Faglig stolthed - nu er den her, nu er den væk
Som formand for Danske Bioanalytikere bliver jeg begejstret og stolt, når jeg mødes med de faglige ildsjæle i udviklingsgrupperne og med næsten 200 medlemmer af dbio til Fagets dag på en lørdag. Fagligheden vises frem af dygtige oplægsholdere, der brænder for bioanalytikerfaget.
På den nordiske kongres NML var der 37 danske deltagere, den 2. største gruppe fra de nordiske lande. Der er 10 danske postere, og vi var med på programmet ved 7 sessioner. Fagligheden trives i bedste stil, og det er fantastisk.
Så kommer vi hjem. Her bliver den faglige stolthed udfordret i dagligdagen på laboratorierne. Der er fokus på effektiv drift.
Vi kan analysere og undersøge mere og mere, og vi er dermed med til at sætte tempoet op i sundhedsvæsnet.
Når der kan analyseres mere, kan flere borgere og patienter diagnosticeres og skal igennem sundhedsvæsnet. Igennem sengeafdelinger og ambulatorier, der ikke kan automatiseres i samme grad, som vi er blevet det på laboratorierne.
Afspejles hastigheden også i vores hverdag? Kører hele livet i højt tempo? Hvornår har vi pause? Pause fra arbejdet og tid til at sætte tempoet ned.
Tid til udvikling, efteruddannelse, tid til reflektion og til at være en god kollega? Tid til ledelsesopgaven?
Hvad gør vi? Hvor kan vi prioritere? Undersøge mindre og vælge klogere? Hvordan kan vi finde tid til at bidrage med vores viden om fra vores fag til at kvalificere sundhedsvæsnet?
Det handler om liv - også dit liv.
Mit ønske er, at vi skal have fagligheden – og den faglige stolthed – tilbage i hverdagen og bruge den aktivt i hele sundhedsvæsnet. Hvad tænker du?
