Patologiafdeling forvandler tomme lokaler til "Walk-through"-podeklinik på rekordtid

”Fra i morgen tidlig skal Patologiafdelingen oprette og køre en podeklinik for covid-19. I får tre lokaler stillet til rådighed”. 

Sådan lød optakten den 26. marts til det, som blot en lille uge efter er en effektiv, velfungerende podeklinik på Hvidovre Hospital. 

Tallene taler for sig selv. Den 27. marts, dagen efter udmeldingen, var 14 personer igennem klinikken. Den 28. marts var det 165 personer, og derfra er det steget støt til et foreløbigt peak på 540 personer den 4. april. 

​Tiden fra tanke til handling har været kort. Ændringer sker dag til dag, og nogle gange fra time til time.

​Havde selv tilbudt at hjælpe

Lise Bødker er forpustet. Hun har haft usandsynligt travlt, siden hun som ledende bioanalytiker i Patologiafdelingen på Hvidovre Hospital, sammen med den ledende overlæge fik beskeden fra hospitalets vicedirektør om, at afdelingen skulle oprette og bemande en podeklinik.

”Vi havde selv budt ind med tilbud om at hjælpe til i Klinisk Biokemisk Afdeling, da vi havde set en nedgang i bl.a. livmoderhalskræftscreeningen under epidemien. Så det er nok derfor, at det blev os i patologien, som blev valgt til opgaven, også selvom vi ikke normalt har patientkontakt”, forklarer Lise Bødker. 

Supplerer Coronaklinikken

Podeklinikken er et supplement til hospitalets Coronaklinik, hvortil patienterne visiteres fra CVI, som er en central visitationsenhed til triagering. 

I Coronaklinikken vurderer læger, om patienterne er så syge at de skal indlægges, eller om de har mildere symptomer, så de blot kan tilbydes en test for coronavirus. 

”Der kom temmelig mange patienter, hvor test ville være tilstrækkelig, så hospitalsledelsen vurderede, at det kunne være en stor fordel at oprette en podeklinik, og det fik Patologiafdelingen så til opgave at etablere”, forklarer Lise Bødker.

Startede med tre tomme lokaler ​

”Vi fik fremvist tre tomme lokaler, som ligger i forlængelse af hinanden i uddannelsesbygningen. Dem skulle vi selv indrette til en podeklinik”, fortæller Lise Bødker. 

Afdelingsledelsen indkaldte til personalemøde den 27. marts klokken 8.00.

”Vi orienterede om situationen og bad bioanalytikere og andet personale om at krydse sig ind. Ville de gerne være med fra starten? Lidt senere i forløbet? Eller foretrak de at blive tilbage i patologiafdelingen? For den skal jo stadig fungere”, siger Lise Bødker.

Mange valgte at sætte kryds i ”Vil gerne deltage”. 

Klinikken bankes op på rekordtid

Bioanalytiker og arbejdsmiljørepræsentant Bjørg Niclasen blev sammen med en overlæge og en molekylærbiolog udpeget til koordinatorer. Regionens Center for Ejendomme byggede i løbet af natten otte kabiner og der blev etableret en kommandocentral.  Podepinde, værnemidler m.m. blev fremskaffet, og fredag den 27. over middag, var de klar. 14.30 var den første patient igennem.

De første erfaringer gav hurtigt anledning til ændringer. 

”Det var meget omstændeligt, at få patienterne ind i kabinerne. Vi skulle rengøre efter hver patient, og det tog tid”, fortæller Mette Gyring Nielsen, som er en af de bioanalytikere, der poder.

Podestationen vender ud mod parkeringspladsen og har små firkantede vinduer. Afdelingsledelsen fik ideen: ”Hvorfor ikke pode gennem vinduerne. Så behøver patienten slet ikke komme ind i lokalerne.”

​”Walk-through” stationer

Hurtigt blev der åbnet tre vinduer eller ”Walk-through​​” stationer, som personalet har døbt dem.

”Vi skulle naturligvis sikre os, at patienterne og vi selv kunne stå ordentligt, men vinduerne er i en god  højde. Det fungerer rigtigt godt, at vi kan stikke hovedet ud af vinduet og pode patienten”, siger Mette Gyring Nielsen.

