Det startede i 1948: Kampen for ligeløn er langt fra ny
Bioanalytikerne har siden 1950’erne kæmpet for højere løn, og de har strejket flere gange.
I foråret 2021 har en græsrodsbevægelse – #slutmed1969 – forsøgt at råbe politikerne op for at gøre op med Tjenestemandsreformen fra 1969, og sygeplejerskerne strejker for mere i løn. Lige siden bioanalytikere organiserede sig i en fagforening, har dbio arbejdet for ligeløn – og strejket flere gange.
Tjenestemandsreform i 1969
Folketinget vedtog i 1969 en omfattende reform af tjenestemandsområdet efter fem års kommissionsarbejde. Ved reformen blev alle statsansatte tjenestemænd såsom ansatte i folkeskoler, i folkekirken og de tjenestemandslignende grupper på pædagogområdet indplaceret.
Tjenestemandsreformen blev i store træk overført til kommuner og amter (regioner) i 1970’erne.
Tjenestemandsreformens lønhierarki endte med at blive vedtaget af et folketing, der åbent erkendte, at det ikke havde overblik over, hvorfor faggrupperne var indplaceret, som de var, og at flere af faggruppernes klassificering nok ikke var fuldt underbygget.
For de kvindedominerede faggrupper – eksempelvis sygeplejersker og pædagoger – betød det, at man måtte affinde sig med at blive placeret i de lavere lønrammer.
Dengang var hospitalslaboranter (bioanalytikere) ikke ansat som tjenestemænd, og faggruppen blev derfor indplaceret ved senere overenskomstforhandlinger efter det daværende lønniveau.
Tjenestemandsreformen har fastfrosset lønrelationer
Historikeren Astrid Elkjær Sørensen har for første gang undersøgt, hvordan 13 faggrupper blev ind- placeret i 1969, og hvordan de er indplaceret i 2019. De 13 faggrupper omfatter ikke bioanalytikere, men udgør 46 % af de ansatte i den offentlige sektor.
Undersøgelsen viser, at lønrelationerne er fastfrosset, og kun få grupper har bevæget sig inden for lønhierarkiet.
1948: Faggruppen organiserer sig
Hospitalslaboranterne organiserer sig i 1948 i ”Klub for Hospitalssekretærer og Laboratorieassistenter” (senere LaH og dbio). Laboratorieassistenterne var ansat som lægens medhjælp.
Kvinders erhvervsfrekvens i 1950'erne var den laveste i hele århundredet. Gifte kvinder kom ud på arbejdsmar- kedet meget langsomt op gennem 1950'erne. I 1950 arbejdede 16 % og i 1960 21 %. I dag arbejder 75 % af danske kvinder. Det gjaldt også hospitalslaboranterne.
I 1950’erne arbejdede de i gennem- snit 5 år. Hvert år blev 20 % af medlemmerne skiftet ud.
Foreningen kæmpede fra starten for ligeløn, og foreningens blad bringer allerede i i 1951 artikler om ligeløn.
1956: Faggruppens løn følger ikke med
Frem til Tjenestemandsreformen har laboratorieassistenter stort set en lønudvikling, der svarer til faglærte arbejderes. Laboratorieassistenters arbejde, uddannelse og løn indgik ikke i vurderingen pga. de få tjenestemænd i faggruppen.
1958: Første overenskomst!
Efter flere års sejt træk får ”Klub for Hospitalssekretærer og Laboratorieassistenter” den første overenskomst med Sygehusforeningen i Danmark i 1958. I 1960 får foreningen den første overenskomst med staten, og kommunerne følger efter. Lønindplaceringen i 1958 sker på den hidtil udbetalte løn, som stort set svarede til lønnen for en kontorfunktionær.
>Den eneste tilgængelige lønstatistik fra 1958 til 1970 er fra Dansk Arbejdsgiverforening. Her ligger faggruppens netto-timeløn meget tæt på gennemsnitslønnen for faglærte arbejdere i hele landet.
1972: Konfliktvarsel på grund af for lav indplacering
Hospitalslaboranterne indgik ikke i Tjenestemandsreformen, men blev indplaceret ved de efterfølgende overenskomstforhandlinger ud fra det lønniveau, der allerede var. Der blev ikke taget hensyn til den langvarige og hede debat om ligeløn, da de blev indplaceret.
LaH sendte sammen med fysio- og ergoterapeuter og jordemødre m.fl. et konfliktvarsel med virkning fra den 1. februar 1972. Forligsinstitutionen udformede en forligsskitse, som hospitalslaboranterne stemte nej til, men resultatet af afstemningen blev samlet et ja.
1982: Protest mod indgreb fra regeringen i forhandlingerne
Hospitalslaboranterne følte sig både før og efter Tjenestemandsreformen i 1969 for dårligt indplaceret i lønsystemet. I bl.a. 1982 gik hospitalslaboranterne på gaden sammen med 80.000 andre offentligt ansatte i en demonstration mod indgreb fra regeringen i forhandlingerne.
1995: Strejke!
I 1995 syntes LaH ikke, at forhandlingerne gav mulighed for at flytte faggrup- pen tilstrækkeligt hverken i lønfremgang eller i forhold til andre faggrupper. Forhandlingerne i Forligsinstitutionen gav heller ikke et tilfredsstillende resultat, og ca. 10 % af medlemmerne gik derfor i strejke. Tre dage senere gik sygeplejerskerne i strejke.
Efter en måned blev både hospitalslaboranterne og sygeplejerskernes konflikter stoppet med et lovindgreb, og der blev nedsat kommissioner til at se på mulige ændringer i overenskomsten, der kunne medvirke til at løfte lønnen.
