelsen
På Bornholms Hospital har de længe haft fokus på, at patienten ikke skal stikkes for meget. Undersøgelser af forbrug af analyser har nemlig påvist, at lægerne ikke altid får bestilt alle prøver i første omgang.
“Når vi kaldes til akutmodtagelsen, tager vi altid en hel glaspakke. Så kan lægerne efterfølgende efterbestille, og så skal patienten ikke stikkes igen,” fortæller Heidi Dannerfjord.
