Danske Bioanalytikere med advarsel til regeringen: ”En blodprøve er ikke bare en nål i en arm, den skal tages rigtigt - og analyseres”
Diagnostikken skal tættere på borgerne. Patienter med behov for ”ukompliceret diagnostik” skal have adgang til nye nærhospitaler og der skal flere læger i yderområderne. Det mener regeringen, der i dag er kommet med et udspil om, hvordan velfærdssamfundet skal indrettes fremover.
"Det er helt klart en god ide at flytte sundhedsfaglig hjælp tættere på borgerne, men det er helt afgørende, at de rigtige kompetencer og fagligheden følger med," siger Martina Jürs, formand for Danske Bioanalytikere, ovenpå dagens regeringsudspil. Arkivfoto: Amager og Hvidovre Hospital
”Et sundhedsvæsen tættere på” - det er overskriften den sundhedspolitiske del af regeringens nærhedsudspil, der blev præsenteret onsdag. Grundlæggende rummer udspillet tre elementer; 20 nye nærhospitaler, 5-10 nye akutberedskaber og flere læger i almen praksis over hele landet.
For Danske Bioanalytikere er særligt de nye nærhospitaler interessante, da de skal tilbyde ”ukompliceret diagnostik tættere på borgernes eget hjem”, som det hedder i Sundhedsministeriets materiale. Herunder nævnes specifikt blodprøvetagning og EKG, som i dag udføres af bioanalytikere og laboranter på hospitalerne.
Formanden for Danske Bioanalytikere, Martina Jürs, advarer regeringen om, at man negligerer betydningen af det, man i udspillet kalder ”ukompliceret diagnostik”:
En blodprøve er ikke bare en nål i en arm. Det er en meget vigtig opgave, som skal foretages korrekt, for at man efterfølgende kan udføre en eller flere analyser og på den måde stille en korrekt diagnose.
”Det er helt klart en god ide at flytte sundhedsfaglig hjælp tættere på borgerne, men det er helt afgørende, at de rigtige kompetencer og fagligheden følger med. En blodprøve er ikke bare en nål i en arm. Det er en meget vigtig opgave, som skal foretages korrekt, for at man efterfølgende kan udføre en eller flere analyser og på den måde stille en korrekt diagnose,” siger Martina Jürs, der forventer, at prøvetagning og laboratorieanalyser på de foreslåede nærhospitaler foretages af bioanalytikere, som det sker på sygehusene i dag.
Lad bioanalytikerne komme ud til borgerne
Martina Jürs mener i øvrigt, at regeringen med fordel kunne være mere ambitiøse, når det gælder blodprøvetagning tættere på borgerne.
”Hvis man er virkelig ambitiøs, så udvider man ordningen med mobil blodprøvetagning, også kaldet mobile bioanalytikere, så f.eks. akuttider bliver tilgængelige. Vi går meget gerne i dialog med regeringen om, hvordan man på den måde undgår, at borgerne helt skal ind forbi hospitalet,” siger bioanalytikerformanden.
Nærhospitalerne skal hjælpe
- Patienter med behov for ukompliceret diagnostik såsom røntgenbilleder, blodprøver eller EKG, der fx er bestilt af egen læge eller forud for hospitalsbesøg.
- Patienter med kroniske sygdomme såsom type 2-diabetes, KOL eller hjertekarsygdom, der går til kontrolbesøg på sygehuset.
- Ældre medicinske patienter kan i visse tilfælde modtage ambulant udredning og behandling for ukompliceret medicinsk sygdom samt opfølgning efter indlæggelse.
Samlet sundhedsudspil på vej
Sundhedsstyrelsen har nu til opgave at udarbejde et oplæg til, hvilke patientgrupper og funktioner som med fordel kan behandles på de såkaldte nærhospitaler. Derudover vil der senere i år blive præsenteret et samlet sundhedsudspil, som skal drøftes med partierne, skriver Sundhedsministeriet.
Sundhedsstyrelsen skal færdiggøre det faglige oplæg til nærhospitalerne, herunder beskrive funktioner og patientgrupper i løbet af første halvår 2022. Der skal ifølge Sundhedsministeriet ske med inddragelse af regioner, kommuner, patientorganisationer, faglige miljøer og praksissektoren i processen.
Der bliver brug for bioanalytikere på de foreslåede nærhospitaler, men det bliver ifølge Danske Bioanalytikere svært, når der allerede mangler bioanalytikere på hospitalerne i dag. Fagforeningen har nogle ideer til, hvordan man kan imødegå den problemstilling og fortsat sikre den diagnostiske kvalitet, hvorfor fagforeningen vil kontakte sundhedsministeren og Sundhedsstyrelsen og bede om et møde.
