"Vi vil være helt sikre på, at papiret ikke bare ender sammen med bananskrællerne"

Det startede som en ulmende undren blandt flere medarbejdere: Hvorfor sorterer vi i seks forskellige skraldespande derhjemme, men her på en af regionens største arbejdspladser ender det hele i en sort sæk?

Fællestillidsrepræsentant Trine Rasmussen fra Klinisk Diagnostisk Afdeling på Sydvestjysk Sygehus fik henvendelser fra bioanalytikere fra forskellige specialer, som uden at have talt sammen næsten samtidigt studsede over håndteringen af affald.

”Der blev kun sorteret pap og delvist glas, men det var ikke systematiseret, og der var ikke nogen, der tog hånd om, hvad der skete med det bagefter. Med al den fokus, der er på klima, skabte det en frustration, at vi ikke også gjorde en indsats,” fortæller Trine Rasmussen, der sammen med 202 kolleger, heraf 150 bioanalytikere, befinder sig i Laboratoriehuset midt i Esbjerg.

Hun peger på skraldespanden ved siden af skrivebordet.

”Det hele røg i den der. Papir, bananskræller og plastikkrus. Det føltes helt mærkeligt, når sortering hjemme var blevet noget helt naturligt.”

Involvering af alle

I begyndelsen af 2019 tog hun derfor medarbejdernes forslag med til MED-udvalget, og her var hendes leder, driftschef Brian Faurskov, straks med på ideen.

”Jeg er ligesom alle andre i stigende grad opmærksom på, hvordan vi bruger verdens ressourcer, og jeg kunne mærke, at medarbejderne brændte for det,” fortæller han.

Udvalget blev enige om at involvere sygehusets øverste fælles medarbejderudvalg.

”Vi var nødt til at få alle med på ideen for at sikre, at affaldet rent faktisk kom det rette sted hen, når vi havde sorteret det, for det involverede jo fx også serviceafdelingen, der skulle tømme spande hos os,” siger Trine Rasmussen, der bl.a. var inspireret af en artikel i fagbladet Danske Bioanalytikere, som beskrev affaldssorteringen på Gentofte Sygehus.

”Den var rigtig god at kunne henvise til og sige: ’Se, det kan faktisk lykkes andre steder,’ for nogle gange kan man godt blive mødt af indvendingen: ’Jamen, vi er noget særligt, fordi vi er en sundhedsorganisation.’ Men der var vilkårene de samme.”

Gradvis grøn energi

Der blev nedsat en arbejdsgruppe med Brian Faurskov og fire arbejdsmiljørepræsentanter. I sommeren 2019 tændte de op under projekt ”grøn profil” på afdelingen. Papir blev det første indsatsområde, og helt konkret betød det, at arbejdsmiljørepræsentant Anne Pultz Lauridsen fra arbejdsgruppen vandrede ud på gangene og delte to kasser ud til sine kolleger: En blå til papir, der kunne genanvendes.

Og en rød til papir med fortrolige oplysninger, som skulle makuleres.

”Vi er startet med de lavesthængende frugter. Papir var lige til at gå til, og det kostede ikke meget at investere i to kasser til hver medarbejder,” siger Anne Pultz Lauridsen.

På personalemøder og via de ugentlige nyhedsbreve blev der orienteret om ordningen, og medarbejderne var ivrige for at komme i gang, fortæller Anne Pultz Lauridsen.

”Da vi fik kasserne hjem, tog det lidt tid at mærke dem op og udlevere dem, og der begyndte de medarbejdere, som endnu ikke havde fået nogen, at komme og spørge efter dem. I det hele taget er der en positiv energi omkring det grønne arbejde,” siger hun.

Et simpelt system

”Keep it simple” har været et af mantraerne for arbejdsgruppen bestående af arbejdsmiljørepræsentanter, der har satset på små lavpraktiske løsninger frem for flotte visionspapirer med luftige ord. Et andet princip har været, at man ikke indfører nye grønne tiltag, før man er sikker på, at det rent faktisk batter noget.

”Vi vil være helt sikre på, at papiret ikke bare ender sammen med bananskrællerne, før vi sætter noget i gang. Bare én dårlig historie vil forplumre muligheden for at få succes med sorteringen,”
vurderer driftschef Brian Faurskov.

