Bioanalytikerformand glad for flere penge til hårdt trængt sundhedsvæsen

Ny regering. Nye ministre. Og et omfattende regeringsgrundlag med reformer. Også på sundhedsområdet. Målet er at løse problemer med personalemangel, utidssvarende organisering og flere patienter.  

Regeringen har planlagt to spor: en toårig akutplan til at lette presset på sundhedsvæsenet og nedbringe ventelister til behandling eller operation. Derudover vil de nedsætte en Strukturkommission, som skal se på ”Bermuda-trekanten” mellem sygehusene, almen praksis og kommuner.

Strukturkommissionen sættes i gang i begyndelsen af det nye år og skal se på fundamentale forandringer af sundhedsvæsnet. Regeringen lover bred inddragelse af bl.a. medarbejderne i sundhedsvæsenet.  

Diagnostik skal med i prioriteringsråd

Den langsigtede plan indeholder derudover en række faglige råd, der skal se på, hvordan sundhedsvæsnet optimeres til gavn for patienterne, bl.a. et nyt prioriteringsråd, en ny sundhedsfond samt at forny strategien for personlig medicin.

Det nationale prioriteringsråd skal reducere overbehandling og bør også blive relevant for laboratorieområdet. Sundhedsfonden skal stå for at modernisere sygehuse, udforske hvordan teknologi og digitalisering kan bidrage og imødekomme arbejdskraftudfordringerne. Fornyelsen af den nationale strategi for personlig medicin skal have fokus på at målrette og skabe mere effektive behandlingsforløb for patienterne.

Formand for Danske Bioanalytikere Martina Jürs hilser initiativerne velkomne:

”Jeg vil kæmpe for, at diagnostik kommer på dagsordenen i regeringens sundhedspolitik. Diagnostikken bør indgå i prioriteringsrådets arbejde. Bioanalytikere ved om nogen, at der bliver taget mange unødvendige prøver i dag. Og hvis sundhedsvæsnet skal lykkedes med bedre brug at teknologi, digitalisering og personlig medicin, så er det afgørende, at vi får en bedre diagnostik. Det er råstoffet, der muliggør udviklingen i patientbehandlingen. Det vil dbio gerne hjælpe regeringen med at blive klogere på”, siger hun.

Flere penge til offentligt ansatte

Martina Jürs hilser også både akutpakke og lønløft velkommen, og dbio ruster sig til forhandlingerne:

”Jeg er glad for, at regeringen afsætter flere penge til et hårdt trængt sundhedsvæsen. Lige nu ser vi en del bioanalytikere skifte til det private. Bioanalytikere har både et lønefterslæb og massive udfordringer med at rekruttere og fastholde i det offentlige – det er bare camoufleret af substitution, hvor andre faggrupper ansættes. Vi har længe efterspurgt flere penge – og ekstra penge – men det er afgørende, at de bliver afsat uden for reguleringsordningen. Ellers fodrer vi hunden med sin egen hale”, siger hun.

Reguleringsordningen skal sikre at lønnen udvikler sig ens for privatansatte og offentligt ansatte. Hvis der afsættes ekstra penge til offentligt ansatte, pumpes lønnen kunstigt op i forhold til, hvordan lønnen stiger på det private arbejdsmarked, og så vil reguleringsordningen udmønte negativt. Og dermed vil det udhule det lønløft, der skulle afbøde bl.a. bioanalytikernes lønefterslæb.

Men formanden for bioanalytikerne er også bekymret over forringelser:

”Jeg er forbløffet over, at regeringen vil sløjfe en helligdag bare sådan uden videre. Det svarer til, at alle danskerne skal gå ned i løn. Der er også andre elementer, hvor jeg er bekymret for et i forvejen hårdt presset sundhedsvæsen. Men vil vi nu læse nærmere ind i”, siger hun.

Ny regering: Hvad betyder det for bioanalytikere og laboranter

dbio.dk har gennemgået regeringsgrundlaget og udvalgt de emner, der er særligt relevante for bioanalytikere og laboranter. De præsenteres herunder.

