Nu skal - nogle - patienter betale for tolk på sygehuset
Fra den 1. juli skal personer, der har boet mere end tre år i Danmark, betale for tolkning i sundhedsvæsnet. Det er lægen, der afgør, hvornår der er brug for tolk. Lægeforeningen og Danske Patienter frygter fejl i behandlingen.
Af Niels C. Jensen, journalist
Let og lige adgang til sundhed. Sådan lyder et af principperne i det danske sundhedsvæsen, men per 1. juli træder nye regler om brug af tolke i sundhedsvæsnet i kraft. Regler som betyder, at nogle patienter vil opleve mere brugerbetaling.
Hvis man har boet i Danmark i mere end tre år bør man også kunne tale og forstå dansk. Det er baggrunden for lovændringen, som betyder, at patienten selv skal betale for tolkning, hvis han/hun har haft bopæl i Danmark i mere end tre år.
Sundhedsministeriet oplyser dog i en e-mail til dbio, at der vil være en række undtagelser:
- patienter, der som følge af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne midlertidigt eller varigt har mistet evnen til at tilegne sig henholdsvis oppebære og anvende tilegnede danskkundskaber
- børn, der møder frem til behandling uden ledsagelse af forældre,
- forældre, der i forbindelse med behandling af et barn har behov for tolkebistand
Derudover er personer fra Det Tyske Mindretal i Danmark, der har behov for tolkebistand i forhold til det tyske sprog, og tolkning af det grønlandske og færøske sprog undtaget fra de nye regler.
Danske Bioanalytikere har forgæves forsøgt at få svar på, hvordan det afgøres om en patient selv skal betale for tolkning, og hvordan det afgøres om, hvorvidt man er omfattet af ovenstående undtagelser.
Øget brugerbetaling giver risiko for fejlbehandling
Lovændringen har mødt kritik fra mange sider, blandt andet Danske Patienter og Lægeforeningen, som mener lovændringen øger risikoen for fejlbehandling.
”Hvis patienter, som har opholdt sig i to år [red. lovforslaget er siden udtalelsen ændret til tre år] eller derudover, ikke længere har ret til af få betalt en tolk, når de får behandling på et hospital, er der stor risiko for, at der kan ske fejl i undersøgelser og behandling. Det kan få alvorlige konsekvenser for patientsikkerheden for den gruppe af patienter, som har brug for en tolk”, siger Andreas Rudkjøbing, der er formand i Lægeforeningen.
Bioanalytikere må gerne tale med patienter
Reglerne for tolkning gælder kun, når der er reelt tale om tolkning, hvor der er en tolk til stede. Og ikke når en læge, sygeplejerske eller bioanalytiker bruger sit andet eller tredjesprog, for eksempel engelsk, tyrkisk, polsk eller arabisk i samtale med patienterne, vurderer ekspert i sundhedsjura Mette Hartlev, professor ved Københavns Universitet.
Men hvis lægen kræver, at der skal være en tolk tilstede er det en anden sag. Det er nemlig lægen, der vurderer nødvendigheden af tolkning.
Bemærk, at Mette Hartlevs vurdering om tolkning kontra samtale er fra før reglerne om brugerbetaling blev vedtagtet.
- Fremmødetolkning ved indlæggelse på sygehus: 1.675 kr.
- Video-/teletolkning ved indlæggelse på sygehus: 957 kr.
- Fremmødetolkning ved ambulant besøg på sygehus, konsultation hos alment praktiserende læge og praktiserende speciallæge: 334 kr.
- Video-/teletolkning ved ambulant besøg på sygehus, konsultation hos alment praktiserende læge og praktiserende speciallæge: 191 kr.
Kilde: Ny bekendtgørelse om tolkebistand efter sundhedsloven
