30-01-2020

Frispark: Jeg ønsker mig, at vi får et mere bæredygtigt arbejdsliv uden moralsk stress

Følelsen af manglende retfærdighed og manglende tid til udførelsen af arbejdet kan være med til at udvikle moralsk stress. Næstformand Katja Wienmann Bramm skriver i denne måneds frispark om arbejdsmiljø og hendes ønsker til OK21.

Et nyt år er gået i gang, og vi er ved at tage hul på, hvad der skal med til forhandlingsbordet ved OK21.
 
Noget af det jeg hører er, at vi fortsat skal arbejde for mere attraktive arbejdspladser og en styrket arbejdsmiljøindsats. Jeg ved, at I har mere end en travl hverdag - og at det fortsat giver god mening, at vi arbejder med dette, da vi alle har en interesse i at have gode attraktive arbejdspladser. Til gavn for såvel patienten, arbejdspladsen og ikke mindst den enkelte medarbejder.
 
Formålet med dette frispark er hverken at give jer løsningen på moralsk stress, som jeg vil uddybe om lidt, eller bestemme, hvordan I er sammen i jeres arbejdsfællesskab. Nej, mit ønske og ambition er, at vi sammen får større indsigt i de faktorer, som er på spil i et arbejdsfællesskab - for med mere indsigt og viden, kan vi bevæge os ud i nye ting sammen.
 
Vi ved, at der er en række faktorer, som gør en attraktiv arbejdsplads, men jeg oplever ikke, at der er ret meget opmærksomhed på begrebet moralsk stress, og hvad det har af konsekvenser.
 
Moralsk stress beskrives ifølge Pelle K. Sørensen, forsker i arbejdsliv og ytringsfrihed, fra RUC, således;
 
Moralsk stress “dækker over en tilstand, som medarbejdere oplever, når de ikke kan handle ud fra deres egne moralske fordringer. Følelsen er personlig, men bunder i en ydre begrænsning. Moralsk stress viser sig tydeligst, når en medarbejder oplever en kritisk eller uholdbar situation i arbejdslivet og mener, at det er nødvendigt at ytre sig. Men hvad skal medarbejderen gøre? Gå til kollegerne, chefen eller en repræsentant? eller skal offentligheden inddrages?..”
 
Der findes intet quick-fix til håndtering af de udfordringer, som vi møder i arbejdslivet. Tal fra Stressforeningen viser, at 1400 mennesker årligt dør af psykisk arbejdsbelastning bl.a. forårsaget af stress.
 
Jeg mener, at vi med den viden, fortsat er nødt til at arbejde videre med at skabe det bæredygtige arbejdsliv - og bekæmpe den moralske stress.
 
Følelsen af at være under pres kan opstå i os alle, hvad enten vi er medarbejder eller leder. Noget af det, dbio løbende har set slå negativt ud i trivselsmålingerne hos bioanalytikere er oplevelsen af manglende retfærdighed og tid til udførelse af arbejdet. Det betyder, at der er vilkår til stede i bioanalytikernes arbejdsliv, som kan være med til udvikle moralsk stress.
 
Forskning peger på vigtigheden og gevinsten ved arbejdsfællesskaber med psykologisk sikkerhed. dbio har derfor i samarbejde med forsker Mille Mortensen udviklet et dialog-værktøj, som kan anvendes ude på arbejdspladserne til at arbejde med dette. For som Mille Mortensen siger;
 
“Det vi ikke kan tale om i arbejdsfællesskaber, gør ondt på os”.
 
Jeg ser frem til, at dbio går til forhandlingerne om OK21, hvor jeg vil gøre mit til at bidrage til at der fortsat arbejdes med det bæredygtige arbejdsliv, også med afsæt i den moralske stress.
 

 Katja

 

katja_for_web_profile.jpg

  • Katja Wienmann Bramm
  • Næstformand i Danske Bioanalytikere siden 2015
  • Bor i Jyllinge
  • Har senest arbejdet som bioanalytiker og AMiR på Nordsjællands Hospital, Hillerød.
 

 Frispark

 
  • ​Frispark er en månedlig kommentar fra et af medlemmerne i Danske Bioanalytikeres formandsskab bestående af en formand og to næstformænd.
  • Frisparket er alene udtryk for skribentens holdning.
  • Debat om månedens Frispark foregår på Facebook.
LinkedIn Email Twitter