Opgør med sundhedsvæsnets Bermuda-trekant 

Regeringen vil nedsætte en strukturkommission, der skal udarbejde et beslutningsgrundlag, der opstiller og belyser modeller for den fremtidige organisering af sundhedsvæsnet, herunder hvordan vi får:

• Et sundhedsvæsen, der er sammenhængende og samarbejder på tværs af fagligheder og geografi.
• En opgavefordeling i sundhedsvæsnet mellem sygehuse og det nære sundsvæsen, der sikrer, at patienten kommer i centrum og får en sammenhængende plan for behandling.
• Nedbragt uligheden i sundhedsvæsenet – både geografisk og socialt.

Kilde: Regeringsgrundlaget: Ansvar for Danmark – det politiske grundlag for Danmarks regering.

Ekstra penge til medarbejde i akutplan 

• Regeringen vil prioritere 0,2 mia. kr. i 2022, 0,8 mia. kr. i 2023 og 1 mia. kr. i 2024 til akutplan, der skal nedbringe ventelister.
• Midler til merarbejde, løntillæg og særlige midlertidige indsatser på sygehusene. Midlerne kan målrettes honorering af ekstravagter eller midlertidige ekstratillæg, f.eks. belønning for at gå op i tid. Den konkrete udmøntning aftales med Danske Regioner.
• Regeringen vil afskaffe modregningen i efterløn i 2023 og 2024 for medarbejdere i sundhedsvæsenet.
• Bedre brug af specialiseret personale og ekstra arbejdskraft. Regeringen vil gå i dialog med Danske Regioner om en styrket regional prioritering af personale, som kan aflaste det sundhedsfaglige personale, ved en større brug af andre personalegrupper, f.eks. sekretærer.
• Flere skal tage del i vagter og patientnært arbejde. Regeringen ønsker at sprede vagtbelastningen ud på flere medarbejdere, og at ansatte uden patientkontakt også skal bidrage i det patientnære arbejde.

Kilde: Regeringsgrundlaget: Ansvar for Danmark – det politiske grundlag for Danmarks regering.

Lønløft til offentligt ansatte

• Regeringen vil invitere arbejdsmarkedets parter til trepartsforhandlinger om udmøntning af en ekstraordinær ramme på 1 mia. kr. i 2024 stigende til 3 mia. kr. i 2030 til løn og arbejdsvilkår i den offentlige velfærd.
• Herudover ønsker regeringen, at der anvendes færre midler til eksterne vikarer, at sygefraværet nedbringes, samt at der indføres bedre mulighed for fuldtid for ansatte i den borgernære velfærd.
• Øge brugen af lokal løndannelse og give mulighed for at styrke ledelses- og rekrutteringsmulighederne lokalt.
• Lønstrukturkomitéen skal færdiggøre sit arbejde, og regeringen vil herudover igangsætte et forberedende arbejde, som forhandlingerne kan tage afsæt i efter afslutningen af de kommende private overenskomstforhandlinger (OK23).

Kilde: Regeringsgrundlaget: Ansvar for Danmark – det politiske grundlag for Danmarks regering.

Arnepension forringes med mere

• Fremadrettet afskaffe seniorjobordningen og sammenlægge seniorpension og retten til tidlig pension til én ny ordning med to indgange: En rettighedsbaseret model og en visitationsmodel, der begge kan opnås op til tre år før folkepensionsalderen, med mulighed for tildeling af pension i halve år og med et månedligt ydelsesniveau på ca. 15.000 kr.
• Anlægge et annullationssøgsmål om EU’s mindstelønsdirektiv. I Danmark er det arbejdsmarkedets parter, der forhandler rammerne for løndannelsen. På den baggrund har arbejdsmarkedets parter også været imod EU’s direktiv om mindsteløn.
• Tage initiativ til en permanent trepartsinstitution, der skal fremme et kontinuerligt samarbejde mellem regering og arbejdsmarkedets parter, som løbende følger op på centrale reformspor og nødvendige omstillinger.

Kilde: Regeringsgrundlaget: Ansvar for Danmark – det politiske grundlag for Danmarks regering.