Hvad vil sundhedspolitikerne?

dbio.dk har stillet sundhedsordførerne fra samtlige partier tre spørgsmål. Om arbejdsmiljø, medicinudgifter, borgernær sundhed og forskning. Læs hvad de svarede og bliv lidt klogere på partiernes holdninger.

Nyhed

15. juni 2015 - kl. 16:33

Af Niels C. Jensen, journalist

Sundhedsordførerne i alle partier, der opstiller til Folketingsvalget d. 18. juni, har fået følgende tre spørgsmål tilsendt og blevet bedt om at svare kort og konkret.

1. Arbejdsmiljø

Sygeplejersker, læger, bioanalytikere og andet sundhedspersonale oplever, at de skal løbere hurtigere og hurtigere, og for en dels vedkommende med stress til følge. Hvordan vil du og dit parti sikre et godt arbejdsmiljø på de danske hospitaler i en tid med stigende udgifter til medicin?

2. Borgernær sundhed

Hvordan vil du og dit parti sikre diagnostik og analysekvalitet, når flere sundhedsopgaver flytter ud i det borgnære sundhedsvæsen (f.eks. sundhedshuse, lægepraksis, plejecentre og rehabiliteringscentre) i de kommende år?

3. DNA i forskning

Hvad mener du og dit parti om indførelsen af et nationalt DNA-register, som vil kunne bruges i forbindelse med for eksempel forskning og opklaring af kriminalitet?

Liselott Blixt, Dansk Folkeparti

Vi vil sætte flere penge af til sundhedsvæsnet, så der ikke er så travlt, som vi ser det i dag.
Analyser skal tages og analyseres der, hvor der er bedst kvalitet, og hvor vi sikrer at det sker hensigtsmæssigt.
DF har flere gange foreslået et DNA register, som kan implementeres hen ad vejen.

Stine Brix, Enhedslisten

Et bedre sundhedsvæsen forudsætter et bedre arbejdsmiljø blandt sundhedspersonalet. I mange år er sundhedspersonalet blevet bedt om at løbe stærkere. I aftalerne om økonomi mellem regeringen og regionerne, er sygehusene blevet pålagt at levere 2 % mere aktivitet år efter år, uden at der har fulgt penge med. Det har ført til at 72 sundhedsmedarbejdere i dag udfører det arbejde, som i 2001 blev udført af 100.

Det giver selvsagt et presset arbejdsmiljø. Vi mener, at det er uholdbart at blive ved med at sætte tempoet op. Derfor mener vi at der i den kommende økonomiaftale skal følge penge med, hvis man vil have mere aktivitet på sygehusene, så vi kan ansætte personale til det. Samtidigt er der behov for at kompensere for den udvikling vi har set de sidste mange år. Derfor mener vi at der skal tilføres 1 mia.kr. ud over evt. ekstra aktivitet.

Vi ser samtidigt, at udgifter til medicin tager en større del af budgettet. Det bliver vi nødt til at bremse. Vi foreslår at udgifter til medicin betales af staten, således at det ikke fører til uhensigtsmæssige besparelser på den normale drift. Staten må i samarbejde med regionerne arbejde for at få prisen på den dyre medicin ned, så det bliver en mindre andel af sundhedsbudgettet, som går til at indkøbe medicin.
Enhedslisten ønsker, at vi i højere grad ser flere sundhedshuse, hvor praktiserende læger og kommunale sundhedstilbud samles under et tag. Det er oplagt at det også giver mulighed for at have et samarbejde med bioanalytikere, som kan tage prøver og sikre kvaliteten af analyser.
Vi støtter ikke et nationalt DNA-register, da vi mener det er for vidtgående. Allerede i dag overvåges og registreres der for meget om den enkelte borger. Vi mener, det er vigtigt at værne om privatlivets fred.

