Mobning og hård arbejdskultur rammer mange bioanalytikere og laboranter
Bioanalytikere er en af de faggrupper, der mest plaget af mobning og hån viser stadig flere undersøgelser. Det handler ikke om de onde mod de svage, løsningen er at forandre arbejdskulturen og nye metoder.
Af Niels Stoktoft Overgaard, journalist
Ikke færre end hver syvende bioanalytiker på Rigshospitalet har inden for det sidste år oplevet at være udsat for mobning.
Dermed er bioanalytikere den faggruppe på det københavnske hospital, som er allermest ramt af en hånende og hård arbejdskultur. Det viser hospitalets egen trivselsundersøgelse. Men problemet findes bestemt ikke kun i Hovedstaden.
En landsdækkende undersøgelse viser, at mobning også plager blandt bioanalytikere i resten af landet. Her er det over 12 procent af bioanalytikerne, der rapporterer om mobning. Dokumentationen kommer fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø i København.
Dagligdag med hård tone og grove jokes
Derfor er der særligt for bioanalytikere vigtige råd i et nyt dansk forskningsprojekt. Psykolog Mille Mortensen har i fem måneder fulgt arbejdet på en række kirurgiske afdelinger på Rigshospitalet og deltaget i operationer, stuegang, konferencer, patientsamtaler og andre opgaver. Hun har undersøgt, hvordan de ansatte og ledelsen omgås hinanden.
Mille Mortensen har oplevet en dagligdag med hård tone, grove jokes og udbredt bagtalelse af kolleger. Hendes nye opdagelse er, at det ikke er onde ansatte, der forfølger de svage. Det skifter, hvem der mobber, og hvem der er offer.
”Problemet er derimod, at der i gruppen findes en generel utryghed. Alle er bange for at blive udstødt af fællesskabet. Derfor deltager de måske i mobning, fordi de ellers frygter at blive det næste offer,” fortæller Mille Mortensen.
Det samme på laboratorier
Forskningen handler om læger og sygeplejersker. Mille Mortensen har i projektet ikke mødt bioanalytikere. Men det har hun i andre sammenhænge tidligere. Hun er overbevist om, at mekanismerne
er akkurat de samme på laboratorierne.
”Jeg har også set det blandt fængselspersonale, i folkekirken, i byggeriet og i industrien. Det handler om et arbejdsliv, hvor mange føler sig under pres og er utrygge i fællesskabet med kollegerne og/eller ledelsen,” siger Mille Mortensen.
Hun har gennemført projektet i tæt samarbejde med Rigshospitalets arbejdsmiljøafdeling. Her er der sideløbende udviklet nye vejledninger til at tackle mobning på arbejdspladsen.
”Hvis vi skal mobning til livs, kræver det, at alle i en afdeling bliver bevidste om, hvad det er, der foregår, og hvordan den hårde tone tærer på arbejdsglæden. Derefter skal ledelsen og de ansatte stå sammen om at stoppe det,” anviser Mille Mortensen.
Nul fejl presser
Chef for arbejdsmiljø og ledelsesudvikling Morten W. Andersen fra Rigshospitalet siger, at bioanalytikere minder om læger og sygeplejersker på den måde, at ingen af faggrupperne accepterer fejl. Derfor kan det være sårbart for dem at vise tvivl eller at sige, at de mangler faglig indsigt i noget.
”Hvis de stiller for mange spørgsmål, så risikerer de måske hån og drillerier. Og det er ikke kun et problem for den enkelte. Det kan skabe forhindringer i forhold til at lære nyt og udvikle
arbejdsmetoderne,” siger Morten W. Andersen.
Han ønsker derfor at opbygge arbejdspladskulturer præget af tryghed og tillid. Det er afgørende, at alle involverer sig i det.
”Lederen kan umuligt gøre det alene. Hun eller han er ikke til stede i alle situationer og er langt fra ene om at skabe kulturen. Nogle gange kan det faktisk også være lederen, der bliver mobbet. Det handler ikke om fag eller om position, men om at vi er flokdyr. Hvis adgangsbilletten til fællesskabet er en nedgørende tone, så bliver vi fanget mellem at tåle mosten eller at stå uden for fællesskabet. Det er naturligt for os at vælge fællesskabet. Lynhurtigt bliver en nedgørende tone en vane, som vi ikke tænker over,” siger Morten W. Andersen.
Psykopater og neurotikere
Mille Mortensens resultater bryder med det traditionelle billede af mobning. Hun afviser, at det er en flok halvpsykopater, der generer en flok halvneurotikere. Hun kender til afdelinger, som har prøvet at tage samtaler med de skyldige i mobning eller endda flyttet dem væk. Kort efter opstår problemet igen.
”Det handler ikke om psykopater. Nej, det fungerer mere på den måde, at du selv kan sige noget grimt for ikke at blive udstødt af fællesskabet. Og ti minutter efter håner en kollega dig af samme grund,” forklarer Mille Mortensen.
”Når der falder bemærkninger som ”hvornår er vi begyndt at rekruttere ansatte fra åndssvageanstalten?”, så fører det til mentalt overarbejde. De ansatte skal hele tiden være på vagt for at tackle krænkende ord og handlinger.”
Sådan skal det angribes