Kommissionsarbejde efter strejken i 1995
Kommissionsarbejdet viste, at lønindplaceringen for faggruppen helt tilbage til de første overenskomster fra 1950’erne skete på et niveau, der svarede til andre kvindedominerede fag på det offentlige område. Frem til Tjenestemandsreformen i 1969 blev gruppen fastholdt på dette niveau, og den for lave indplacering blev gentaget efter Tjenestemandsreformen.
LaH kunne dog konstatere, at der efter 1970 på det private arbejdsmarked var sket en kraftig lønudvikling for de kvindelige arbejdere bl.a. på grund af flere ligelønstiltag. En sammenligning af bioanalytikernes løn med de faglær- te arbejderes viste i perioden fra 1970 til 1995, at faggruppens lønudvikling i denne periode havde været dårligere end de faglærte arbejderes og meget dårligere end de kvindelige arbejderes.
LaH forsøg på at få ligelønsaspektet i fokus i kommissionsarbejdet i 1995 vandt ikke genklang hos Amtsrådsforeningen (nu Danske Regioner). Strejken resulterede i små forbedringer i overenskomsten, men det lykkedes ikke at få arbejdsgiverne til at acceptere problemet med manglende ligeløn.
2008: Sundhedskartellet strejker
Ved overenskomstforhandlingerne i 2008 var lige- lønsaspektet helt centralt. Sundhedskartellet var blevet dannet, og bl.a. dbio havde meldt sig ud af KTO, som dækkede alle de amts-/kommunalt ansattes organisationer.
Det hang nøje sammen med, at organisationerne i Sundhedskartellet ikke mente, at det var muligt at gøre noget ved ligelønsproblemet ved fælles overenskomstforhandlinger.
i 60 dage.
Sundhedskartellet forsøgte selv at sætte det på dags- ordenen med to måneders strejke i 2008. Rammen for overenskomsten blev forhøjet en smule, men heller ikke denne gang blev der gjort noget reelt for ligeløn.
Sundhedskartellet accepterede efter to måneders strejke, at det ikke ville være muligt for alvor at løse problemet med ligeløn ved overenskomstforhandlingerne.
Ligelønskommissionen efter dbio’s strejke i 2008
Efter strejken i 2008 skulle Lønkommissionen kule- grave de offentligt ansattes løn og arbejdsvilkår. Den viste bl.a., at gruppen med en mellemlang videregående uddannelse (MVU), som bioanalytikere tilhører, har et dårligt afkast af deres uddannelse og lønmæssigt ligger i en ”hængekøje”.
De, der tager en mellemlang videregående uddannelse (professionsbacheloruddannelse), der kvalificerer til arbejdsopgaver i den offentlige sektor inden for sundhed, omsorg mv., har altså et klart mindre lønmæssigt afkast af denne uddannelse end alle andre, når man ser på den såkaldte standardberegnede timefortjeneste.
Lønkommissionens analyse viste også, at mandsdominerede grupper inden for gruppen af mellemlange uddannelser lønmæssigt ligger øverst. Mandsdominerede grupper har et langt større afkast af uddannelse end de kvindedominerede grupper, fx bygningskonstruktører og diplomingeniører.
2018: Mere i løn til alle offentligt ansatte
dbio og alle organisationer på det offentlige område varslede strejke i 2018, efter at det ikke kunne lykkes at lande et statsligt forlig. Selvom dbio primært har medlemmer ansat på det regionale område, sætter statens forlig rammen for forhandlingerne for kommuner og regioner, og der kunne derfor heller ikke indgås forlig med Danske Regioner. En samlet fagbevægelse gik til forhandlingerne med en musketered om, at lønnen som minimum skal følge de privatansattes.
Efter flere ugers forhandlinger i Forligsinstitutionen for staten, kommuner og regioner lykkedes det at lande et forlig, som blev stemt hjem blandt medlemmerne. Ved OK18 blev der dog afsat en ligelønspulje, som bioanalytikere og laboranter fik del i, og en lavtlønspulje, som laboranter fik del i.
2021: Lønkomité igen-igen?
dbio og Forhandlingsfællesskabet havde også ligeløn på dagsordenen ved OK21. Organisationerne var dog enige om, at problemet skal løses fra Christiansborg og altså uden for over- enskomstforhandlingerne.
Det blev derfor en del af musketer- eden, at Forhandlingsfællesskabet efter OK21 ville rejse en fælles appel til Christiansborg. Ved OK21 blev der dog afsat en ligelønspulje, som bioanalytikere og laboranter fik del i, og en lavt- lønspulje, som laboranter fik del i.
I foråret 2021 har græsrodsbevægelsen #slutmed1969 stillet et borgerforslag om et opgør med Tjeneste- mandsreformen, og de har arrangeret tjenestemandstirsdage i flere danske byer. Borgerforslaget fik på rekordtid de krævede 50.000 underskrifter, men blev ikke vedtaget af Folketinget.
Dansk Sygeplejeråd stemte nej til OK21-resultatet og også mæglingsskitsen fra Forligsinstitutionen. Som en del af forhandlingerne i Forligsinstitutionen var Danske Regioner, Kommunernes Landsforening og Dansk Sygeplejeråd dog enige om at foreslå, at regeringen nedsætter en lønkomité, som netop skal se på ligeløn.
Regeringen er positiv over for at nedsætte en lønkomité, men først når OK21 også er faldet på plads for sygeplejerskerne.
