Tuullik skal flyve 400 km tur-retur med blodprøver og medicin i Grønland
Store afstande og manglende vejnet gør droner til et ideelt transportmiddel i Grønland. Lige nu tester Grønlands Universitet og Falck mulighederne for at sende blodprøver med drone, men også redningsmissioner og transport af vandprøver kan komme på dronens opgaveliste.
Sundhedsdronen Tuullik har et vingefang på cirka fem meter, kan lette lodret med propeller som en helikopter, laster omkring 4-5 kg og har en gennemsnitshastighed på omkring 100 km/t. Derudover flyver dronen i maks. 1.000 meters højde i en forudbestemt rute og er derfor ikke i vejen for anden lufttrafik. Foto: Gert Mulvad
Tuullik er det grønlandske navn for islom, en fugl, der for det utrænede øje ligner en blanding af en and og en fiskehejre. Denne flyvende skabning har nu givet navn til Grønlands første sundhedsdrone.
En drone, som skal flyve blodprøver fra fjerntliggende bygder til lidt større byer, hvor der findes et hospital med laboratoriefaciliteter.
“Droner i sundhedsvæsnet i Grønland vil betyde, at man som patient vil få tidligere afklaring på sygdomme og komme tidligere i behandling. Droner vil helt enkelt være hurtigere end de muligheder, vi har i dag,” siger Gert Mulvad.
Over sne, is og klipper
Dronen kan bevæge sig hurtigt over store afstande, hvor klipper, is og sne umuliggør landtransport.
Rækkevidden for dronen er omkring 400 km, hvilket vil gøre den særdeles anvendelig i et land, hvor infrastrukturen er begrænset, og naturen i sig selv gør det besværligt at bevæge sig over større afstande.
Især når det skal gå hurtigt. Det forklarer Gert Mulvad, der er læge og arbejder hos Grønlands Center for Sundhedsforskning, som er en del af Ilisimatusarfik, Grønlands Universitet.
Grønland i tal
- Fra nord til syd er Grønland 2.670 km
- Fra øst til vest er Grønland 1.050 km
- Mindste afstand til nabolandet, Canada: 26 km
- Grønlands højeste punkt er Gunnbjørns Fjeld med sine 3.733 meter over havets overflade
- Grønlands sydligste punkt hedder Kap Farvel
- Grønlands nordligste punkt på fastlandet er Kap Morris Jessup
- Grønlands vestligste punkt er Kap Alexander
- Grønlands østligste punkt hedder Nordostrundingen
- Grønland ligger både øst, vest, syd og nord for Island
Blodprøve med skib en til to gange ugentligt
Hvis man i dag akut har brug for en analyse af en blodprøve i et fjerntliggende område i Grønland, vil man typisk være nødsaget til at evakuere patienten. Hvilket hverken er nemt eller nødvendigvis hurtigt.
Gert Mulvad forklarer, at en evakuering i Grønland ofte kræver, at man tager et fly eller helikopteren ud af den øvrige transport.
“Hvis man i stedet havde mulighed for at sende en blodprøve med drone til analyse på hospitalet, vil man måske kunne spare en evakuering med fly,” siger Gert Mulvad.
På den anden side vil et hurtigt prøveresultat også kunne være med til at vise, om man er nødt til at bringe patienten ind til behandling på sygehuset.
De første testflyvninger var mellem Nuuk og Kapisillit. En flyvetur på cirka 100 km – og en rute, hvor blodprøver i dag sendes med skib og fly en til to gange om ugen. Hvis det er mere akut, er der i dag ”bare ikke noget at gøre”, forklarer Gert Mulvad.
Et vingefang på fem meter
Sundhedsdronen Tuullik har et vingefang på cirka fem meter, kan lette lodret med propeller som en helikopter, laster omkring 4-5 kg og har en gennemsnitshastighed på omkring 100 km/t. Derudover flyver dronen i maks. 1.000 meters højde i en forudbestemt rute og er derfor ikke i vejen for anden lufttrafik, forklarer Gert Mulvad.
Indtil videre er dronen dog kun i teststadiet, hvilket sker i samarbejde med Falck, som også har testet lignende droneflyvninger i det sydfynske øhav, nærmere bestemt Ærø.
Gert Mulvad mener, at der kan gå nogle år, inden droner indgår som en del af det grønlandske sundhedsvæsen, men peger på, at forholdene i Grønland er markant anderledes end i Danmark.
Hvis forskellige myndigheder ser potentialet i droner, kan det gå meget hurtigere. Dronetransport har nemlig ikke kun perspektiver set i forhold til blodprøver, også transport af medicin er en mulighed.
En anden opgave, som skal testes i det grønlandske droneprojekt i slutningen af året, er såkaldt ”search and rescue”, hvor man hurtigt og effektivt har brug for at eftersøge en forsvunden person. Her forestiller man sig, at det vil være både hurtigere og billigere at sende en drone op.
“Økonomi er kun én del”
Derudover nævner Gert Mulvad miljøundersøgelser som en mulig opgave for dronerne. “Man kan for eksempel forestille sig, at man kunne lave hurtigere opfølgning på de vandprøver, der jævnligt bliver taget over hele landet i dag.
Der er det i øvrigt også hospitalslaboratorierne, der undersøger vandprøverne for bakterier,” fortæller Gert Mulvad.
Men hvad med økonomien? Gert Mulvad forklarer, at man endnu ikke har foretaget cost-benefit-beregninger, men advarer imod at anlægge et smalt økonomisk fokus.
”Det handler ikke kun om økonomi, men også om kvaliteten af sundhedsydelser i Grønland.”
