Lønstrukturkomite, tjenestemandsreform og bioanalytikere. Astrid Elkjær Sørensen forklarer

Fagforeningen Danske Bioanalytikere har fået postdoc i historie ved Aarhus Universitet Astrid Elkjær Sørensen til at se nærmere på, hvordan det ser ud for bioanalytikerne, og billedet er klart. Bioanalytikerne, som tidligere hed hospitalslaboranter, følger i dag andre sundhedsfaglige grupper i sundhedsvæsnet. Men sådan har det ikke altid været.

”Det er interessant at se, at bioanalytikerne går fra at følge kontoransattes lønudvikling til at følge de andre sundhedsgrupper. Det er interessant, at hvem man bliver sammenlignet med, har betydning for en faggruppes løn,” siger Astrid Elkjær Sørensen.

Astrid Elkjær Sørensens notat om bioanalytikerne skal bruges i Lønstrukturkomiteens videre arbejde, som Danske Bioanalytikere deltager i på flere områder blandt andet ved at være repræsenteret i arbejdsgrupper, der ser på aktuelle lønanalyser og den historiske lønudvikling.

Bioanalytikerne er særlige

Astrid Elkjær Sørensen forklarer, at små faggrupper kan risikere at blive overset i kommisionsarbejde, som det der sker lige nu i Lønstrukturkomiteen, eller i hvert fald tillagt mindre betydning, og i højere grad bliver sammenlignet med større grupper, som f.eks. sygeplejerskerne i bioanalytikernes tilfælde.

Lønstrukturkomiteen kan på den måde overse særlige forhold, der gør sig gældende for mindre faggrupper som f.eks. bioanalytikere. Derfor har Danske Bioanalytikere ekstraordinært valgt at udarbejde en analyse af overenskomstkrav og -resultater for bioanalytikerne tilbage i tiden, som sammen med blandt andet Astrid Elkjær Sørensens notat skal være med til belyse bioanalytikernes særlige forhold.

Et eksempel på, hvad der er særligt for bioanalytikerne, er det faktum, at en tredjedel af alle bioanalytikere forventes at gå på pension inden 2030.

”Bioanalytikerne er en relativt gammel gruppe. Der er rigtig mange, der i den sene del af deres arbejdsliv, og det betyder, at der vil være rigtig, rigtig mange bioanalytikere, der er nået til øverste trin i deres lønudvikling. Det vil sige, at vil sige, at hvis man ser på gennemsnitslønnen for forskellige grupper, så kan bioanalytikernes løn se kunstigt høj ud, fordi der er rigtig mange på øverste løntrin til at trække den op,” siger Astrid Elkjær Sørensen.

Sundhedsfaglig eller laboratoriefaglig

En anden central pointe for Astrid Elkjær Sørensen er, at det er meget afgørende, hvem man bliver kædet sammen med og sammenlignet med, hvilket også er en stor diskussion i Lønstrukturkomiteen og samfundet i øvrigt.

Ifølge Astrid Elkjær Sørensen ser det ud til historisk at have været en fordel for bioanalytikerne at gå fra at blive blive sammenlignet med kontorpersonale til sundhedsfaglige grupper med professionsuddannelse – og dog.

”Omvendt kan man sige, at det måske havde været mere fordelagtigt for bioanalytikerne, hvis de var blevet sat sammen med de andre faggrupper, der arbejder i laboratorier, som fx teknikumingeniører (diplomingeniører i dag) og ikke de andre sundhedsgrupper. Det kunne derfor have været en større fordel for bioanalytikerne, hvis laboratoriearbejde var samlet under et, de er i hvert fald højere lønnet.”

Bioanalytikere er et punkt i Lønstrukturkomiteen, men…

Lønstrukturkomiteen skal se på lønstrukturen i hele den offentlige sektor, og Danske Bioanalytikere er repræsenteret i flere baggrundsgrupper og igennem repræsentanterne fra Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH).

På den måde er Danske Bioanalytikere og bioanalytikerne med i arbejdet i Lønstrukturkomiteen, og ifølge Astrid Elkjær Sørensen er det vigtigt, at man er på tæerne for, at bioanalytikernes forhold bliver tænkt ind i arbejdet.

”Udfordringen, er at man skal træffe nogle valg, fordi der er en deadline som hedder slut 2022, der skal overholdes. Hvad sker der så med de små grupper? Hvis man skulle se på sygeplejerskerne, så ligger der en masse eksisterende viden og data, som komiteen meget hurtigt kan hente og bygge videre på. Men for mange af de små grupper er der ikke er konstrueret og indsamlet data på samme måde,” siger Astrid Elkjær Sørensen og fortsætter:

”Det er en risiko. For hvad gør man så i det tilfælde, hvornår vælger man efter bedste evne at lave et skøn, og det er jo en risiko ikke alene for bioanalytikere, men flere af de små grupper.”

Hvilket også er en af grundene til, at Astrid Elkjær Sørensen har haft til opgave at udarbejde notatet for Danske Bioanalytikere, og fagforeningen i øvrigt er gået meget aktivt ind i arbejdet i Lønstrukturkomiteen.

Politikerne ser på mangel

Når Lønstrukturkomiteen afslutter deres arbejde i slutningen af 2022, afleverer de en rapport til regeringen, som politikerne så kan handle ud fra. Og ifølge Astrid Elkjær Sørensen er politikerne godt klar over, at problemet med uligeløn ikke kun gælder sygeplejersker.

”Hele problematikken under lønstrukturkomiteen er blevet mere præsent på Christiansborg og blandt folketingets partier. Hvis man ser tilbage, blev det set som et ligelønsproblem og en diskussion om, der var et ligelønsproblem, men nu bliver det i lige så høj grad betragtet som et rekrutterings- og fastholdelsesproblem. Og det er lige så meget jordemødre og bioanalytikere som mangler, som det er sygeplejersker,” siger historikeren og fortsætter:

”Ligestilling har ikke traditionelt været et emne partierne har profileret sig på. Velfærd derimod og bevarelse af velfærdsstaten er et stort politisk tema. Det peger mod, at man er nødt til tage Lønstrukturkomiteens konklusioner alvorligt, det samme gør frygten for en bredere konflikt ved overenskomstforhandlingerne i 2024.”

”Jeg tror ikke, at der kommer en løsning, hvor sygeplejerskerne står alene. Det vil hverken fagbevægelsen eller regeringen kunne holde til. Det tror jeg ikke er realistisk.”