Bioanalytikere tager arbejdet fra læger i Nordjylland: Mikroskoperer og diagnosticerer vævsprøver
Patologisk Institut i Hjørring går langt i opgaveflytning fra læger til bioanalytikere. "Jeg kan godt forestille mig, at der vil være kolleger, som undrer sig. Det tager jeg helt roligt. Min faglige argumentation er helt i orden,” siger overlæge Johansen.
De mikroskoperende bioanalytikere i Hjørring har også overtaget patologernes hidtidige arbejde med at vurdere sædstrengen ductus deferens fra sterilisationer. Her sender de selv svaret ud. Patologerne er helt frigjort fra de vurderinger. Foto: Niels Stoktoft
En række patologiske afdelinger har ladet bioanalytikere overtage udskæringsarbejde. Det har de i vid udstrækning også gjort i Hjørring, og nu går de flere skridt videre. Det sker i første omgang med portiobiopsier fra livmoderhalsen.
En mikroskoperende bioanalytiker vurderer selv det histologiske materiale. Hun bedømmer, om der skal bestilles flere farvninger. Hun sætter histopatologiske parametre på. Er der forstadier til kræft og i hvilken grad? Hun skriver svar ud fra nogle standardfraser. Hun sætter diagnosekode på. Alt sammen noget, som hidtil er udført af en patolog. Derefter går prøverne videre til en patolog.
Han vurderer, om han er enig med bioanalytikeren. Det er han i de allerfleste tilfælde. Derefter godkender han svaret. Det går ud med hans navn og på hans ansvar. Bioanalytikerens omfattende forarbejde gør, at patologen kan gennemgå prøverne på halvdelen af den tid, som han tidligere brugte.
Sparer tid og penge
Den nye arbejdsgang effektiviserer og sparer tid og penge. Afsnitsledende bioanalytiker Tina Koch er næsten sikker, på, at arbejdspladsen i Hjørring er det første sted i landet, som gennemfører sådan en opgaveflytning. Den næste er allerede på vej.
De mikroskoperende bioanalytikere træner i øjeblikket i at vurdere konusprøver også fra liv moderhalsen. Her skal der bruges den samme arbejdsproces med, at en patolog til sidst tjekker og sender svaret ud – med væsentlig forkortet brug af tid.
Vurderer sædledere
De mikroskoperende bioanalytikere har også overtaget patologernes hidtidige arbejde med at vurdere sædstrengen ductus deferens fra sterilisationer. Her sender de selv svaret ud. Patologerne er helt frigjort fra de vurderinger.
”Vi har en ambition om at være det patologiske institut i Danmark, som er længst fremme med innovative arbejdsgange. Vi vil være den patologiske afdeling, som giver bioanalytikerne det største ansvar,” siger Tina Koch.
Opgaveflytning kræver mod. Både hos bioanalytikere og patologer. Ledende overlæge Morten Johansen i Hjørring er ikke bange for at gå nye veje.
”Jeg har arbejdet sammen med bioanalytikere i mange år og kender kvalifikationerne i faget. Med tilstrækkelig uddannelse og oplæring kan de bestride de opgaver, som de nu har overtaget hos os. Det har erfaringerne i den første tid bekræftet os i,” siger Morten Johansen.
”Jeg har arbejdet sammen med bioanalytikere i mange år og kender kvalifikationerne i faget. Med tilstrækkelig uddannelse og oplæring kan de bestride de opgaver, som de nu har overtaget hos os. Det har erfaringerne i den første tid bekræftet os i,” siger Morten Johansen.
Innovation af nødvendighed
Overlægen mener, at andre patologiske afdelinger med fordel kan gennemføre den samme opgaveflytning. Men de har måske ikke den samme motivation til at gøre det. Opfindsomheden i Hjørring hænger sammen med, at der har været pres på afdelingen.
På et tidspunkt var kun tre af de seks normerede stillinger som patologer besat. Det var umuligt at tiltrække overlæger. Samtidig mistede instituttet analyser af cervixprøver fra screeningsprogrammet. De blev flyttet til Aalborg.
”Så kunne vi afskedige bioanalytikere eller finde andre måder at tilrettelægge arbejdet på. Vi valgte det sidste,” siger Tina Koch.
