Forskning på Lolland-Falster skal gøre op med ulighed i sundhed
Lolland-Falster Undersøgelsen. Den største befolkningsundersøgelse til forskning i et landområde i Danmark nogensinde. Ikke færre end 25.000 lollikker og falstringer skal have undersøgt deres helbred på kryds og tværs.
Af Niels C. Jensen, journalist
Formålet med Lolland-Falster Undersøgelsen er at indsamle data til forskning ved at kortlægge helbredet for en del af Danmarks befolkning, blandt andet for at blive klogere på uligheden i sundhed. Men ellers er det op til forskere, der ønsker at grave dybere i Sydhavsøernes sundhed, at definere, hvad de vil være klogere på.
”Vi undersøger folk helt inde under tøjet og henter afføring i folks fryser. Projektet er interessant for en bred gruppe forskere inden for blandt andet psykologi, sociologi, genetik, medicin med videre,” siger Randi Jepsen, der er projektchef på Lolland-Falster Undersøgelsen (Lofus).
Før opstarten viste 24 forskerhold interesse for at bruge data fra Lolland-Falster Undersøgelsen. Men indtil videre er kun 12 med i projektet. Derudover satser Region Sjælland, Guldborgsund og Lolland Kommuner på at etablere forskning forankret lokalt på Lolland-Falster.
En af de vigtigste hjørnesten for undersøgelsen er deltagerne. Der bliver hver uge trukket en liste med tilfældige borgere, som bliver inviteret til at deltage. Hvis de ikke svarer på invitationen, ringer personalet og gør opmærksom på projektet, hvilket er godkendt af Den Regionale Videnskabsetiske Komité.
Autocamperen får også de udsatte med
”Vi kan ikke stille en pølsevogn op og udlodde en rejse til deltagerne. Vi skal være meget lødige i indsamlingen af data, fordi det skal bruges i forskningsøjemed, både herhjemme og internationalt,” forklarer Randi Jepsen, projektchef på Lofus.
Men trods de forskningsmæssige standarder om ensartet indsamling af data gør man på Lofus noget ekstra for at få alle dele af samfundet med, ikke mindst sårbare eller udsatte borgere, som erfaringsmæssigt ikke deltager i undersøgelser i samme grad som andre grupper i samfundet.
Man har blandt andet indrettet to autocampere som mobile undersøgelsesrum. Autocamperen bemandet med et team af en bioanalytiker og en sygeplejerske kører ud og parkerer i deltagernes baghave, hvor de får målt alt fra fedtprocent til lungekapacitet.
24.000 mangler
”Camperen er netop rigtig vigtig i Lolland-Falster Undersøgelsen, fordi den skal være med til at reducere skævhed i deltagelsen. Dermed kan vi få et mest muligt repræsentativt udsnit af befolkningen til at deltage i undersøgelsen,” siger projektchef Randi Jepsen.
Langt de fleste deltagere besøger dog en af undersøgelsens klinikker i Nakskov, Maribo og Nykøbing, hvor man er i gang med at udvide, så man kan tage imod flere deltagere. Sidst i august havde 1.000 borgere været igennem undersøgelsen siden starten i februar.
”Camperne er indtil videre mindre efterspurgt, end vi forventede. Måske fordi vi på Lolland-Falster er vant til at transportere os til arbejde, indkøb osv.,” siger afdelingssygeplejerske Birgitte Lundberg.
Far, mor og bonusbørn
Et andet af Lolland-Falster Undersøgelsens enemærker er, at man undersøger helbredet i hele husstanden, både børn og voksne. På den måde kan forskerne se på mønstre i sundhed for hele husstanden på tværs af familiemønstre og ikke kun på individniveau. Det er unikt – også på verdensplan.
”Med Lolland-Falster Undersøgelsen er det altså også muligt at undersøge familiemønstre. Sammenhæng mellem far og mor, og hvad der har noget at sige for børnene for eksempel. Hvem finder vi om 30 år i diabetesregistret eller lægemiddelregistret? Den viden kan vi med Lofus koble sammen som familier,” forklarer Randi Jepsen.
Testperson akut på sygehuset
Selvom det primære formål med Lolland-Falster Undersøgelsen er forskning, har man allerede sendt nogle af deltagerne på sygehuset akut.
”Hvis for eksempel blodtrykket er alarmerende højt, konfererer vi med medicinsk bagvagt på sygehuset og sender eventuelt personen akut på sygehuset, og det har vi allerede været ude for nogle gange. Andre gange beder deltagere om råd om, hvor de kan henvende sig efterfølgende, for eksempel i forhold til rygestop eller kostvejledning,” fortæller Rikke Kure, der er en af bioanalytikerne, der arbejder på Lofus.
Men ellers er det ikke personalets opgave at hjælpe deltagere videre i sundhedsvæsnet.
”Vi har ingen løftede pegefingre, men vejleder selvfølgelig, hvis folk spørger,” siger Rikke Kure.
”Vi finder også tilfælde af ekg’er som skal tjekkes med det samme,” tilføjer hun.
Bedre folkesundhed på Sydhavsøerne
Et erklæret mål for sundheden på Lolland-Falster er, at levealderen i 2040 skal være den samme som i resten af Danmark. I dag er den 76,9 år. 5,5 år kortere end i Rudersdal i Nordsjælland, hvor de bliver 82,4 år ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
I Norge har man gennemført befolkningsundersøgelser i landområder til forskning i lignende skala, men herhjemme er det første gang, at man undersøger så stor en gruppe af befolkningen i et landområde.
”En bieffekt ved befolkningsundersøgelser er, at folk kan blive mere opmærksomme på deres helbred. Det kan enten være positivt og føre til ændringer eller negativt og skabe mere bekymring. Det oplevede man i Norge, hvor man så færre rygere blandt de tidligere deltagere end generelt. En såkaldt utilsigtet effekt,” siger Randi Jepsen.
- Vægt
- Højde
- Kropssammensætning
- Taljeomkreds
- Hofteomkreds
- Hovedomkreds
- Hjertediagram (Ekg)
- Puls
- Blodtryk
- Ankelblodtryk
- Iltmætning
- Lungefunktion (Spirometri)
- Gribestyrke
- Blodsukker
- Blodprøve
- Spytprøve
- Urinprøve
- Afføringsprøve
Kilde: Lolland-Falsterundersøgelsen
