Prisregn til danske bioanalytikere i Korea: "Bioanalytikerkongresser kan noget helt særligt"

Prøven hedder Søren

Bioanalytikerunderviser Tanja Würtz Jørgensen i Afdeling for Klinisk Patologi på Odense Universitetshospital fik prisen for posteren “We Welcome You, Dear Patient. Concepts of Narrative Medicine and Biomedical Laboratory Scientist’s Emotional Attachment to Patients in a Danish Flowcytometry”.  

Posteren beskriver et projekt, hvor det med kvalitative metoder er blevet undersøgt, om bioanalytikere, som arbejder med prøver for hæmatologisk cancer i laboratoriet for flowcytometri, har en følelsesmæssig forbindelse til patienten. Også selvom de aldrig møder personen bag prøven.

”Det er helt klart, at bioanalytikerne drager omsorg for patienten. De læser om patienten i beskrivelser og omtaler prøven ved han, hun eller patientens navn, fx ”i dag kommer Søren, ham tager jeg mig af”, på trods af at de aldrig ser patienten. De filtrerer patienten direkte ind i deres arbejde, både i forbindelse med diagnosticering og behandling, og deres følelsesmæssige involvering betyder, at de gør sig ekstra meget umage i forhold til kvaliteten af deres arbejde”, forklarer Tanja Würtz Jørgensen.

Prisoverrækkelse med pomp og pragt

”Hver enkelt af os blev hyldet med store fanfarer og fremkaldelser på podiet til overrækkelse og foto session med Præsidenten for KAMT (Korean Association of Medical Technologists). Når koreanerne siger ceremonier, ja så mener de det virkeligt!”, konstaterer hun.

Kongressens faglige del var en mere blandet oplevelse. 

”Det var svært ud af programmet at se, hvad der var relevant, og samtidig med IFBLS kongres holdt koreanerne KAMT kongres, hvor oplæggene kun var på koreansk. Det fremgik ikke af programmet, hvilke der var på koreansk. Desuden var mange af foredragsholderne læger og ikke bioanalytikere på de oplæg, jeg deltog i, hvilket heller ikke fremgik af programmet”, forklarer hun.

Ingen smil og snak, når blodprøven tages  

Bioanalytikerunderviser Karina Vogn Koch fra Klinisk Biokemisk Afdeling i Svendborg fik en pris ”Outstanding Poster Award” for posteren Clinical relevance of the degree of filling in sample tubes for analysis of ionized calcium (pH=7.4)

Sammen med semester 6 studerende har hun undersøgt, om fyldningen af glas ved blodprøver har betydning for resultatet af analysen. Undersøgelsen viste, at fyldningen ikke har nogen klinisk relevans.

”Det betyder, at vi ikke behøver tage flere glas, hvis et glas ikke er fyldt helt op. På den måde kan vi spare på antallet af glas og stik, så det er jo godt”, forklarer hun. Hun havde også posteren “Improving Biomedical Laboratory Scientists ability to involve students in community of practice” med på kongressen.

Covid i Korea versus Danmark

I kongressens faglige program fandt Karina især foredrag om Koreas håndtering af Covid-19 pandemien interessante, idet hun er daglig driftsansvarlig for Covid-19 hurtigdiagnostikken i Svendborg.

”Covid-analyser er en stor opgave i Klinisk Biokemisk afdeling i Svendborg, og lige fra starten havde vi fx allerede instrukser for isolationstøj, brug af handsker m.v.  på plads. Det var de først startet på i Korea langt henne i epidemien. De havde så at sige skullet starte helt for fra. Det var meget tankevækkende”, fortæller hun.

Patienten er et nummer med en arm

Som velkommen afveksling var der også kulturelle indslag og et laboratoriebesøg, som gjorde indtryk.

”I Danmark er vi meget optagede af, hvordan patienten har det under blodprøvetagningen og har stor fokus på patientinddragelse. I Korea havde de stort set ikke fokus på selve patienten. Der var ingen præsentation, snak eller smil. Patienten var et nummer med en arm, der tilfældigvis skulle stikkes i. For os virker det meget fremmed, men vi kan jo ikke direkte sammenligne vores og deres kultur. Koreansk kultur er ekstremt kontrolleret, og arbejdsgangen virker hos dem”, forklarer Karina Vogn Koch.  

