Er lemuren det nye modedyr på forsøgslaboratorierne?

Dyreelskere bør måske holde sig for øjnene, når de læser nedenstående nyhed. Lemurer, et talrigt indslag i østaten Madagaskars mangfoldige og mærkværdige fauna, er muligvis på vej til at erstatte aber, rotter og især mus i medicinsk forskning. Det skriver The Economist.

Det er især racen muselemurer (mouse lemur), der vækker interesse. I modsætning til almindelige mus, der nok er pattedyr og derfor et stykke af vejen relaterbare til den menneskelige biologi, er lemurer primater og kommer dermed et nøk nærmere. Og hvor mus har et meget kort livsspand, kan lemurer leve op til 14 år i fangenskab. Lemurer har på den anden side heller ikke så lang en naturlig levetid, at forsøg med dem ikke kan levere videnskabelige konklusioner inden for en hensigtsmæssig tidsramme.

Ydermere er de i reproduktiv henseende særdeles aktive med en drægtighedsperiode på kun to måneder, og de når modenhedsalderen inden for seks til otte måneder. Drøje i drift, med andre ord. Og nok så vigtigt – omend træls for lemurerne – har de i fangenskab en tendens til at udvikle neurogenerative sygdomme som fx Alzheimers samt hjerterytmeforstyrrelser, urinvejscancer og andre af de lidelser, mennesker netop kæmper med.

Det britiske tidsskrift bemærker dog, at lemurer ikke er udryddelsestruede, og at videnskabelig brug af dem formentlig heller ikke vil anfægte dyreværnsaktivister i samme grad som forsøg med de menneskeaber, der især tidligere blev anvendt som dyremodeller i forskning. Men ret nuttede er de.