Flemming Møller Mortensen, Socialdemokraterne

Det handler blandt andet om, at vi fra Christiansborg skal sørge for, at der er nok ressourcer i vores sundhedsvæsen. Derfor er jeg også glad for, at denne regering har prioriteret sundhedsområdet højt fra start til slut, og at vi også har tænkt os at gøre det med 15 mia. kr. ekstra frem mod 2020, hvis vi bliver genvalgt.

Men det handler også om at gøre hverdagen lettere for medarbejderne. Derfor vil vi tage et opgør med det målingsregime, som der er i Den Danske Kvalitetsmodel. I stedet for at måle på hver enkelt lille del i patientbehandlingen skal vi opstille overordnede nationale mål, som de enkelte hospitalsafdelinger så skal finde metoder til at opnå.
Det nære sundhedsvæsen er Socialdemokraternes allerstørste prioritet inden for sundhed. Der skal være en plan, der sikrer den kapacitet, vi mangler i øjeblikket, og vi skal sørge for at holde fagligheden højt.
Vi skal være meget påpasselige og tænke os grundigt om, inden vi begynder at indføre et nationalt DNA-register. Det er et meget stort indgreb fra statens side, hvis vi skal til at registrere alle borgeres DNA, og derudover er det meget dyrt. Justitsministeriet har anslået, at det vil koste 2 mia. kr.

Özlem Cekic, Socialistisk Folkeparti – SF

Der er en grænse for hvor meget hurtigere personalet kan løbe. Effektiviseringerne kan i sidste ende ikke undgå at gå ud over patienterne, ligesom de kan have alvorlige konsekvenser for arbejdsmiljøet for de sygehusansatte. Der skal sikres ekstra penge til sundhedsvæsenet. Derfor støtter vi hverken ideen om nulvækst eller skattelettelser. Der skal være nok hænder og dygtige hænder!

Vi skal stoppe overbetalingen af medicinalindustrien, så højere medicinpriser ikke sluger alle pengene. Der er brug for en mere synlig og direkte prioritering på medicinområdet, så man både ser på pris og effekt. Vi skal have tillid til sundhedspersonalets faglighed og fjerne overflødigt papirarbejde og bureaukrati, så de kan fokusere mest muligt på patienterne. Jeg ønsker en fri offentlig sektor som også har mulighed for at være faglig stolte.
Når flere opgaver flytter ud i det borgernære sundhedsvæsen er det vigtigt at sikre kvaliteten. Derfor er der behov for at sikre et tæt samarbejde med sygehusene, så man sikre at det nære sundhedsvæsen hele tiden har specialister de kan trække på.
I SF har vi tidligere støttet tanken om et register, men der er siden kommet en menneskerettighedsdom, som betyder, at ti år er den maksimale periode, ikke-dømte kan stå i et sådant register, og den dom er vi nødt til at rette ind efter også i Danmark, derfor støtter vi ikke et DNA-register ift kriminalitet.

Ift DNA-register til forskning er der forskellige etiske dilemmaer man skal have taget stilling til i forhold til, hvor snittet skal ligge. En af de ting der er vigtige for os er, at borgerne selv har givet samtykke til at deres data registreres og anvendes til forskning.

Marlene Borst Hansen, Radikale Venstre

Med regeringens sundhedsudspil afsætter vi 15 mia. kr. frem mod 2020 bl.a. til at dække de stigende medicinpriser, så der ikke skal spares personale væk på hospitalerne. Men dermed er problemet med stress ikke nødvendigvis løst, og det er noget vi mener regionerne som arbejdsgivere skal have fokus på.
For os at se er der ikke nogen modsætning her. Sundhedshuse skaber mere kvalitet i den primære sektor, men det er vigtigt at understrege, at der ikke er tale om mini-sygehuse. De højt specialiserede og diagnostiske opgaver varetages af sygehusene.
Radikale Venstre er imod et nationalt DNA-register. Vi er optaget af, at vi ikke registrerer og overvåger danskerne for meget.