Regeringen foreslår at droppe NAT-screening
30 mio. kan spares ved kun at udføre serologisk screening af donorblod. Bioanalytikere fra klinisk immunologi kan godt indse den samfundsøkonomiske fornuft i forslaget, men frygter for den sikre blodforsyning.
Af Jytte Kristensen, fagbladsredaktør
I finanslovsforslaget for 2017 foreslår regeringen, at den såkaldte NATscreening droppes, således at der fremover kun udføres en serologisk test på donorblod. At droppe NAT-screeningen vil angiveligt spare sundhedsvæsenet for 30 mio. kroner årligt.
NAT-screening blev indført ved lov i 2008, fordi der i 2007 var to tilfælde af hiv-smitte fra bloddonationer. Siden da har screeningen fanget 1 tilfælde af hepatitis C, 0 hiv og 17 hepatitis B, skriver fagbladet Ingeniøren.
Ser både fordele og ulemper
Bioanalytiker Eva Ravn Poulsen er funktionsansvarlig for NAT-screeningen i afsnit for Immunologi og Kvalitet ved Aalborg Universitetshospital. Hun er delt på spørgsmålet om, hvorvidt det er forsvarligt at droppe NAT-screeningen.
”Jeg kan frygte, at vi kommer til at mangle blod og ikke kan skaffe donorer nok, fordi blodbankerne er nødt til at indføre længere karantæner end de nuværende for donorerne,” siger Eva Ravn Poulsen.
Årsagen er, at den serologiske screening kun kan afsløre virus i blodet to uger efter en smitte, mens NAT-screeningen kan finde virus, få dage efter at en donor er smittet. Eva Ravn Poulsen fremhæver også, at teknologien i NATscreeningen gør, at afdelingen hurtigt vil kunne omstille sig til at detektere nye virus som fx zika-virus.
”Hvis Danmark pludselig skulle opleve et udbrud af zika-virus, er det en fordel at have NAT-screeningen i huset, da testen er baseret på DNA og RNA, som hurtigt kan sættes op til test af nye virus. Den serologiske test kræver derimod, at firmaerne først fremstiller de bestemte antistoffer, som skal bruges, og det tager tid,” siger Eva Ravn Poulsen. Hun kan dog også se fornuften i at droppe NAT-testen.
”Man er jo nødt til at prioritere i sundhedsvæsenet, og hvorfor bruge 30-40 mio. årligt på en screening, som kun finder uhyre få tilfælde af smitte? I Region Nord har vi fundet 1 positiv hepatitis B NAT-only. Denne prøve blev detekterbar 10 dage senere med serologiske test.”
Politikerne skal turde prioritere
I Århus ser Susanne Lindgren, ledende bioanalytiker i Klinisk Immunologisk Afdeling, også sagen fra to sider.
”Samfundsmæssigt set virker det jo voldsomt at bruge 30 mio. kroner på en test med en begrænset effekt. Man kunne få meget mere ud af de 30 millioner andre steder i sundhedsvæsenet, fx til hjerte- eller hofteoperationer. Men set ud fra det, vi som klinisk immunologiske afdelinger er sat i verden for – nemlig at sørge for en sikker blodforsyning – ja, så skal NAT-screeningen bevares,” siger Susanne Lindgren.
Hun nævner i den forbindelse også zika-virus, som bredte sig uventet hurtigt i USA.
”Hvis vi afskaffer NAT-testen, vil det tage lang tid at indkøbe nyt udstyr, oplære personale mv., og det kan blive farligt, hvis nye virus vælter ind over grænsen,” siger hun.
I 2004 afviste daværende sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen pure screeningen med den lille risiko og de høje omkostninger. 4 år efter i 2008 indførte politikerne NAT-screeningen ved lov, efter at to mennesker var blevet smittet med hiv fra donorblod på Rigshospitalet. Sagen affødte et intenst pres fra medierne for handling fra politikernes side.
”Jeg tænker på, hvad der er forskelligt fra dengang til i dag? Hvis vi afskaffer NAT-testen, vil vi jo stå i nøjagtig samme situation igen, hvis nye patienter smittes,” siger Susanne Lindgren. Hun efterlyser, at politikerne tør prioritere økonomi kontra blodsikkerhed.