Fra cytologi til histologi
Afdelingen beskæftiger 21 bioanalytikere. Fire af stillingerne er som mikroskoperende bioanalytikere. De er tidligere blevet kaldt cytobioanalytikere, men har skiftet navn, fordi de nu mikroskoperer både cytologi og histologi.
De arbejder meget med cytologiske prøver, blandt andet fra cervix. De kender cellerne og vævet. Derfor var overgangen fra cytologi til histologi ikke voldsom.
De mikroskoperende bioanalytikere er også vant til selv at svare ud på nogle af prøverne. Andre prædiagnosticerer de og markerer, hvor de mener, patologen skal være særligt opmærksom. Det er de arbejdsprocesser, som nu er udviklet og bragt videre med portiobiopsier.
Ingen facitliste
Ved anslået en ud af hver 60 prøver er patologen uenig i bioanalytikerens svar på portiobiopsier. Det handler næsten altid om graden af forstadier – om det skal være fx to eller tre.
Men den samme uenighed kan opstå, hvis to patologer ser på den samme prøve. Vi har ikke nogen facitliste i vores fag. Det er klinisk faglige vurderinger. Det kæmper jeg tit med klinikerne rundt på afdelingerne om at forstå,” fortæller Morten Johansen.
Han har endnu ikke oplevet, at en bioanalytiker har taget helt fejl. Men hvis de er i tvivl, kontakter de ham også. Tit lyder svaret:
”Det kan jeg godt forstå, du er usikker på.”
”Vi bliver alle sammen klogere hele tiden.”
Professor underviser
Afdelingen i Hjørring har cirka 700 rekvisitioner om året på portiobiopsier. De ender på samlet omkring 3.000 glas – altså fire-fem snit pr. prøve. For konus er der cirka 200 rekvisitioner. Her er der brug for flere glas, i alt omkring 4.000.
De mikroskoperende bioanalytikere oplæres af blandt andre patologen Ulrik Baandrup. Han har været professor på forskningsafdelingen i Hjørring, men er gået af på grund af alder. Derefter har instituttet ansat ham 12 timer om ugen for ikke at miste hans erfaring.
”Han synes også, det er en god ide at overdrage arbejdet til bioanalytikerne. I det hele taget har der ingen indsigelser været på afdelingen, heller ikke fra de andre patologer. Men jeg kan godt forestille mig, at der andre steder i landet vil være kolleger, som undrer sig. Det tager jeg helt roligt. Jeg mener, at min faglige argumentation er helt i orden,” siger Morten Johansen.
Flere projekter
I dag er det lykkedes at ansætte både en rumænsk og en græsk patolog, sådan at bemandingen med patologer nærmer sig det normerede. Men det fører ikke til planer om at rulle opgaveflytningen tilbage. Ledelsen har nemlig også set, hvad det betyder for arbejdsglæden blandt bioanalytikerne. Ryggene er blevet rankere. Der kommer også flere ansøgere til ledige stillinger, måske fordi rygtet spreder sig om meget selvstændige opgaver.
Tværtimod er der planer om at overdrage mikroskopi og diagnostik af endnu flere præparater til bioanalytikerne, blandt andet galdeblære og appendiks. Det er lidt mere kompliceret, fordi bioanalytikerne ikke på samme måde på forhånd har det nøje kendskab til cellerne og vævet. Tina Koch siger, at det også kan være, det ender med slet ikke at kunne lade sig gøre.
”Men vi er båret af den indstilling, at ting skal forsøges. Grænserne flytter sig for, hvad vi tror, der kan lade sig gøre,” siger Tina Koch.
Langt med udskæring
Det ved de af erfaring fra udskæringsarbejdet i Hjørring. Her klarer bioanalytikerne stort set alt, undtagen lumpektomier og mastektomier fra brystet og hemikolektomier fra tarmen.
De tre opgaver kan Morten Johansen i dag ikke se nogen mulighed for at flytte. De kræver en dybere lægefaglig forståelse for materialet.
”Men det kan da være, vi skal prøve om nogle år. Den hidtidige overflytning af udskæring har frigivet mindst to patologtimer dagligt. Vi er ikke bange for at forsøge os,” siger Morten Johansen.
