73 procent flere bioanalytikere arbejder i det private

Ubesatte bioanalytikerstillinger, 11 procent andre faggrupper ansat som erstatning og en ledighed på kun 1,4 procent i april 2022. Med andre ord: Der mangler bioanalytikere i Danmark. Det presser sygehuslaboratorierne over hele landet, hvor de fleste bioanalytikere er ansat.

Samtidig med at de offentlige sygehuse skriger på uddannede og autoriserede bioanalytikere, der kan gå i vagt og fuldt ud tage del i den diagnostiske proces sammen med læger og andre sundhedsfaglige, har flere bioanalytikere fået øjnene op for det private erhvervsliv.

Ifølge de nyeste tal fra Danmarks Statistik er antallet af uddannede bioanalytikere i det private steget fra 994 personer i 2005 til 1.721 personer i 2019. En stigning på 73 procent. I samme periode er antallet af bioanalytikere i alt steget med 13 procent.

Antal privatansatte bioanalytikere og deres gennemsnitsløn inklusive pension fra 2005-2019

År	Antal privatansatte bioanalytikere	Antal bioanalytikere i alle brancher	Andel af privatansatte bioanalytikere	Gennemsnitlig løn inklusive pension for privatansatte bioanalytikere	Gennemsnitlig løn inklusive pension for regionalt ansatte bioanalytikere	Privat løn højere end regional løn
2005	994	6.339	16%	33.598	NA	NA
2010	1.380	6.902	20%	42.645	33.170	+29%
2019	1.721	7.146	24%	55.325	37.923	+46%

Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel for Danske Bioanalytikere

Kort sagt søger flere bioanalytikere ansættelse i det private erhvervsliv, hvor medicinalindustrien, lægepraksis og salg af medicinsk udstyr topper listen over arbejdssteder. Arbejde med informationsteknologi, handel og andet, som er uden for bioanalytikernes primære kernefaglighed, fylder også på listen.

I 2019 var der 450 bioanalytikere ansat i medicinalindustrien, cirka 250 som sælgere af medicinsk udstyr, 140 bioanalytikere arbejder med forskning og udvikling i private virksomheder, og omkring 200 er ansat i lægepraksis ifølge Danmarks Statistik*. Tallene dækker alle med en grunduddannelse som bioanalytikere. Der kan derfor være nogle af de privatansatte, der har læst videre eller har taget en ny uddannelse.

Der kan være mange forskellige årsager til, at bioanalytikere vælger at søge arbejde i private virksomheder frem for offentlige sygehuslaboratorier, hvor langt de fleste er ansat. Faglig udvikling, karrieremuligheder, vagtfri stillinger og fleksible arbejdsforhold er nogle af de ord, der går igen hos de bioanalytikere, som fagbladet har talt med.

“Jeg er passioneret med dét, jeg gør, og vil gerne udvikle mig. Det er blevet svært i det offentlige. Det store arbejdspres lægger nogle begrænsninger på, hvor hurtigt tingene går; der skal jo stadig tages blodprøver. Jeg ville noget mere, og da der var lange udsigter til, at jeg fx kunne blive afdelingsleder, valgte jeg at søge dette job,” forklarer Kia Bekker Brandal, der i dag arbejder som applikations- og supportchef hos den medicotekniske virksomhed ILS. 

Læs også:

En anden bioanalytiker, der tidligere har været ansat i det private erhvervsliv, forklarer, at det var idéen om, at han nok burde prøve noget mere, da han havde taget en 2-årig kandidatuddannelse, der fik ham til at spejde efter jobmuligheder på det private arbejdsmarked. Turen ud på det private arbejdsmarked gav Hans Vejersøe Gregersen, der nu er ansat som afdelingsleder i det offentlige sundhedsvæsen, nogle nye perspektiver på arbejdet i det private erhvervsliv. 

“Det, der står stærkest, er, i hvor høj grad økonomien spiller en stor og tydelig rolle i det private. I sammenligning med det offentlige, hvor bundlinjen først og fremmest handler om det gode patientforløb,” siger han. 

Lønnen er højere

En anden grund til, at det private erhvervsliv kan være attraktivt for bioanalytikere, er lønnen. Gennemsnitslønnen for en bioanalytiker i det private erhvervsliv er ifølge de nyeste tal fra Danmarks Statistik 55.325 kr. om måneden inklusive pension, tillæg, feriepenge osv. Ser man smalt på bioanalytikere ansat i lægehuse, fertilitetsklinikker og privathospitaler, er gennemsnitslønnen alt inklusive 44.500 kr.

