Åh hvor længe, åh hvor længe

I morges sad jeg i toget på vej ind i dbio’s sekretariat og tænkte på, hvordan får vi samlet os i flok. Hvad skal der til at styrke sammenholdet? Samtidig kom jeg til at tænke på sangen af Danser med Drenge, hvor omkvædet lyder som følger:

Frispark
Skrevet af
Martina Jürs, formand for Danske Bioanalytikere
Formand Martina Jürs

Hvor længe vil du ydmyge dig?

hvor længe vil du trædes på endnu?

hvor længe kan du blive ved

før det slår dit hjerte helt itu?

Så sig mig:

Hvor længe vil du finde dig i det?

hvor længe vil du la´ dem trampe på dig?

åh - det piner mig at se på dig

så sig mig:

Hvor længe vil du la´ det ske?

Hvor længe før du lærer at sige nej?

 

Er det sådan du har det? Bliver du trådt på? Eller går det meget godt?

Jeg hører fra dbio-medlemmer, at bioanalytikere tager FEA-vagter, som bliver lavere honoreret end deres sygeplejerskekolleger. Hvorfor gør I det?

Jeg ved, at I løber stærkt, men jeg ser ingen læserbreve eller  bioanalytikere, der deltager i demonstrationer  med krav om mere i løn og meget få bioanalytikere deltog i Tjenestemandstirsdage for ligeløn. Hvorfor deltager I ikke?

Frispark logo

Er I tilfredse med lønnen og uligheden mellem kvinde- og mandedominerende fag? Er arbejdsforholdene og arbejdsmiljøet, som det skal være? Eller tager jeg helt fejl, når vi i dbio netop kæmper for ligeløn og et bedre arbejdsmiljø.

Der er lige nu ekstra vigtigt, at vi viser vores værd og taler højt om vores sag, da Lønstrukturkomiteen er i fuld gang. Vi skal også markere os i forhold til OK24, hvor arbejdsgiverne vil presse os til igen at vise mådehold.

Jeg stiller alle disse spørgsmål, fordi jeg er nysgerrig på, hvad du tænker. Hvordan får dbio dig til at være med til at kæmpe for bedre løn, ligeløn og et godt arbejdsmiljø? Hvad kan få dig op af stolen?

Dette frispark handler om, at dbio og jeg kunne godt tænke os, at DU var med til at kæmpe og definere vores kampe. Vi bør stå sammen og sige nej tak til lavere løn end vores kolleger. I dbio har vi indflydelse, fordi vi har jeres opbakning. Hvilke kampe skal vi kæmpe sammen?

Lad mig høre fra dig.

Martina Jürs, formand for Danske Bioanalytikere, mju@dbio.dk

Kontakt

Forretningsudvalget
Formand
4422 3233
2320 4105

Særligt benyttede sider på dbio.dk