3 ud af 4 vil have bioanalytikerne ud til borgerne

Af Anette Kjær Jørgensen, freelancejournalist

Der var en ladcykel fyldt med læbepomader og bolsjer og fra en flok bioanalytikere i hvide bluser med mange forklaringer om, hvad en bioanalytiker egentlig kan bruges til, da Folkemødet 2015 torsdag blev skudt i gang på Bornholm.

Og interessen var stor fra de mange, som passerede forbi Sundhedsparlamentets tempel, især for de medbragte apparater, der både kunne måle urin og blodsukker:

"Folk har været meget interesserede i, at vi med de her apparater kan komme ud til patienterne i deres eget hjem, i stedet for at de skal vente i flere timer på, at Falck bringer dem til læge eller sygehus," siger konsulent i Danske Bioanalytikere, Christina Grunwald.

Senere var det for fulde huse i Sundhedsparlamentets tempel, da Danske Bioanalytikere havde arrangeret paneldebat med emnet: Kommunerne som behandler, hvordan sikrer vi den rette behandling tæt på borgerne?  

Diagnostisk autocamper ud til borgerne

I anledning af Folkemødet har Danmarks Statistik spurgt danskerne, om ældre og svage skal transportere sig til hospitalet for at få taget blodprøver, eller om sundhedspersonale skal komme ud til dem for at tage prøverne. Her mente 75 procent af de adspurgte, at sundhedspersonalet skal komme ud i hjemmet.

Formand for Danske Bioanalytikere Bert Asbild slog under den efterfølgende paneldebat til lyd for en diagnostisk autocamper med et team, der kan rykke ud, hvor borgerne er.

"Vi ved både patienter og pårørende ønsker, at behandlingen rykker ud. Det har været prøvet og anvendt før, så hvorfor ikke gøre det igen? Bioanalytikere kan sikre kvaliteten og levere grundlaget, og lægen træffe afgørelse om medicinen," sagde Bert Asbild.

Sygehuset er ikke at foretrække

En anden paneldeltager Beth Lilja, direktør i Dansk Selskab for Patientsikkerhed var enig med bioanalytikernes formand.

"Jeg har ingen betænkeligheder ved et udgående diagnostisk team. Det kan være bekymrende, når ældre kommer på sygehuset. De er langt hjemmefra, og de risikerer at blive smittet med andre sygdomme, end den de er indlagt for," sagde hun.

Ole Glahn (RV) medlem af KL's Social - og Sundhedsudvalg foreslog, at oprette borgernære sundheds- og akuthuse, hvor ældre borgere kan komme om dagen, og hvor de kan tilses af en praktiserende læge.

"Så undgår de at skulle indlægges på sygehuset," sagde han.

Glem ikke sygehusenes økonomi

Men det fik praktiserende læge og næstformand i Dansk Selskab for Almen Medicin, Gregers Hansen-Nord til at advare mod at producere C-sygehuse:

"Vi må ikke blive så overbeviste om egne fortræffeligheder, at vi tænker: Det kan jeg sagtens klare. Jeg selv er ikke specialist i neurologiske lidelser, og jeg siger bare, der kan være tilfælde, hvor en sygehusindlæggelse er en nødvendighed."

Ifølge paneldeltager og professor Jakob Kjellberg, programleder for sundhed, KORA kommer man i hele denne diskussion om det borgernære sundhedsvæsen ikke uden om at se på sygehusenes økonomi.

"Sygehusene er den stærke part. Det er dem, der har ressourcerne, og de må gå foran, når det handler om at udbygge det borgernære sundhedsvæsen. Kommunernes økonomi er håbløs i den forbindelse," anførte han.

Der er ikke plads på supersygehusene

Jakob Kjellberg advarede desuden om, at når først den nye sygehusstruktur med supersygehuse træder i kraft, så er der ingen vej uden om.

"Så vil patienterne komme endnu hurtigere ud og hjem i kommunerne. Der vil komme et stort pres på de nye sygehuse, fordi der er meget få sengepladser, og så skal der gøres noget i den primære sektor," sluttede han debatten. 

​Se flere billeder af bioanalytikere til Folkemødet på Bornholm i fotogalleriet på FlickrDST Survey, Danmarks Statistiks indsamlingskontor, har indsamlet svarene via web og telefon, den 2. juni og den 10.-12. juni.

Panelet til besvarelserne er rekrutteret fra seks repræsentative undersøgelser i april, maj og juni.

2.000 har sagt ja til at blive kontaktet. Svarene er indsamlet på 24 timer og vægtes for uddannelse, indkomst, køn, alder og geografi.