Til sammenligning er gennemsnitslønnen for en bioanalytiker ansat i regionerne 37.923 kr. inklusive pension, tillæg, feriepenge osv. Bemærk, at der i tallene fra Danmarks Statistik ikke indgår øvrige ansættelsesvilkår som fx antal ferieuger, ret til fri ved børns sygdom, frokostordning m.m. Sagt på en anden måde er gennemsnitslønnen i det private erhvervsliv 46 procent højere end i det offentlige.

Dog med det in mente, at arbejdsopgaver, ansvar og arbejdsvilkår ikke nødvendigvis kan sammenlignes en til en. Og på det offentlige arbejdsmarked er der forhandlet nogle fælles goder hjem, som ikke nødvendigvis findes i det private.

Største private brancher og udviklingen fra år 2010-2019

Branche	2010	2019	Udvikling i antal ansatte 2010-2019
Fremstilling af farmaceutiske præparater	337	450	+34%
Alment praktiserende læger	224	200*	-11%
Engroshandel med andre maskiner og andet udstyr	27	113	+319%
Fremstilling af andre organiske basiskemikalier	54	96	+78%
Engroshandel med læge- og hospitalsartikler	56	91	+63%
Forskning og eksperimentel udvikling indenfor bioteknologi	39	71	+82%
Anden forskning og eksperimentel udvikling inden for naturvidenskab og teknik	62	69	+11%
Fremstilling af andre kemiske produkter i.a.n.	78	61	-22%
Engroshandel med medicinalvarer og sygeplejeartikler	64	56	-13%
Privathospitaler herunder fertilitetsklinikker	44	45	+2%
Fremstilling af udstyr til måling, afprøvning, navigation og kontrol	39	41	+5%
Konsulentbistand vedrørende informationsteknologi	17	33	+94%
Banker, sparekasser og andelskasser	23	30	+30%
Sundhedsvæsen i øvrigt i.a.n.	173	28	-84%
Praktiserende speciallæger	14	19	+36%
Rådgivende ingeniørvirksomhed inden for produktions- og maskinteknik	10	17	+70%
Computerprogrammering	18	13	-28%
Mejerier samt ostefremstilling	6	13	+117%
Fremstilling af medicinske og dentale instrumenter samt udstyr hertil	7	12	+71%

Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel for Danske Bioanalytikere

“Vågn op arbejdsgivere”

Den markante lønforskel bør være et wake up-call til de offentlige arbejdsgivere, mener formanden for Danske Bioanalytikere, Martina Jürs.

“I det private forstår man tydeligvis at sætte pris på bioanalytikernes kompetencer. Det kunne være fedt, hvis de offentlige arbejdsgivere får øjnene op for, at løn betyder anerkendelse,” siger hun og påpeger, at det meget vel kunne ske i forbindelse med Lønstrukturkomiteens arbejde, hvor man skal se på, hvordan man kan få udjævnet den lønulighed, der præger arbejdsmarkedet.

“Selvom løn ikke er alt, er det klart, at løn også har en betydning, og det bør virkelig stå lysende klart for arbejdsgiverne og politikerne, når de skal løse manglen på bioanalytikere i det offentlige,” siger bioanalytikerformanden.

Fortjener bioanalytikere i det offentlige ikke lige så god løn som i det private? Og hvordan skal det ske?

“Jo, selvfølgelig, men man skal også se på forskellen på hele lønpakken, altså inklusive 6. ferieuge, omsorgsdage, seniordage, betalt frokost osv. Lige nu arbejder vi i Lønstrukturkomiteen for, at alle med en mellemlang videregående uddannelse får hævet lønnen, og at vi får udjævnet den lønulighed, der præger arbejdsmarkedet i dag. Når tallene fra Danmarks statistik viser, at der er sket en stigning på hele 73 procent i antallet af bioanalytikere ansat i det private, kunne det jo tyde på, at nogle bioanalytikere flygter fra det offentlige.”

Der er akut mangel på bioanalytikere i det offentlige. Tallene viser, at der er 1.721 bioanalytikere ansat i det private. Skal dbio prøve at få nogle af dem tilbage til det offentlige?

“Det er ikke dbio’s opgave. Vores opgave er at gøre arbejdsgiverne opmærksomme på, hvor mange bioanalytikere der arbejder i det private. Og så er det op til arbejdsgiverne at gøre det mere attraktivt at arbejde i det offentlige. Her tænker jeg bl.a. på kompetenceudvikling, arbejdsmiljø og løn.”

Artiklen er oprindelig bragt i fagblad nr. 4, 2022