Effekt var også en betingelse for arbejdsmiljørepræsentant Bo Christian Meegaard, da han gik ind i arbejdsgruppen.

”Når vi beder vores kolleger om at bruge tid på at sortere, skal vi være sikre på, at det ikke ryger i
samme kværn,” understreger han.

Derfor fik arbejdsgruppen tilknyttet en fast koordinator i teknisk afdeling, som undersøger mulighederne for at genanvende og sikrer, at det sorterede affald rent faktisk bliver genanvendt.

”Han har kontakten til dem, der håndterer affaldet, efter at det er hentet her. Han er vores garant for, at der foregår en separat sortering. Samtidig måler han på, hvor meget vi genererer, så vi på et tidspunkt kan visualisere det for medarbejderne,” siger Bo Christian Meegaard.

Garanti for genanvendelse

I dag er de tre sorte affaldssække i personalerummet suppleret af en række kasser. Syltetøjsglassene bliver skilt ad, så glasset kommer i én kasse og metallåget i en anden sammen med sodavandsdåser.

Når nogen har været i tvivl om, hvorvidt fx en papirtype kunne genanvendes, har de spurgt Anne, Bo eller en af de andre arbejdsmiljørepræsentanter. Så har de straks undersøgt sagen hos koordinatoren i teknisk afdeling og på den måde har kunnet vende tilbage med kvalificerede svar.

Afdelingen genererer masser af plastik fra laboratoriearbejdet, og medarbejderne er sultne efter at tage hul på den del også. Men for arbejdsgruppen er det vigtigt at gøre det rigtigt og ikke mindst kunne garantere, at arbejdet rent faktisk lønner sig, understreger Anne Pultz Lauridsen.

”Sortering af plastik og klinisk risikoaffald er langt mere omfattende end papir. Vi vil lære af processen med papir, og så længe koordinatoren i teknisk afdeling ikke kan garantere, at vi kan bortskaffe den type affald på en ordentlig måde, går vi ikke i gang,” siger hun.

Farvel til plastikkruset

Det næste trin er at kvitte de hundredvis af plastikkrus og paptallerkner, der hver dag ryger i sækkene i personalerummene. Det kræver skabsplads og opvaskemaskiner at gå over til porcelæn, men arbejdsgruppen er allerede langt med planerne. Driftschef Brian Faurskov tør da også godt garantere, at kaffen inden sommeren 2020 bliver serveret i en rigtig kop.

Arbejdsmiljørepræsentant Bo Christian Meegaard håber på, at indsatsen over tid også vil smitte af på, hvilke krav der bliver stillet i forbindelse med indkøb af udstyr. Fx til hvor meget plast et apparatur bruger til drift og analyse, så man vælger det, der bruger mindst, hvis udstyrets ydelse ellers er den samme.

Og den grønne indsats giver ikke kun mening i forhold til miljøet. Der er også penge i affald, påpeger Bo Christian Meegaard, som har fået oplyst, at fx betonindustrien er meget interesseret i de mange flamingokasser, der bliver smidt ud.

”Det er bare et eksempel på, hvad det kan bruges til,” siger han.

Rollemodel for resten af sygehuset

Direktionen på Sydvestjysk Sygehus vil nu nedsætte et klimaudvalg for at udbrede den grønne politik på sygehuset. Her vil Klinisk Diagnostisk Afdeling naturligvis være repræsenteret og bidrage med sparring og erfaringer.

”Vi håber at kunne være med til at sætte et aftryk på den politik og med vores eksempel vise, at det godt kan lykkes,” fortæller Brian Faurskov, der sammen med arbejdsmiljørepræsentanterne ser mange  perspektiver i den grønne profil. Fx i forhold til at være bevidste om strømforbruget og udsmidning af kemikalier.

At afdelingen har haft succes med den grønne omstilling, tilskriver Brian Faurskov det brændende medarbejderengagement, men også faggruppens tilgang.

”Bioanalytikere arbejder meget struktureret og målbevidst – hvad enten det er med opgaver i laboratoriet eller sortering af affald. Derfor var jeg også godt klar over, at der kommer et resultat, når de sætter noget i gang,” siger han.