14-5-21: Sundhedsvæsnet omrokeres endnu engang

Der er forandringer på vej. De demokratisk valgte regionsråd nedlægges, men regionerne består som administrative enheder, og der oprettes 21 nye sundhedsfællesskaber omkring akutsygehusene. Færre patienter skal på sygehuset, flere ud i kommuner og praksis

Nyhed
Skrevet af
Niels C. Jensen, journalist
web_llr_download7

Udspillet til regeringens sundhedsreform "Patienten først – nærhed, sammenhæng, kvalitet og patientrettigheder" præsentereres onsdag d. 16. januar kl. 10​ i Spejlsalen i Statsminist​er​iet. Pressefoto

Så kom den. Den længe ventede sundhedsreform - eller rettere sagt udspillet til den kommende reform. De demokratisk valgte regionsråd nedlægges, 21 nye sundhedsfællesskaber opstår. Fra folkestyre til embedsmandsstyre.

Det er blot nogle af overskrifterne på en af danmarkshistoriens mest omtalte reformer. Men hvad kommer sundhedsreformen egentlig til at betyde for de ansatte i sundhedsvæsnet? Bioanalytikere og laboranter ansat på sygehuse og i lægepraksis?

Helt ærligt: det ved vi ikke endnu. Men et er sikkert, der er forandringer på vej.

Vi har samlet et par nedslag fra sundhedsreformen:

  • Det nære sundhedsvæsen får et ekstraordinært løft i form af en "Nærhedsfond" på 6 mia. kr. i perioden 2020-2025. Pengene skal blandt andet gå til mere sundhedspersonale i kommuner og almen praksis.

  • Patienter med eksempelvis KOL og diabetes skal spares for turen til sygehuset, når det gælder ukomplicerede kontroller og lignende, mens almen praksis skal styrkes, så de kan håndtere flere opgaver. Og kommunernes sundhedstilbud tæt på borgerne skal udvikles.

  • ​Flere nye moderne sundhedshuse, skal bidrage til at forbedre patientbehandlingen ved at tilbyde et nært og fleksibelt sundhedstilbud af høj kvalitet i hele landet. 

  • Her kan blandt andet ansættes bioanalytikere til at tage blodprøver og forklare resultater af laboratorieundersøgelser.

  • ​​Det nye organ "Sundhedsvæsen Danmark" skal indgå overenskomster for de ansatte i sundhedsvæsnet og praksissektoren.

  • Styrket rådgivning fra sygehusene overfor kommuner og almen praksis.

  • Blandt andet i form af diagnostiske centre, hvor patienter med uklare og komplekse symptomer nemmere og hurtigere kan udredes på tværs af sygehusets siloopbygning 

  • ​Innovationsminister Sophie Løhde og regeringen inviterer i løbet af de næste par uge relevante sundhedsorganisationer og andre interessenter til dialog om regeringens reformudspil.

  • Kilde: Regeringsudspillet " Patienten først – nærhed, sammenhæng, kvalitet og patientrettigheder" ​

Stram styring fra Christiansborg

Strukturreformen fra 2007 betød blandt andet, at sygehusene, der tidligere havde hørt under de 14 amter, nu blev en del af de fem regioner, som ikke kunne udskrive skatter, og økonomien på sygehuset og i sundhedsvæsnet generelt blev derfor i højere grad styret fra Christiansborg.

Nogenlunde samtidig begynder man at tage de første spæde spadestik til supersygehusene, hvilket også betyder, at små lokale sygehuse lukker, og man samler de lægefaglige specialer, for på den måde at styrke kvaliteten i sundhedsvæsnet. Det er i hvert fald målet.

Undervejs i processen, snubler manden bag det hele, Lars Løkke Rasmussen, i en træls sag om overbetaling af de private hospitaler fremfor de offentlige. Men han rejser sig, og strukturreformen er virkelighed: 271 kommuner blev til 98, 14 amter blev til 5 regioner.

Igen, igen og: pat​ienten i centrum

Og nu er han i gang igen. Lars Løkke Rasmussen. Han vil have sammenhæng i sundhedsvæsnet og patienten først. 

“Det, der ikke er svært, det skal være nært,” som det hedder i præsentationen af i regeringens sundhedsreform.

Overskrifterne er velkendte, men vil det lykkedes denne gang? Og hvad er anderledes i forhold til tidligere?

Læs​ mere om udspillet på Sundhedsministeriets hjemmeside​ og hent faktaark fra ministeriet.​​