Masterclass i det borgernære: Der skal være respekt i samarbejdet. Og ydmyghed. Begge veje

”Nååh … men sådan har jeg da ellers altid gjort,” forlyder det lidt forundret fra den anden side af bordet.

”… taget prøven fra fingerspidsen. Er det ikke sådan, man gør?”

Den lille kreds læner sig ind for bedre at kunne se bioanalytiker Trine Larsen tage rutineret fat om sygeplejerske Eva Ivarsens langemand, dreje den, så siden vender opad; lige dér er det faktisk optimalt at prikke for at tage en kapillærblodprøve.

”På den måde har I bedre hold på fingeren og kan være mere sikre på, at prøven tages korrekt. Blodkarrene i blommen af fingeren ligger faktisk meget dybt, og det er aldrig en god idé at forsøge at presse blodet frem. Det giver for meget vævsvæske i prøven og dermed et forkert analysesvar,” forklarer Trine Larsen. Og bytter rolle med Eva Ivarsen; nu er det hendes tur. Handsker på.

AHA

”Jeg har i det hele taget lidt problemer med overhovedet at tage blodprøver,” tilstår sygeplejersken med en dyb indånding, mens hun finder det rette sted på bioanalytikerens finger og udløser fingerprikkeren. Hendes kolleger følger nøje med, skridt for skridt. Hun tørrer den første dråbe af som anvist. Og sætter prøven i den medbragte HemoCue 201+.

Trine Larsen kvitterer med et smil og en bemærkning om, at alt gik fint. Og at hun i alt fald ikke kommer til at dø af blodmangel. I øvrigt, tilføjer hun, kan det være et rigtig godt alternativ at udtage kapillærprøver fra en øreflip. Både når det drejer sig om hænder med dårligt blodomløb, og når det drejer sig om demente, der kan have en tendens til at ville trække hånden til sig.

”På den måde vil de ofte slet ikke opdage, at den bliver taget. Desværre er cuvetten til en differentialtælling lidt vanskelig i forhold til øret, men det kan forsøges,” opfordrer hun.

Rundt om bordet breder der sig en oplevelse af at have fået en nyt, gangbart fif at gøre godt med. Den superopmærksomme tilhørerskare består i dag af tre sygeplejersker fra akutteamet i Viborg Kommune, og mødestedet er kommunens rehabiliteringscenter på Klostervænget. Ud over Eva Ivarsen har også kollegerne Rikke Thorlak Fisker og Lisbeth Volke fundet et hul i arbejdsplanen til at få deres prøvetagningsfærdigheder fintunet.

Selv er Trine Larsen udsendt fra Blodprøver og Biokemi på Hospitalsenhed Midt (i Silkeborg), hvor hun med titel af projekt- og forskningsbioanalytiker bl.a. er ansat til netop at tage ud og undervise sygeplejersker i tre kommunale akutteam i brug af POCT-udstyr. Sessionen er planlagt til knap tre timer, og de øvrige ni sygeplejersker i akutteamet i Viborg får chancen på to andre datoer.

”Min hovedopgave er ikke så meget at fortælle, hvordan apparaturet skal anvendes; det kan de læse om i manualerne. Mere om hvordan apparaterne måler, og hvordan de med den viden kan blive bedre til at tage og analysere en kapillærprøve korrekt. Vi tager udgangspunkt i, at de kender vejledningerne i forvejen. Jeg gør mig umage med ikke at fremstå som skrap, så de føler, at jeg virkelig har respekt for deres faglighed,” forklarer hun.

Flue på feltarbejde

Trine Larsen er i forbindelse med sin forberedelse kørt ud på hjemmebesøg sammen med et par af sygeplejerskerne for at agere laboratoriefaglig flue på væggen. Og det har været et meget lærerigt feltarbejde for en hospitalsansat bioanalytiker, kan hun berette. Ét er at kunne tage en prøve til et klokkeklart 12-tal under kontrollerede forhold på en sygehusafdeling eller i et ambulatorium. 

Det er et helt andet game at gøre det, når man som de kommunale sygeplejersker samtidig har en række plejeopgaver at løse. Når patienten oveni kan være angst, konfus eller dement. Når de pårørende i sig selv udgør lidt af en prøvelse. Når borgerens hjem er et uoverskueligt kaos. Når der skal prioriteres og fokuseres på det allervigtigste først. Sygeplejerske Rikke Thorlak Fisker:

”For os er en blodprøve kun en lille del af arbejdet. Men for de praktiserende læger, der rekvirerer prøven, kan det være vigtigt at have noget at forholde sig til. Noget målbart. Virker medicinen eller ej? Der er nok en tendens til, at der bliver bestilt flere og flere prøver. Det betragtes som et nemt værktøj,” siger hun.

Så nemt er det dog ikke helt, fremgår det, som undervisningen skrider frem. Der opstår flere aha-erkendelser undervejs, mens spørgsmål besvares, og pointerne bag udstyrstyper, analyseprincipper og kvalitetssikring gennemgås.

POCT-systematik

Det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde er et udviklingsprojekt, som Trine Larsens kollega Eva Skødt Nielsen, POCT-ansvarlig på Blodprøver og Biokemi på Hospitalsenhed Midt, har været hovedkraften bag at få sat i gang sidste forår i Silkeborg Kommune.

Nu er Viborg Kommune kommet med, og i begyndelsen af april kom Skive Kommune også med i klyngesamarbejdet.

Projektet, der også giver lægerne på sygehusene mulighed for at rekvirere prøver på hjemsendte patienter via akutteamet, har fået en økonomisk støtte fra Danske Bioanalytikere på 125.000 kr.

Ligesom et pilotprojekt i Holstebro og Struer i en anden ende af Region Midtjylland fik det tidligere.

Med en stærk forventning om – i lighed med i Holstebro og Struer – at både de kommunale sygeplejersker, de kommunale sundhedsforvaltninger og lokalpolitikerne forstår, at de ganske enkelt ikke kan undvære at få deres patientnære analyser kvalitetssikret. At arbejdet skal gøres permanent.