Ledende bioanalytiker Lise Bødker tilføjer: 

”Bioanalytikerne veksler naturligvis mellem funktionerne. Som udgangspunkt står ingen og poder en hel dag”.

De tre vinduer blev hurtigt flere. I dag er der åbnet otte vinduer, så testkapaciteten øges. 

Kabinerne bruges stadig til de patienter, som fx kommer til klinikken i kørestol, eller de små børn, som skal ind og sidde for at få taget prøven i halsen.

Man lærer det hurtigt​

De bioanalytikere, som skulle pode blev lært op. De så en instruktionsfilm, og en læge demonstrerede.  

”Vi skal stikke pinden helt ned i svælget og dreje den rundt, så vi er sikre på at få eventuelt virus med op. Det er ikke behageligt og kan give brækfornemmelser hos nogle. Men det er meget forskelligt, hvordan folk reagerer. Nogle er nervøse, mens andre har overskud til at lave lidt sjov”, fortæller Mette Gyring Nielsen.

Som bioanalytiker i patologien har hun ikke normalt kontakt med patienter. 

”Det var da lidt grænseoverskridende den første gang, men man lærer det hurtigt”, konstaterer hun. 

Når prøven er taget, putter bioanalytikeren den i et transportmedie. Klinisk Mikrobiologisk afdeling modtager podningerne 5 gange dagligt. 

Bærer alle værnemidler ​

Når bioanalytikerne poder, har de kittel, mundbind, briller, engangsforklæde og handsker på. En hygiejnesygeplejerske har instrueret dem i, hvordan de bruger værnemidlerne korrekt. 

Bjørg Niclasen har som AMiR ikke hørt om, at nogen føler sig utrygge ved at være tæt på potentielt smittede. Og hendes kollega Mette Gyring Nielsen konstaterer:

”Jeg føler mig fuldt ud beskyttet”.

Patienterne kan selv booke en tid​

Patienterne til podeklinikken visiteres gennem egen læge, 1813 eller Coronaklinikken. I starten var det klinikken, der kontaktede borgerne efter henvisning og tildelte en tid. 

”Om kort tid vil patienten også selv kunne booke en tid digitalt”, forklarer Lise Bødker.

Bjørg Niclasen arbejder som koordinator i kontrolcentralen, som blandt andet sørger for, at patienternes bookinger fordeles jævnt, så der ikke opstår kø.

”Der må jo ikke stå for mange sammen. Vi kan have fire patienter igennem på 20 minutter, der skal jo gøres rent mellem hver. Hvis de kommer for tidligt, beder vi dem om at blive siddende i deres biler, indtil det er deres tur”, forklarer Bjørg Niclasen. 

Patienterne udtrykker, at de er meget glade for, at de kan komme så hurtigt til. Når de ringer, får de en tid samme dag. De får udleveret en pjece ’Information til dig, der er blevet testet’, og kan se svaret på, om deres prøve er positiv eller negativ på sundhed.dk.

Andre specialer giver en hånd med​

Patologiafdelingen får hjælp fra andre dele af hospitalet. Bioanalytikere, læger, sygeplejersker og kemikere fra Klinisk Biokemisk Afdeling, Børneafdelingen, Fertilitetsklinikken og Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin hjælper til. 

”Ja, vi arbejder tæt sammen med de andre afdelinger, og stemningen her er inspirerende. Vi har selv fået lov til at bestemme, hvordan kontrolcentralen skal fungere, og hvordan arbejdsflowet skal være”, forklarer Bjørg Niclasen. 

”Runneren” er en nyopfunden stillingsbetegnelse. Mette Gyring Nielsen forklarer: 

”Som runner har du en finger med i det hele. Du sørger fx for, at de, der poder, har podepinde nok, at de har alt det de skal bruge, så flowet ikke afbrydes”.

Hospitalet sender frokost og chokolade

Podeklinikken er åben alle dage fra 10.00 til 18.00, og hospitalet sørger for, at de der arbejder der, hele tiden er velforsynede med vand, juice, kaffe og te.

”Klokken 12.00 kommer der frokost, og vi får også chokolade. Så det også skal være lidt rart at arbejde her”, fortæller Lise Bødker.