Ekspert: 10 procent af befolkningen har en eller anden grad af nåleskræk

Marianne Breds Geoffroy anslår, at 10 procent af befolkningen har en eller anden grad af nåleskræk, så de så vidt muligt undgår at få taget blodprøver eller blive vaccineret eller få andre typer indsprøjtninger.

“At være anti-vax’er kan for nogle være en måde at håndtere fobien på uden at skulle fortælle om den. Derfor tror jeg også, at de, der har en decideret fobi, aldrig dukker op i sundhedsvæsnet. De patienter, I som bioanalytikere typisk møder, er patienter, der nok oplever et stærkt ubehag ved at få taget blodprøver, men som trods alt godt kan overbevise sig selv om, at det kan være nødvendigt,” siger psykiateren.

Særbehandling

Men også den gruppe kan udgøre en udfordring, når de møder op i ambulatoriet – ligblege og med et blodtryksfald på kanten af besvimelse eller på vej med et panikanfald.

Den rutinerede prøvetager har erfaring i at spotte tegnene, men frem for at håndtere problemstillingen fra patient til patient kan man også vælge at gøre det mere legalt for patienterne at være åbne om deres nåleskræk, foreslår Marianne Breds Geoffroy.

“Disse patienter ved godt, at de opleves som besværlige, og det bidrager yderligere til deres nervøsitet. Derfor er det hensigtsmæssigt at forsøge at normalisere fænomenet. Det kan konkret ske ved at have opslag og foldere i venteværelset, der orienterer om nåleskræk. Oplyser om, at der er en del, der lider af det, og at man kan hjælpe sig selv og prøvetageren ved at fortælle om det – inden man skal stikkes. De patienter, der har prøvet at besvime, vil fx konkret have gavn af at ligge ned. Det vil gradvis afmontere deres skræk at have nogle mere positive oplevelser at forbinde med dét at blive stukket. Man skal som prøvetager heller ikke være bange for at sige til patienter, at det er i orden at bede om lidt særbehandling i en sådan situation. På den måde forstår patienten, at prøvetageren er bekendt med nåleskræk og vil støtte én, hvis man får det dårligt. Det kan i sig selv hjælpe vedkommende til bedre at kunne håndtere og mindske angsten,” siger Marianne Breds Geoffroy.

Læs også:

Nålefobi

27. februar 2023 - kl. 10:06

Bioanalytiker: “Jeg er selv ikke ret vild med at blive stukket …”

I det hele taget er det vigtigt at indgyde såvel børn som voksne med nåleskræk mod og give dem medbestemmelse i situationen, understreger hun; vise, at prøvetageren har tillid til, at patienten kan klare det, og opfordre til, at patienten fortæller, hvordan han/hun gerne vil have prøvetagningen gennemført.

Følelsen af medbestemmelse hjælper nemlig med at modvirke angst. Et velkendt afledningstrick for voksne er i øvrigt, at patienten kniber sig selv hårdt i låret, så oplevelsen af smerte koncentreres dér og knap så meget i armen.

En medfødt biologisk refleks

Angsten for selve smerten er dog ikke nødvendigvis den dominerende følelse hos personer, der har en decideret fobi for nåle, pointerer Marianne Breds Geoffroy.

“En fobi er en medfødt biologisk refleks, der får nogle personer til at reagere voldsomt på synet af eller bare tanken om noget bestemt. Fx edderkopper, små pelsdyr som mus eller dyr, der bevæger sig på en bestemt måde, som fx slanger og krybdyr. Eller genstande, som andre ikke forbinder med noget som helst ubehag. Personer med meget stærk angst for hvide kitler – og dermed ofte også for nåle – udgør et stort problem i sundhedsvæsnet. Vi ved jo, at især enlige mænd holder sig væk fra lægen i alt for lang tid, før de kommer i behandling. Ofte er det så samleveren, der presser på, hvis denne kan se, at noget er galt,” siger Marianne Breds Geoffroy.

Er der tale om personer, der har så meget angst for nåle, at de helt undviger sundhedsvæsnet, anbefaler hun, at de søger behandling med kognitiv adfærdsterapi ved en psykolog med speciale i fobier. Den behandlingsform har vist sig at virke efter kun få samtaler.