Bioanalytikerne er klar til at tage spritblodprøver

Retsplejeloven er nu ændret, så det fra 1. april 2016 er muligt for lægen at uddelegere opgaven med at tage blodprøver på spritbilister til en medhjælp. Aktuel praksis ændres dog ikke med et snuptag.

Nyhed
Skrevet af
Jytte Kristensen, fagbladsredaktør
POLFOTO_51448724_red-web

Finn Frandsen/Politiken/Ritzau Scanpix

Når politiet som her er ude på razziaer for at afsløre spritkørsel, har de ofte en læge med til at tage blodprøverne. Andre gange kører lægen til politistationen, hvor han tager blodprøven for politiet. I landområderne vælger politiet ofte at tage den formodede spritbilist med til et sygehus, hvor en sygehusansat læge så udtager prøven. Foto: Polfoto.

Fra politisk hold har der lydt skarp kritik af en praksis, som har betydet, at hospitalsansatte læger kan stikke honoraret i egen lomme for de blodprøver, de tager for politiet på mistanke om spritkørsel. 3.000 kroner pr. blodprøve er blandt de beløb, som har verseret i pressen.

Også Danske Bioanalytikere har været på banen med kritik. Sidste sommer sagde næstformand i dbio Martina Jürs således i direkte tv, at bioanalytikere er klar til at tage blodprøverne for politiet i stedet for lægerne. Hidtil har det ikke været muligt, idet det i retsplejeloven var præciseret, at disse blodprøver skulle tages af en læge.

Den 11. februar vedtog Folketinget imidlertid en ændring af retsplejeloven, så en læge fremover kan delegere udtagelse af blodprøve til en medhjælp. Det vil sige, at det nu kan være andet autoriseret sundhedspersonale som bioanalytiker eller sygeplejerske, der kan udføre opgaven for politiet.

Loven trådte i kraft den 1. april 2016, men det bliver hverken i dag eller i morgen, at det er en bioanalytiker, der skal stikke nålen i armen, når politiet ankommer med en formodet spritbilist til hospitalet.

Afventer hjemmel fra Sundhedsministeriet

Sagen ligger p.t. i Sundhedsministeriet, som skal udstede en hjemmel til, at Danske Regioner kan indgå en aftale med politiet om opgaven. Fra Sundhedsministeriet lyder det kort, at de arbejder på sagen, men ikke kan angive en tidsfrist for, hvornår en eventuel hjemmel er klar.
Danske Regioner er velvillige over for at overtage opgaven.

”Hvis en opgave i det offentlige kan udføres med den rette kvalitet og for samfundsmæssigt set færre ressourcer, mener Danske Regioner, at det er fornuftigt,” siger Jane Brodthagen, specialkonsulent i Danske Regioner.

Rigspolitiet er også positive.

”For politiet er det vigtigste, at vi får taget prøverne så hurtigt og sikkert som muligt, og hvis en anden faggruppe end lægerne kan gøre det, vil vi gerne indgå en aftale med udbyderne,” siger Henriette Frandsen, chefkonsulent i Koncernservice i Rigspolitiet.

​Lægen på sygehuset fastsætter selv sin pris for blodprøvetagningen.​Hjemmel bruges bredt som udtryk for private personers og offentlige myndigheders retlige bemyndigelse til at foretage handlinger, træffe afgørelser, indgå aftaler eller foretage andre retligt relevante dispositioner. Denne bemyndigelse kan være indeholdt i lovgivningen, i uskrevne retsgrundsætninger, i afgørelser fra offentlige myndigheder, i indgåede kontrakter eller i tilladelser fra personer med privat rådighedsret.
Kilde: Gyldendals ’Den Store Danske’.