Derfor elsker både arbejdsgivere og deltagere kurset i patologisk udskæring

”De bliver meget dygtige og får meget høje karakterer, og det er ikke, fordi vi ellers strør omkring os med topkarakterer,” siger Inge Marie Bayer, bioanalytiker, master og ekstern underviser på bioanalytikeruddannelsen.

Som en af censorerne på diplommodulet i udskæring af komplekse præparater taler hun af erfaring. Inge Marie Bayer var selv med til at udvikle kurset i 2012. Siden da har det været udbudt en gang om året, og fire hold med 62 bioanalytikere i alle aldre og fra alle landsdele har gennemført kurset.

Diplommodulet blev skabt af nødvendighed. De patologiske afdelingers arbejdsmængde steg, bl.a. på grund af kræftpakker, og samtidig var der mangel på patologer især i yderområderne.

Bioanalytikere optager læge-opgaver

Opgaveglidning fra patologerne til bioanalytikerne var en mulighed, og den var efterspurgt af arbejdsgiverne. Således havde den gruppe, der planlagde diplommodulet, forhåndsaftaler med de patologiske afdelinger i Odense, Vejle, Sønderborg og Esbjerg.

Til første hold ville de tilmelde de mindst 10 studerende, som var nødvendigt.

”Vi endte dog med flere. Rigshospitalet greb muligheden med det samme og tilmeldte fire til første hold og syv til hold nummer to,” husker Inge Marie Bayer.  

Skræddersyet kursus

Kursets indhold blev designet ud fra afdelingernes ønsker og behov og fik en meget praktisk karakter. Under kurset udfører de studerende udskæring i eget laboratorium under vejledning af en læge i afdelingen.

”Modulet har stadig stor søgning, og indholdet er på nær få ændringer det samme som i starten. Ideen med kurset er, at bioanalytikerne får grundlæggende værktøjer og systematik omkring udskæring. Når de kommer hjem, følger de afdelingens egne forskrifter, for det er jo lægerne i de enkelte afdelinger, der bestemmer, hvordan vil de have udskæringen,” siger Inge Marie Bayer.

Hun mener, at en bioanalytiker godt kan blive dygtig til at skære ud ved sidemandsoplæring af en patolog, men med kurset får de tilmed en større teoretisk viden, kendskab til generelle og nationale retningslinjer for udskæring, kvalitetssikring og etiske aspekter.

Mundtligt eksamen

”Den afsluttende eksamen, hvor de mundtligt skal beskrive, hvordan de vil udskære et givent organ, giver også den enkelte bioanalytiker en sikkerhed for, at han eller hun har kompetencen til at udføre opgaven,” siger Inge Marie Bayer.

Kursisterne lærer også at udskære prostata med cancer.
”For at kunne vurdere, om et givent væv er godartet, lærer kursisterne også, hvordan en cancer ser ud, så de kan reagere på det, hvis de ser noget unormalt,” forklarer Inge Marie Bayer.

Læger som vejledere

Hun tilføjer, at der også ligger en kvalitetssikring i, at bioanalytikerne har lægerne som vejledere i den praktiske del af diplommodulet.

”Jeg tror, at det har medvirket til kursets succes. Når lægerne selv er vejledere, ser de, hvor meget bioanalytikerne lærer på diplomkurset, og føler sig trygge ved at overdrage opgaven til dem.”

• På kurset er der primært fokus på klinisk vurdering og udskæring af følgende præparater:
• Conus
• Blindtarm/appendix
• Abortvæv
• Placenta
• Hud
• Polypper fra tarm
• Lymfeknuder
• Sentinel lymfeknude
• Tuba og ovarier
• Prostata
• Uterus
• Brystreduktionsvæv
• Lunge.

Kilde: UC Syddanmark

Bemærk: Artiklen er oprindeligt bragt i fagbladet nr. 11 – 2015.