Hvad er mobning?

En landsdækkende undersøgelse viser, at mobning plager blandt bioanalytikere i hele landet. Over 12 procent af bioanalytikerne, beretter om mobning. Det viser tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Men hvad menes der med mobning?

Nyhed
Udklip_mobning1

Af Niels Stoktoft Overgaard, journalist

Det kan være mobning, hvis en ansat oplever, at:

  • hendes eller hans meninger og synspunkter ignoreres.
  • at blive udelukket fra møder og sociale arrangementer.
  • at blive nægtet hjælp og kollegial støtte.
  • at blive ydmyget, nedværdiget eller latterliggjort af andre for eksempel gennem drillerier, ironi og sarkasme.
  • at information tilgængelig for andre tilbageholdes for ham eller hende.

Kilde: Forbedringsafdelingen i Enhed for Arbejdsmiljø og Ledelsesudvikling på Rigshospitalet

Ny definition af mobning

Mille Mortensens forskningsprojekt har ført til, at Rigshospitalet nu beskriver mobning på en ny måde:

”Mobning er, når én eller flere ansatte oplever at blive ekskluderet fra et arbejdsfællesskab, som vedkommende har brug for at være en del af.”

Det er et helt andet syn på problemet end i Arbejdstilsynets definition, som lyder:

”Der er tale om mobning, når en eller flere personer regelmæssigt og over længere tid - eller gentagne gange på grov vis – udsætter en eller flere andre personer for krænkende handlinger, som vedkommende opfatter som sårende eller nedværdigende. De krænkende handlinger bliver dog først til mobning, når de personer, som de rettes mod, ikke er i stand til at forsvare sig effektivt imod dem.” 

Særligt benyttede sider på dbio.dk