”Så lækkert med bioanalytikerkongresser”

Nina Dahl Kjersgaard, bioanalytikerunderviser i Afdeling for Genetik Klinisk Genetisk Klinik, Rigshospitalet modtog prisen ”Outstanding Poster Award” for sin poster, (Improvement of Genetic Testing for STRC-related Hearing Loss using Nanopore Long-read Sequencing). Nina Dahl Kjersgaard forklarer:

Posteren beskriver, hvorfor det er vigtigt at skelne mellem varianter i gener med høj homologi. Fortolkningen af ​​STRC-sekvensdata baseret på short-read NGS-metoder er udfordrende på grund af eksistensen af ​​pseudo-genet, STRCP1, som har 98% identitet med STRC. Vi fandt, at Nanopore sekventering var en effektiv metode til at skelne enkeltnukleotidvarianter (SNV) i STRC fra dem i pseudogenet STRCP1 hos patienter med STRC-associeret høretab.

Genet anses for at være den mest almindelige årsag til recessivt mildt til moderat høretab. Dog er et flertal af STRC-associerede høretab forbundet med Copy Number Variant (CNV) på begge alleler herunder delvise, hele og multi-gen deletioner, men nogle gange ses CNV i forbindelse med SNV, og dermed kan det forklare det arveligt høretab.”

Mange postere om genetik

På kongressen var Nina Dahl Kjersgaard især interesseret i uddannelse og genetik ud af de mange områder, der blev repræsenteret på kongressen.  Mange postere handlede om såvel genetik som uddannelse.

”Det var meget inspirerende. Vi stod der alle sammen ved vores postere og småsnakkede. Som underviser fik jeg også meget inspiration med hjem fra de andre postere både de danske og koreanske,” fortæller hun. 

Helt ind i bioanalytiker-kernen

Selvom Nina Dahl Kjersgaards afdeling er uhyre specialiseret, kan bioanalytikerkongresser alligevel noget helt særligt, mener hun.  

”Det er så fedt, når det er bioanalytikerkongresser, hvor vi går ind i selve fagets kerne. For eksempel var der et foredrag om erfaringer med apparatur, hvor det var vores lille vinkel som fx kvalitetssikring af udstyret, som det handlede om. Oftest er det jo de videre perspektiver af forskning, som formidles på de specialefaglige kongresser”. 

Digital kontra manuel tælling af cancerceller 

”Digital tælling af FISH-signaler på Bioview” er den danske overskrift på den poster, Svetlana Teplaia, fagansvarlig bioanalytiker på FISH laboratoriet under Afdeling for Patalogi på Rigshospitalet, fik sin pris for.
Hun har valideret Bioview Imaging Analyzer over for manuel optælling af cancerceller i histologiske undersøgelser af lymphoma og mammacancer ved brug af konventionel FISH-metode.

Metoden går ud på, at en kort kunstigt fremstillet DNA-sekvens (probe) hybridiserer sig på et bestemt gen på et bestemt kromosom. 

Proberne er mærket med Fluorochromer, og efter hybridisering kan fluorescenssignaler observeres i fluorescensmikroskop, hvorefter der foretages en tælling af dem. 

”I dette projekt var der vores interesse at se på HER2-genet, som er kendt for at være amplificeret ved bestemte typer af mammacancer og coloncancer, samt på generne BCL2, BCL6, MYC, som i kombination anvendes til diagnosticering og differentiering af lymfomer,” forklarer Svetlana Teplaia.

Det er bl.a., fordi mikroskopering af patientprøver, der foregår i mørke, indebærer visse ergonomiske udfordringer, og fordi resultatet beror på bioanalytikerens subjektive vurdering af cellers størrelse og afstand, at hendes arbejdsplads ønskede at afprøve det digitaliserede system.

Konklusionen er, at Bioview-systemet i langt den overvejende del af undersøgelserne vurderer korrekt. Samt at man i grænsetilfælde bør efterprøve det digitale resultat med manuel omtælling ved en rutineret bioanalytiker. 

Imødekommende værter 

Også for Svetlana Teplaia var IFBLS-kongressen i Sydkorea en stor oplevelse. Hun har tidligere deltaget i et noget mindre symposium for histo/cytobioanalytikere i Providence i Rhode Island i USA, men det var første gang hun var en del af et så omfattende fagligt arrangement i internationalt regi.

”Koreanerne var virkeligt imødekommende og arbejdsomme, og selvfølgelig var kongressen meget struktureret og veltilrettelagt. Også den mere underholdende del af programmet. Jeg var fx på en fin udflugt til en traditionel koreansk landsby. Mere blev der desværre ikke tid til. Men jeg er taknemlig for, at min ledelse ønskede at investere i, at jeg kunne komme af sted.”