Forskeren bag antigentest-studie: ”Det havde givet afsindig god mening med kvalitetsenhed til afprøvning af antigentest”

Det har været noget af en hvepserede at stikke hænderne ind i, konstaterer Uffe Vest Schneider, afdelingslæge på Klinisk Mikrobiologisk Afdeling på Amager og Hvidovre Hospital.

Han er hovedforfatter på det længe ventede studie af 46 af de antigentest for corona, der anvendes og handles i Danmark, og som forventet – i alt fald af fagfolk – er konklusionen nedslående: Kvaliteten er voldsomt svingende, fra sølle 2,5 procents træfsikkerhed til 94 procent.

17 ud af 46 undersøgte tests ligger således inden for spektret for anvendelighed, mens 29 af de afprøvede test er så upålidelige, at de ikke giver mening at bruge.

Antigentest er ikke egnet til screening

Uffe Vest Schneider har siden september 2020 arbejdet i et krydsfelt – hvepsereden – hvor kommercielle interesser, sundhedspolitik, samtykke-jura, personaleressourcer samt ikke mindst hans egen og kollegernes faglighed ofte har været i karambolage.

”Rent fagligt mener jeg ikke, at en antigentest overhovedet er eget til screening, sådan vi har brugt dem i Danmark. De bør udelukkende anvendes på personer med symptomer. Og en antigentest bør betragtes som en diagnostisk test, der er beregnet på brug i ressourcefattige områder, hvor man ikke har adgang til PCR-testning,” siger Uffe Vest Schneider og fortsætter:

”Man kan derfor med rimelighed spørge, om de har bidraget til smittebekæmpelse eller nærmere det modsatte, når der har været et så omfattende antal falsk-negative prøver. Specielt efter fremkomsten af omikron, hvor man på Statens Serum Instituts opgørelser kan se, at den gennemsnitlige positivprocent i uge fire for PCR er 29,7, men kun 4,3 procent for en antigentest. Er det i orden, at vi ikke fanger flere med antigentest?” spørger afdelingslægen retorisk.

Dobbelt-test ville give mening

Uffe Vest Schneider mener, at antigentests burde have været brugt parallelt med PCR-test, og fulgt op af hurtig og effektiv smitteopsporing.

”Hvis antigentest skulle give mening i forhold til effektivt at slå en pandemi ned, skulle vi herhjemme have brugt dem sideløbende med PCR-tests, så vi med det samme kunne have pillet de mest infektiøse ud og fået dem i isolation uden at vente på svaret på PCR-testen,” siger afdelingslægen og fortsætter:

”Så kunne smitteopsporingen gå i gang uden forsinkelse. Vores kære politikere har imidlertid været så optaget af test, test, test, at de øvrige vigtige led i pandemibekæmpelsen – smitteopsporing, isolation, hygiejne, nedlukninger – er blevet underprioriteret. På nær i vinteren 2020,” siger Uffe Vest Schneider.

Hans arbejdsplads, Klinisk Mikrobiologisk Afdeling på Amager og Hvidovre Hospital, forsøgte i øvrigt i første omgang at sige nej tak til at stå i spidsen for afprøvningen.

Kæmpe opgave for klinisk mikrobiologisk afdeling

Opdraget kom fra Danske Regioner i september 2020 på et tidspunkt, hvor diskussionen om værdien af de væsentligt hurtigere og billigere, men mindre præcise antigentest stadig bølgede frem og tilbage, og private leverandører så småt var begyndt at forhandle dem. Alene med CE-mærkningen som en kvalitetsmarkør.

Cirka to måneder senere, i december 2020, introducerede sundhedsminister Magnus Heunicke så pludseligt antigentest som en nyt ben i den nationale teststrategi.

Et screeningsværkstøj i offentligt regi på kontrakt med en håndfuld private aktører, og hovedsagelig henvendt til personer uden symptomer. I løbet af vinteren 2021 blev antigentest desuden et udbredt håndkøbs-produkt.

Afsindig god mening med kvalitetsenhed

Danske Bioanalytikere har i efterhånden mange år talt for at få oprettet en uafhængig kvalitetssikringsenhed, der kan validere alle de POCT-test, der kommer ind på markedet. Hvad synes du om den ide?

”Helt enig! Det ville have givet afsindig god mening, hvis vi allerede havde haft en kvalitetsenhed til afprøvning af antigentest. Vi har lavet dette studie samtidig med alt mulig andet arbejde, ikke mindst at PCR-test for corona,” siger Uffe Vest Schneider og fortsætter:

”Det ville jo også være oplagt, at når man bruger milliarder af kroner på at indkøbe denne type test, at man også sætter nogle millioner af til at afprøve kvaliteten af dem.”

Op mod 40 ansatte på Klinisk Mikrobiologisk Afdeling på Amager og Hvidovre Hospital har været optaget af den kæmpe opgave med afprøvningen, og selvom de virksomheder, der har tilmeldt sig afprøvningen selv har betalt for det, har det alligevel krævet mange ressourcer for afdelingen, fortæller afdelingslægen.

Regionerne vidste besked

Hele opløbet til selve undersøgelsesfasen har også trukket store veksler på både Uffe Vest Schneiders tid og tålmodighed.

”Når du spørger til, hvorfor det har taget så lang tid at kunne offentliggøre resultatet, så tog det os fire måneder alene at få juraen på plads. Og det gik kun så hurtigt, fordi Danske Regioner pressede på,” siger afdelingslægen og fortsætter:

”Det paradoksale er, at et sådant kvalitetssikringsstudie faktisk ikke behøver at gå igennem det videnskabsetiske godkendelsessystem, da det ikke er et klinisk studie. Men jeg har alligevel skullet tale med enorme mængder af jurister i dette forløb op til marts 2021, hvor der var åben for tilgang fra producenternes side.”

Men regionerne har dog ikke kun afventet på offentliggørelsen af det endelige studie, der bringes i Journal of Clinical Virology.

”Vi har løbende delt vores oplysninger om afprøvningerne med indkøberne i regionerne, så de har kunne afgive deres ordrer ud fra vores data.”